Det internationale forskningshold EastGrip (Egrip), der er ledet af danske forskere, er som de første i verden lykkedes med at bore ned under indlandsisen i en såkaldt isstrøm.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskere bag projektet anser det som et gennembrud, der kan få stor betydning for vores forståelse af fremtidige havvandsstigninger.
Det fortæller iskerneforsker ved Københavns Universitet Jørgen Peder Steffensen. Han er en del af holdet bag.
- Vores forskning viser, at klumpen af mindst 120.000 år gammel is ruller på et hul, som er glat. Vi er ret sikre på, at hele isstrømmen ruller på et underlag af kviksand.
- Det er spændende, fordi indlandsisen smelter, og den løber ud i havet og skaber havvandsstigninger, siger han.
Flytter sig 30 centimeter dagligt
Kun halvdelen af den smeltede indlandsis kan forklares med den is, der smelter fra isens overflade. Resten af smeltningen kommer fra isstrømme, fortæller forskeren.
Isstrømme er store ismasser, der bevæger sig. Den isstrøm, som forskningsholdet har undersøgt, flytter sig omkring 30 centimeter om dagen.
- Det er vigtigt, at vi forstår de her isstrømme meget bedre, fordi det betyder, at vi får bedre muligheder for at forudsige, hvor meget havvandet vil stige i fremtiden.
For at blive endnu klogere på isstrømmene har forskerne netop boret en 2760 meter lang iskerne fri fra isstrømmen - en proces, der har taget syv år.
Iskernen strækker sig helt fra indlandsisens overflade til bund.
Til efteråret begynder forskerne at nærstudere den lange iskerne, for at blive klogere på, hvordan isstrømmene har udviklet sig gennem de seneste mindst 120.000 år - som er alderen på den nederste indlandsis. I den tid har både været en istid og en mellemistid.
- Vi skal blandt andet se på, hvor længe isstrømmen har været der. Det ligner umiddelbart, at den har været der rigtig længe, og dermed ikke er fremkaldt af menneskeskabte klimaforandringer.
- Vi skal også se på, hvad der driver isstrømmen, om stigende havvand får isstrømmen til at accelerere.
Geologer skal samtidigt undersøge bundprøverne bestående af sten, grus, sand og mudder fra området under indlandsisen.
Det gør de i mørkekammerbelysning for at kunne tidsbestemme, hvornår underlaget sidst har fået sollys og dermed, hvornår den nuværende indlandsis opstod.
Mere præcise prognoser for havstigninger
FN's Klimapanel (IPCC) anslog i sin seneste klimarapport, at havniveauet i gennemsnit vil stige mellem 0,63 og 1,01 meter frem mod år 2100, hvis verdens energiforbrug primært baseres på fossile brændsler.
Det er netop de prognoser, som Jørgen Peder Steffensen vurderer kan blive mere præcise med den nye og kommende forskning.
- Mere præcise prognoser vil betyde, at en by som for eksempel København bedre vil kunne forberede sig på de fremtidige havvandsstigninger, når de ved, hvad de skal regne med, siger Jørgen Peder Steffensen.
Det er dog for tidligt at anslå, hvad prognoserne mere præcist kommer til at vise, fortæller iskerneforskeren.
Foruden mere præcise prognoser, vil en nærmere aldersbestemmelse af indlandsisen også gøre forskerne klogere på, hvor store de menneskeskabte klimaforandringer skal være, før indlandsisen smelter.
Jørgen Peder Steffensen anslår, at forskerholdet vil være klar med de endelige resultater af den videre forskning om et år.
/ritzau/