Regnskoven i Amazonas bliver fældet og lavet til landbrugsjord. Skove bliver fældet for at producere planker og bjælker til huse og møbler. Og stigende temperaturer og hedebølger giver kæmpe skovbrande, som man blandt andet har set i Canada.
Problemerne står i kø for verdens skove, som ellers suger CO2 ud af atmosfæren og skaber større biodiversitet.
Men nu kan genplantning af de hårdtprøvede skove få en hjælpende hånd af forskere.
På Morphing Matter Lab på Cernegie Mellon University i USA har man ved hjælp af naturens egen kraft skabt en metode, der mere effektivt kan få frø til at gro og vokse sig til nye træer. Det sker ved at hæfte frøet til en spiral lavet af træ, der ændrer form, når træet bliver vådt.
Bruger metode fra planten hejrenæb
Når træet bliver fugtigt, borer spiralen sig ned i jorden, så frøet bliver dækket af et lag jord. Det er en metode, som planten hejrenæb også bruger for at sætte sine frø. Men forskerne har i stedet lavet spiralen af hvid eg, som bevæger sig mere og dermed graver sig længere ned i jorden, når træet udsættes for fugt.
Desuden har spiralen af hvid eg tre haler på toppen, der får spiralen til at dreje. Hejrenæb har derimod kun en hale.
Af den grund er der en succesrate på 80 procent, når man planter frøet, hvilket er højere end for hejrenæb, skriver CNN og henviser til tidsskriftet Nature.
Metoden kan få betydning for den måde, man forsøger at genskabe skovarealer. I USA og i Australien benytter man nemlig droner til at smide frø ud i områder med lille beplantning, eller som har været ramt af skovbrande. Og her kan spiralerne af træ sikre, at flere frø reelt bliver til træer.
- Vi håber i nær fremtid, at man kan bruge fly eller droner til udnytte de her bærere til at plante træer, siger Lining Yao, der er direktør i Morphin Matter Lab.
Kan være brugbar i nogle tilfælde
André Mildam er dog mindre optimistisk. Han er teknisk rådgiver i organisationen Verdens Skove, hvor han beskæftiger sig med bæredygtigt skovbrug.
Han siger dog, at metoden godt kan være brugbar, hvis man vil forsøge at give beplantningen et boost.
- Jeg vil ikke afvise metoden i særlige situationer eller store områder, der ligger langt væk fra byer, i tilfælde af skovbrande, eller hvis der er ved at danne sig ørkenområder. Men jeg kan være bekymret for biodiversiteten, fordi det risikerer at blive en slags plantage, siger André Mildam.
Han fortæller også, at genplantning kræver meget opfølgning, som der ikke bliver taget højde for i metoden.
Derfor mener han stadig, den bedste løsning er at stoppe afskovningen, så man sikrer, at naturen selv og ikke os mennesker står for genplantningen.
- Skovene i verden har massive problemer, og der er et teknologi-fix ikke løsningen på et akut problem. Mange områder vil komme sig, hvis vi holder op med at forstyrre og giver naturen tid. For naturen er robust, hvis den bare får lov, siger André Mildam.