Hver tiende bi- og sommerfugleart er truet af udryddelse, og den udvikling skal vendes.
Det mener EU-Kommissionen, som tirsdag har fremlagt en syvårsplan, der skal komme problemet til livs.
Af planen fremgår det, at kommissionen ønsker at reducere brugen af pesticider, mens andre helt skal forbydes. Insekternes levesteder skal også forbedres i landbrugsområder og byer, og så skal overvågningen af insekter også øges på tværs af EU's 27 medlemslande.
Det skriver Reuters.
Det er især mangel på blomster på grund af intensivering af landbruget, brugen af pesticider og flere sygdomme på grund af globaliseringen, som er årsag til insekternes tilbagegang.
Det fortæller Yoko Luise Dupont, der er biolog og seniorforsker med ekspertise i bier og bestøvningsbiologi på Aarhus Universitet.
Og tabet af bestøvere - hvoraf en stor andel er bier - er både et problem for vores afgrøder og for vores biodiversitet.
- Det er især frugter, bær og oliefrø, som bliver bestøvet af insekter. Og det er nogen af de afgrøder, som indeholder vitaminer og mineraler, og derfor bidrager til en sund kost, siger Yoko Luise Dupont.
I alt er mere end tre fjerdedele af de førende globale fødevareafgrøder til en vis grad afhængige af bestøvning fra dyr, lyder en af konklusionerne i en rapport fra IPBES fra 2016. En international natur- og miljøorganisation etableret af EU.
Tallet dækker over både insekter, fugle, flagermus og andre dyr, hvoraf langt størstedelen er insekter og især bier - både vilde og holdte bier, siger Yoko Luise Dupont.
- Det er især honningbierne, som biavlerne holder, der herhjemme står for meget af bestøvningen af vores afgrøder. Men der er også afgrøder, som er afhængige af bestøvningen fra vilde bier, sommerfugle, fluer og andre insekter, siger Yoko Luise Dupont.
Større robusthed
Foruden verdens vigtigste afgrøder, spiller bier og andre insekter også en stor rolle i naturlige økosystemer, hvor de bestøver vilde planter, som blandt andre insekter, svampe, og bakterier lever af, siger Yoko Luise Dupont.
Det understreger også Beate Strandberg, der er biolog og seniorforsker i plante- og insektøkologi ved Aarhus Universitet.
- De er vigtige som en del af biodiversiteten i sig selv. Grundlæggende vil vi jo gerne have, at vores natur er så forskelligartet og vild som mulig. Det betyder desuden større robusthed over for klimaforandringer. Men jo mere vi påvirker vores omgivelser, desto mere påvirker det biodiversiteten, siger hun.
Et fortsat tab af arter vil derfor resultere i en langt fattigere natur, fortæller Beate Strandberg.
Tilbagegangen i arter og deres levesteder har nemlig stået på længe.
- Så det er afgørende, at udviklingen bliver vendt, da vi i dag mister arter med en hastighed, der er større end tidligere set. Og vi mennesker, og den måde vi bruger Jorden på, er årsagen til tabet.
'Lige nu gør vi ikke nok'
Selvom Beate Strandberg grundlæggende er positiv over for EU-Kommissionens syvårsplan, er det også vigtigt, at det ikke kommer til at gå for langsomt.
- Der er behov for konkrete indsatser, for lige nu gør vi ikke nok for at vende det tab af biodiversitet, vi allerede har set.
- Man redder jo ikke noget ved at overvåge, men det er jo første skridt for at finde ud af, hvilke arter der kræver størst beskyttelse og for at følge op på initiativer, der sættes i gang, siger Beate Strandberg.
Overvågning er ikke tilstrækkeligt i sig selv, men det er en start, mener hun.
- Derudover er der blandt andet behov for forbud mod pesticider samt større arealer reserveret til natur og dermed også til insekterne.
Forslaget fra Kommissionen skal godkendes af EU-Parlamentet og EU-rådet. Målet er at have vendt udviklingen i 2030.