Hvis vi kunne rejse tusinder af år tilbage i tiden, ville vi i Danmark møde store pattedyr som skovelefanter, uldhårede næsehorn, urokser og bisoner.
I dag er dyrene udryddet. Primært på grund af menneskelig aktivitet - men måske også fordi klimaet har ændret sig.
I de senere år er man dog begyndt at sætte nogle af de store pattedyr, der engang levede vildt i landet, ud igen i mindre naturområder.
Fænomenet hedder rewilding, og formålet er at genoprette naturområder, så de kan udvikle sig, uden at vi mennesker behøver gribe ind.
Flere steder kan du se dyrene og den forandring, de skaber i naturen.
Herunder er fire eksempler på store, vildtlevende dyr, som du kan opleve i Danmark.
Heste i Mols Bjerge og på Langeland
Flere steder i landet kan du opleve vildtlevende heste. Tager du for eksempel en tur til Sydlangeland eller Nationalpark Mols Bjerge på det sydlige Djursland, kan du opleve vildtlevende heste og okser.
Ved Mols Bjerge bliver rewilding-projektet fulgt videnskabeligt for at gøre os klogere på, hvordan dyrene påvirker biodiversiteten, som er variationen af arter i et område.
- Det er ukendt territorium. Ingen ved, om de her heste og okser vil kunne holde landskabet åbnet. Det bliver spændende at finde ud af, siger Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, der er involveret i projektet.
Indtil videre kan han konstatere, at området blomstrer.
Når heste og okser spiser græsset, kommer der nemlig lys nok til de blomsterplanter, der ikke kan tåle skygge.
På den måde kan flere arter trives i området.
- Vi får et landskab, der lige nu blomstrer hæmningsløst, siger han.
Men rewilding-projektet gavner ikke alle arter. Morten D.D. Hansen konstaterer også, at nogle arter ikke nyder godt af, at alt græsset bliver spist.
- Når du ændrer hele den vej som næringsstoffer og kulstoffer bevæger sig i et økosystem, vil det gå ud over nogle og gavne nogle andre. Så man skal ikke se rewilding som en universel løsning på biodiversitetskrisen, siger Morten D.D. Hansen.
- Men her presser vi også systemet, fordi vi laver rewilding-forsøget på så lidt plads. Havde pladsen været større, havde der været mere græs til de andre arter, fortsætter han.
Elge i Lille Vildmose
Det er cirka 5.000 år siden, at elgen sidst levede vildt i Danmark.
Men for fem år siden flyttede en gruppe svenske elge ind i Lille Vildmose i Nordjylland.
Dyrene lever nu i et område på cirka 21 kvadratkilometer.
Det kan være en stor oplevelse at se en vildtlevende elg, men ligesom med hestene, er elgene ikke kun sat ud i naturen for, at danskerne kan gå på safari.
- Elgene er med til at sørge for, at det hele ikke vokser til i birkeskov i det kæmpestore moseområde, siger Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi ved Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring ved Aarhus Universitet.
- Det er supersjovt at se dem deroppe. Så det vil jeg helt klart anbefale, fortsætter Jens-Christian Svenning.
Bisoner på Bornholm
Den europæiske bison var engang det største vildtlevende pattedyr i Europa.
Dyrearten uddøde i naturen efter 1. verdenskrig, fordi vi mennesker jagede den.
Men i 2012 kom den tilbage til Bornholm ved hjælp af rewilding. Syv europæiske bisoner blev sat ud i et område på cirka 200 hektar.
Bestanden er nu vokset markant.
- Det bornholmske skovlandskab er super-spændende. Du går inde i indhegningen, og så kan du møde de her bisoner. Du skal selvfølgelig holde afstand, siger Jens-Christian Svenning.
- Vi kan se, at bisoner afbarker træerne. Det er en god ting, da det åbner skoven og bidrager til at lave lysninger, fortsætter han.
