Europas natur er i frit fald.
Og Danmark er blandt bundskraberne i disciplinen god natur.
Det konkluderer Det Europæiske Miljøagentur, EEA, i en ny rapport.
På trods af at der gennem de seneste årtier er lavet flere tiltag, som skulle fremme biodiversiteten, ser det ikke ud til at virke efter hensigten.
Tværtimod bliver biodiversiteten nemlig ved med at falde.
Det betyder, at mange plante- og dyrearter mister deres levesteder. I værste tilfælde kan de blive udryddet helt.
- Rapporten bekræfter et generelt billede af biodiversitetskrisen. Der er stadig et tab af biodiversitet, som efterhånden har varet mange årtier. Der er generelt ringe tilstand for økosystemer, levesteder og arter i Europa.
Sådan siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Rapporten har undersøgt, hvordan det står til med mere end 2.000 arter og levesteder, som har behov for bevaring eller genoprettelse.
Og det overordnede billede er ikke kønt. Blandt andet viser rapporten, at helt op mod 81 procent af levestederne i EU er i dårlig tilstand.
I Danmark scorer vi særligt lavt på gode levesteder.
Danmark ligger i bunden
Mere end 70 procent af de danske levesteder har status som ‘dårligt bevarede’, og sammen med Belgien og Storbritannien har vi den laveste andel af levesteder, som er ‘godt bevarede’.
- Danmark er en bundskraber. Det skyldes især, at vi har et land, der er nemt at pløje - så det har vi gjort. Vi har en mentalitet, hvor alting skal nyttiggøres. Den plads, der kunne være gået til vild natur, bruges i stedet til landbrug, skovbrug og fiskeri. Det presser naturen, siger Rasmus Ejrnæs.
Men det er ikke kun i Danmark, at det står skidt til med at bevare eller fremme gode levesteder.
I hele Europa er det kun 15 procent af levestederne, der får dommen ‘godt bevarede’.
81 procent har status som ‘dårligt bevarede’, mens status for de sidste fire procent er ukendt.
- I de lande, hvor der er bedre bevarelse af levesteder, skyldes det, at de eksempelvis har fjelde eller øde bjergområder. Her bor der ikke mange mennesker, og naturen udnyttes ikke til ressourcer. Dermed får naturen lov til i højere grad at passe sig selv. Men det har vi ikke i Danmark, siger Rasmus Ejrnæs.
Vi skal være mere ambitiøse i Danmark
Ifølge Rasmus Ejrnæs skal vi være mere ambitiøse og målrettede, hvis biodiversitetskrisen skal stoppes, og naturen i bedste fald skal opleve fremgang.
Han mener, at vi i Danmark skal have hårdere regler for, hvordan naturen skal beskyttes.
- Vi er et af de få lande i Europa, hvor der ikke er afsat plads til strengt beskyttet natur, der på ingen måde må udnyttes eller reguleres. Naturen i nationalparkerne er ikke bedre beskyttet end andet dansk natur, siger han og fortsætter:
-Vores Natura2000-netværk (beskyttede naturområder i EU, red.), som er et netværk, der skulle beskytte og sikre gunstig bevaringsstatus for arterne og levestederne, er heller ikke effektivt.
Han forklarer eksempelvis, at træerne i beskyttede skove bliver dyrket og fældet, selvom det ikke er meningen med beskyttede naturområder.
Vild natur koster penge
Ifølge Rasmus Ejrnær skyldes biodiversitetskrisen primært, at vi mennesker har udnyttet naturens ressourcer i sådan et omfang, at andre arter har mistet deres levesteder.
- Det kan vi kun ændre ved at give plads til vild natur. Det gøres ved at ændre lovgivningen og betale erstatning til de mennesker, der mister indtjening fra eksempelvis landbrug og skovbrug, fordi deres områder skal omdannes, siger han og fortsætter:
- Vi bliver nødt til at have naturområder, hvor vi siger ‘her vil vi ikke udnytte naturens ressourcer’, hvis vi vil stoppe biodiversitetskrisen. Men det koster penge, og den pris skal der være nogle, der betaler.
I rapporten bliver der lagt op til, at de europæiske lande i fremtiden bør beskytte 30 procent af deres naturareal til lands og til havs.
De 10 procent skal være strengt beskyttet.
- Hvis det bliver vedtaget, så får Danmark en svær opgave, da vi skal gå fra at have ingen strengt beskyttet natur til at have ti procent. Det kræver både penge og paragraffer, men gevinsten i form af oplevelsesrig natur vil være til at mærke og få øje på, siger Rasmus Ejrnæs.