Oppe på landjorden er det efterhånden sjældent, at vi opdager nye store økosystemer, fordi vi med satellitter og anden teknologi har kortlagt nærmest hver eneste lille krog.
Men sådan forholder det sig ikke under havets overflade, hvor ukendte verdener stadig kan dukke.
Det er netop sket i strædet mellem Australien og Papua Ny Guinea, hvor forskere har opdaget et helt nyt koralrev.
Revet er 1,5 kilometer langt og strækker sig fra 500 meters dybde op til 40 meter under overfladen.
Alligevel er der aldrig nogen mennesker, der har set det før.
Opdagelsen glæder biolog Lars Skou Olsen, der er chef for dyr og akvarier på Den Blå Planet i København.
- Det viser, at havet er kæmpestort. Vi aner ikke, hvad der befinder sig dernede. Jeg synes, det er herligt, at der i denne gennem-dokumenterede verden stadig er nye ting at opdage, siger han.
En anden god nyhed er, at revet ser ud til at være sundt i modsætning til mange af verdens koralrev, som lider under især klimaforandringer.
Ikke helt som de koralrev, vi kender
Det nyopdagede koralrev er ikke helt, som vi kender det fra Great Barrier Reef eller andre tropiske rev, hvor turister strømmer til.
Revet begynder nemlig først 40 meter under havoverfladen og strækker sig helt ned til 500 meters dybde, hvor der stort set ikke er noget lys.
- De tropiske koralrev, som ligger tæt ved overfladen, er meget farverige, fordi korallerne får en stor del af deres energi fra solen. Men sådan er det ikke nede i dybet ved det nye rev, siger Lars Skou Olsen.
De koraller, du måske kender fra billeder, får omkring 70 procent af deres energi fra små organismer, der lever på dem.
De små organismer omsætter via fotosyntese nemlig solens energi til sukker, som korallen så spiser en del af.
De sidste 30 procent af energi kommer fra fisk og plankton. Når natten falder på, klapper korallerne deres solpaneler ind, hvor de små organismer sidder, og i stedet sender de fangarme ud, der snupper den føde, der kommer svømmende.
Men i det nyopdagede rev, er det lidt anderledes.
- I de øverste meter af revet lever nogle koraller, der også kan lave fotosyntese, men bevæger du dig længere ned, bliver det meget mørkt. Korallerne dernede lever i stedet af at fange plankton. Og de er slet ikke så farverige, siger han.
Det nye rev har det rigtig godt
Når vi de seneste år har hørt om koralrev i medierne, er det for det meste triste historier.
For det går generelt ret dårligt med verdens rev, der er hårdt ramt af klimaforandringer.
Varmere temperaturer og mere syreholdigt vand i havene dræber de mikroorganismer, som korallerne lever af, så koralrevene bliver blegede og dør.
Men sådan er det heldigvis ikke med det nyopdagede rev.
Her går nemlig rigtig godt.
Både koraller, fisk og bløddyr trives, og det skyldes nok, at revet ligger så dybt under havoverfladen, vurderer Lars Skou Olsen.
- Vandtemperaturen bliver nok ikke lige så høj dernede som ved de tropiske rev som eksempelvis Great Barrier Reef, der ligger tæt på overfladen. Revet er derfor ikke på samme måde letpåvirkeligt af klimaforandringerne, siger han og fortsætter:
- Dog er de fleste koraller ret sarte, når det kommer til vandkvaliteten, så de kan stadig blive ramt af andre forandringer. Eksempelvis hvis havet bliver mere salt.
Revet kan indeholde helt 'nye' arter
De seneste 12 måneder har en række forskere styret en undervandsbåd ned i dybet og ind langs Australiens kyst for at kortlægge livet i havet.
Det var i den forbindelse, at forskerne fandt det uopdagede rev. Revet ligger tæt på otte andre rev af samme type, der allerede blev opdaget i 1800-tallet.
Men det ene rev var altså overset.
Den fjernstyrede ubåd har taget prøver af en række dyr, der levede på revet, så forskerne kan kigge nærmere på dem.
De regner nemlig med at finde helt nye arter, der er helt unikke for revet.
Hvis de opdager nye arter, er det meget spændende, mener Lars Skou Olsen.
- De her “afkoblede rev”, som man kalder dem, har det med at være selvstændige økosystemer. Fiskene kan jo svømme deres vej, men bløddyr som søanemoner og børsteorme og korallerne kan jo ikke smutte. De har derfor tilpasset sig livet lige præcis der, siger han.
Måske bare én ud af mange fremtidige opdagelser
Selvom det er yderst sjældent, at der bliver opdaget nye koralrev, mener Lars Skou Olsen ikke, at det er den sidste opdagelse, vi kommer til at se.
- Ny teknologi med de her undervandsrobotter gør det langt billigere og mere sikkert at udforske havene, så vi kommer nok til at se flere opdagelser i årene, der kommer, siger han og fortsætter:
- Det vil ikke undre mig, hvis der dukker flere koralrev op i fremtiden, som vi intet kendte til.
Ekspeditionen har da også allerede opdaget en række nye arter andre steder langs Australiens kyst. Blandt andet verdens længste dyr - en vandmand, der kan blive op til 45 meter lang.