En lysere skov skaber gode forhold for mange planter, insekter og fugle. Bisonernes afføring er desuden næring for svampe og insekter.
Bævere flere steder i landet
Et af de ældste rewilding-projekter i Danmark foregår i Klosterheden Plantage i Vestjylland.
I 1999 blev 18 bævere sat ud i området. I dag lever der mellem 240 og 270 bævere omkring søerne og vandløbet.
Siden er der også blevet udsat bævere andre steder i landet.
Du kan være heldig at se dyret ved Dronningholm Mose og Arresø i Nordsjælland eller i Nationalpark Thy i Nordvestjylland.
Når bæverne bygger deres dæmninger i området, skaber det nye levesteder for andre dyr og planter.
Det forklarer Jens-Christian Svenning:
- Der er ikke lavet de store videnskabelige undersøgelser af det. Men hvis du besøger de områder, hvor bæveren lever, kan du se, at den har ført til en masse variation i naturen, som alt andet lige må forventes at fremme en højere artsrigdom, end hvis det hele var vokset til i pilekrat og birkeskov.
Træerne, som bæverne fælder, ligger og rådner, og det kan insekter godt lide.
Samtidig kommer der mere lys i vandet, når træerne fældes, og det fører blandt andet til vandplanter.
Rewilding deler vandene
Det er meget svært at forudsige, hvordan naturen ændrer sig, når en ny art bliver introduceret.
Det skyldes, at økosystemer er meget komplekse.
En ny art kan påvirke levevilkårene for nogle arter, som så igen påvirker levevilkårene for andre. Og sådan kan det fortsætte og gå i både positiv og negativ retning.
På grund af den uforudsigelig effekt, mener nogle forskere, at rewilding kan være skadelig.
De frygter for eksempel, at metoden kan udrydde sjældne arter.
Men Jens-Christian Svenning mener ikke, vi bør frygte effekten af rewilding.
- Vi genopretter jo de processer, som hele vores artsrigdom er udviklet til. Vi indfører de her dyr, da de netop har været i landet i mange år. Så på den måde er det ikke et eksperiment men en metode til at genoprette noget, vi ved fungerer, siger han og fortsætter:
- Udfordringen er dog, at vi i Danmark har meget små naturarealer, så der kan godt være nogle steder, hvor der er meget sårbare arter med en lille bestand. Så kan det godt gå galt, hvis du laver rewilding. Men omvendt kan det også gå galt, hvis du laver traditionel naturforvaltning, eller hvis du slet ikke gør noget.
Rewilding-projekterne i Danmark foregår lige nu i små udvalgte områder.
- Så længe vi gør det i det små, så har det hverken store negative eller positive effekter, siger Jens-Christian Svenning.
Er det synd for dyrene?
En anden diskussion, der dukker op omkring rewilding, er, hvorvidt det er synd for dyrene, at de nu skal leve i et naturligt miljø, som ofte kan være barskt.
- Man skal ikke tage fejl af, at heste ofte er sultne i naturen. Til gengæld lever de et liv, hvor de selv bestemmer, hvor de vil være, og hvem de vil være i flok med. Det er sådan, dyr bør leve, siger Morten D.D. Hansen.
- Men der er stadig folk, der synes, det er synd for de her dyr. Vi skal lære at acceptere, at dyr lever og dør. Og i naturen dør de ofte langsomt, fortsætter han.
Han bakkes op af Jens-Christian Svenning:
- Vi er ikke vant til at tænke de her store dyr ind i vores natur. Mange ser for eksempel heste som tamme dyr. De har glemt, at de også er vildtlevende dyr.
De vilde dyr er næsten helt frie i Danmark. Der er dog krav om indhegning, og det bliver svært at komme udenom.
- Havde vi ikke hegn, ville der blive for mange konflikter med det omgivende landbrugsland. Og dyrene ender måske med at æde på landbrugsarealerne. Så samfundet siger, at vi er nødt til at sætte et hegn op, siger Jens-Christian Svenning.