Nogle år ligner det nærmest en savanne med lyngplanter og små nåletræer.
Andre år er området fyldt med vand i form af søer med fisk og højt græs.
Stik syd for Billund og vest for Vejle midt i Frederikshåb Plantage ligger Syvårssøerne. Et naturområde, der ikke er som noget andet i Danmark.
Søerne er nemlig temporære. Det vil sige midlertidige.
- Indimellem er der vand. Det kan vare i et år eller måske fem år. Og indimellem er der tørt. Det svinger utrolig meget, siger Gert Hougaard Rasmussen, der er naturvejleder og landskabshistoriker ved Naturstyrelsen Trekantsområdet.
Sidste år var Syvårssøerne fuldstændig tørre. For cirka seks uger siden begyndte vandet at stige op igen.
- Lige nu kan du opleve et helt særlig, kuperet sølandskab, som er meget udansk. Det giver associationer til et svensk skovlandskab, der er fyldt med søer. Og det er fascinerende, at landskabet ligger mellem klitterne, siger Gert Hougaard Rasmussen.
Opstår, når grundvandet stiger
At søerne nu er vendt tilbage, kan muligvis hænge sammen med, at vi har haft perioder med meget regn.
- Der er nu generelt så meget vand rundt i det danske landskab, at der opstår søer rigtig mange steder, vi ikke normalt ser søer. Derfor kan den hurtige vandstigning i Syvårssøerne netop nu måske tilskrives den megen nedbør og jordens vandmætning.
Men normalt hænger Syvårssøernes pludselige opståen slet ikke sammen med, at det lige har regnet.
- Normalt er der ingen sammenhæng mellem en regnfuld periode og stigning af vandet. Tilsvarende har en periode med tørke heller ingen indflydelse på, om vandet er der eller ej, siger Gert Hougaard Rasmussen.
Det skyldes derimod grundvandet.
Når det stiger, dukker søerne op, og når det falder, forsvinder søerne. På den måde har regnen i stedet en indirekte betydning, da det over tid bliver til grundvand.
- Vi ved, at søerne har forbindelse til grundvandet. Men vi kender ikke noget til den direkte sammenhæng mellem, hvornår der er faldet nedbør, og hvornår det så fører til, at søerne opstår, siger Gert Hougaard Rasmussen.
Snart kommer fisk til søerne
Fordi søerne kun er seks uger gamle, er der ikke meget liv i dem.
Men med tiden vil tagrørene (det høje græs, red.) brede sig, og der vil også komme fisk i søen.
- Fugle bringer fiskene til søen. Og så vil der lige så stille blive etableret et dyreliv, siger Gert Hougaard Rasmussen.
Jo længere tid søerne er der, desto mere liv vil der opstå. Men så snart søerne tørrer ud, vil livet i vandet blive nulstillet.
Til gengæld vil der igen vokse lyngplanter og små træer i det tørre landskab.
Det liv dør så, når søerne dukker op igen. Og sådan bliver det ved med at gentage sig.
- Det er faktisk et af de få steder i Danmark, hvor naturen holder sig selv i skak på den måde. Ellers er det jo sådan, at hvis vi mennesker slipper vores indflydelse på landskabet, så vil det ligeså stille springe i en eller form for skovbevoksning, siger Gert Hougaard Rasmussen.
Han kan ikke svare på, hvor længe Syvårssøerne bliver der denne gang.
Så hvis du ønsker at gå på bunden af søerne uden at blive våd, må du vente tålmodigt.
Misvisende navn
Det er usikkert, hvorfor søerne kaldes for syvårssøerne. Men det skyldes muligvis, at man før hen troede, de dukkede op hvert syvende år.
Men det ved vi nu ikke er tilfældet.
Det svinger meget, hvornår søerne dukker op. Det kan være efter få år eller efter flere år.
En anden teori er, at tallet syv ofte bliver beskrevet som et magisk tal i flere kulturer. Derfor brugte man tallet i navnet som et symbol på noget magisk.