Spraydåsen er skiftet ud med et stykke kridt. Og graffiti-taggene er lavet om til navne som Svinemælk, Rank vejsennep og Canadisk bakkestjerne.
Sammen med to andre unge har Michael Straarup Nielsen været rundt i Aarhus’ gader og tegnet med kridt på fortove og vægge.
De har skrevet navnene på mange af de plantearter, som vokser mellem fliserne eller op ad væggene. En form for kridtaktivisme.
Formålet er at gøre folk opmærksomme på den natur, de går forbi i byen, forklarer Michael Straarup Nielsen:
- Mange går jo forbi hver dag uden at tænke over, hvad det er for nogle planter, de ser. Flere af de her små planter, der vokser inde i byen, har faktisk nogle sjove navne, siger han og fortsætter:
- Og når først man får et navn på planterne, så kan du gå ind og slå dem op og læse om arterne. Samtidig får du også et forhold til de arter, du omgives af, og så får du mere lyst til at passe på dem og bevare dem.
Det bliver jo bare vasket af i regnvejret igen, lyder det fra Michael Straarup Nielsen. Sammen med Sarah Kyneb og Jakob Aandstad Sørensen (ham med kasketten) har han været rundt i Aarhus for at skrive plantenavne på fortove og vægge. Video: Sarah Kyneb, DUBÅ.
Vil kæmpe for biodiversitet
Michael Straarup Nielsen, der er fra Aarhus og uddannet biolog, er medlem af en ny bevægelse i Danmark, der kalder sig De Unge Biodiversitetsambassadører.
De vil kæmpe for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i Danmark.
Biodiversitet er et udtryk for, hvor stor variation der er af arter i form af blandt andet planter, dyr, svampe og bakterier i et område.
Siden vi mennesker kom til verden, er mange arter begyndt at uddø i et unaturligt, højt tempo. Derfor siger man, vi er i en biodiversitetskrise.
- Vi håber på at kunne inspirere regeringen til at tilsidesætte mere vild natur i Danmark for at fremme biodiversitet, siger Michael Straarup Nielsen.
Han ser gerne, at flere unge engagerer sig mere i naturen i Danmark.
- Vi vil gerne have, at de unges stemmers bliver hørt. Det bliver de allerede på klimaområdet, men vi føler, der er brug for, at der også er nogle, der taler på vegne af natur og biodiversitet.
Byerne er også fyldt med natur
De Unge Biodiversitetsambassadører startede for lidt over et halvt år siden. Siden har de blandt andet sendt et manifest til miljøminister Lea Wermelin.
Men coronakrisen har bremset en del af deres planlagte aktiviteter.
- Flere af aktiviteterne er sat på pause lige nu. Derfor trængte vi til at lave lidt larm, siger Michael Straarup Nielsen.
Her kom kridtstregerne i Aarhus ind i billedet.
- Vi havde set en britisk artikel med andre, der havde gjort det samme. Så det skulle vi da også prøve. Og det viser sig, at der er temmelig mange forskellige planter blandt fliserne i fortovet, siger Michael Straarup Nielsen.
Kridtstregerne er ifølge Michael Straarup Nielsen blot ét eksempel på, at du ikke nødvendigvis behøver forlade byen for at opleve mange forskellige arter i naturen.
- Man behøver ikke altid bevæge sig langt væk fra byens centrum. Når jeg går rundt i byerne og har øje for naturen, så ser jeg mange arter. Det kan for eksempel være ved forladte steder, nær godsbanearealer eller på gamle byggepladser.
- Så kan det være, man finder en sjælden edderkop eller plante. Der er lidt pokemon-jagt over det, fortsætter Michael Straarup Nielsen.
Ved ikke, hvad en rødspætte er
At gøre opmærksom på naturen i byerne er dog langt fra det eneste ønske fra De Unge Biodiversitetsambassadører.
Mindst 20 procent af landarealet i Danmark skal udpeges som naturzoner, lyder et af de mange krav i deres manifest.
Men der går nok lidt endnu, inden biodiversitetens svar på Greta Thunberg får samlet de unges stemmer og får sat biodiversitetskrisen lige så højt på dagsordenen som klimakrisen.
Som det ser ud nu ved flere danskere nemlig slet ikke, hvad ordet biodiversitet betyder. En undersøgelse fra Eurobarometer viser for eksempel, at kun 32 procent af danskerne ved, hvad det er. Og det er især de unge, der ikke har styr på definitionen.
En undersøgelse fra Zetland, viser samtidig, at hver femte unge dansker tror, en rødspætte er en fugl og ikke en fisk.
Tallene kan dog have ændret sig siden de undersøgelser kom frem i 2019. Ordet biodiversitet har trods alt været oppe at vende flere gange i medierne og blandt politikerne i den seneste tid.
Men spørger vi Michael Straarup Nielsen er det slet ikke så underligt, at flere ikke kender til begrebet.
- Det tager lang tid at ændre verden, og det tager lang tid at ændre en folkestemning. Biodiversitet er et relativt nyt begreb, og det er jo heller ikke helt nemt at forstå. Men det er jo det, vi skal blive bedre til at forklare i den offentlige debat, siger han.
Det med rødspætten er heller ikke så slemt ifølge Michael Straarup Nielsen.
- Jeg kan egentlig godt forstå det, da flagspætter jo har en rød farve på sig. Så den fejl kan man jo godt lave. Og så er hver femte unge jo ikke så mange. Dem skal vi nok få med.