39 millioner år gammel urhval udfordrer blåhvalen som verdens tungeste

Forskere i Peru har fundet knogler, der tilhører en tung forfader til de moderne hvaler, vi kender i dag.

Den høje vægt hos Perucetus colossus skyldtes i høj grad knoglerne, som havde en høj densitet. Det tyder på, at urhvalen måske har søgt efter føde på lavt vand. Moderne søkøer har lignende knogler, og de finder gerne mad ved kysten. (Illustration) (Foto: © ALBERTO GENNARI, Ritzau Scanpix)

Indtil nu er det blåhvalen, der har siddet tungt på titlen som det tungeste dyr, der nogensinde har levet her på Jorden.

Men nu gør fundet af en 39 millioner år gammel forfader til det enorme havpattedyr måske krav på titlen.

For op af jorden i den peruvianske ørken er de forstenede knogler fra et nyt dyr dukket op. Og det vurderes måske at have vejet mere end 200 ton.

- Det er superspændende. Det er altid spændende, når man finder noget, der udfordrer, hvad vi ved, siger Jakob Tougaard, der er professor med speciale i havpattedyr ved Aarhus Universitet.

Det er blandt andet ryghvirvler og ribben, der er blevet fundet i Peru. Hver ryghvirvel vejer over 100 kilo, mens ribbenene er næsten 1,4 meter lange. Her er det et billede fra det naturhistoriske museum i Lima, da knoglerne tidligere på ugen blev vist frem. (Foto: © Cris BOURONCLE, Ritzau Scanpix)

Fossilerne er blevet gravet op i den sydlige del af Peru og har fået det latinske navn Perucetus colossus.

Og der er tale om en form for urhval, forklarer Jakob Tougaard.

- Den tilhører en gruppe hvaler, som på mange måder adskiller sig fra de moderne hvaler. Men der er tale om en hval, og den er blandt forfædrene til de hvaler, vi kender fra havene i dag.

'Den ligner overhovedet ikke de andre'

I alt har man fundet 18 knogler fra den tunge hval-forfader, som tilhører en tidlig hval-gruppe, der kaldes basilosaurider, fortæller Jakob Tougaard.

Tidligere har man gjort andre fund, som tilhører samme slægt af fortidshvaler.

- Der er fundet mange velbevarede fossiler. Man finder dem blandt andet ude i ørkenen nede i Nordafrika, hvor de dukker frem af sandet og er meget velbevarede.

Det estimeres, at Perucetus colossus har været omkring 20 meter lang. Det er ikke lige så langt som blåhvaler, der kan være helt op mod 30 meter lange. (Foto: © ALBERTO GENNARI, Ritzau Scanpix)

Men de tidligere fund har været basilosaurider, der har været mere slanke – og blandt andet derfor er fundet i Peru også interessant.

- Vi havde ikke lige set den komme, at der også fandtes nogle så robuste hvaler dengang. Knoglerne er virkeligt massive, så den må have haft en helt anden livsstil end de almindelige basilosaurider og andre urhvaler, vi kender til, siger Jakob Tougaard.

- Den ligner overhovedet ikke de andre, tilføjer han.

Må ikke bare have været stort, men også tykt

Netop de enorme knogler er også noget af det, som professor Jakob Tougaard hæfter sig ved – for de taler for, at urhvalen har haft gevaldigt mange kilo på sidebenene.

- Det er meget usædvanligt, og det er også det, der taler for, at det her dyr ikke bare må have været stort, men også tykt.

Derfor tror Jakob Tougaard ikke, at det er urealistisk, at det nyfundne dyr kan vippe blåhvalen af pinden som det tungeste dyr på Jorden nogensinde, som forskerne bag fundet påstår.

- Hvis der har været nok af det, de end har levet af – og der ikke har været nogen, der har truet dem – jamen, hvorfor så ikke?

Mens de største blåhvaler vejer omkring 180-200 ton, vurderer forskerne bag fundet af Perucetus colossus, at den har vejet et sted mellem 85-340 ton. Deres fund er blevet beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Det ærgrer dog en hval-nørd som Jakob Tougaard, at det ikke er lykkedes at finde kraniet af den nye sværvægter.

- Det er superærgerligt. For lige nu er det mest interessante spørgsmål for mig: Hvad har den levet af? For det ville også sige noget om, hvor den levede henne.

Det var folk fra universitetet San Marcos i den peruvianske hovedstad Lima, der gjorde fundet. Siden har et internationalt hold af eksperter arbejdet på udgravningen. (Foto: © GIOVANNI BIANUCCI, Ritzau Scanpix)

Blev fundet for 13 år siden

Faktisk er fundet i Peru ikke helt nyt. For knoglerne blev fundet for mere end et årti siden.

- Fossilerne blev faktisk fundet for 13 år siden, men deres størrelse og form betød, at det tog tre år bare at få dem transporteret til Lima (hovedstaden i Peru, red.), hvor de er blevet undersøgt lige siden, siger Dr. Eli Amson, der er blandt holdet af palæontologer, som har arbejdet med fundet, til BBC.

Fossilerne blev fundet i ørkenen her i det sydlige Peru. (Foto: © GIOVANNI BIANUCCI, Ritzau Scanpix)

Selvom det kun er blandt andet ryghvirvler og ribben, der er blevet fundet, så er det nok til at kunne være med til at ændre forståelsen af hvalernes fortid.

- Det ændrer på vores opfattelse af, hvad der drev evolutionen af urhvalerne. Og eventuelt også, hvordan de var indbyrdes beslægtede. Det er absolut et interessant fund.

Nu håber Jakob Tougaard på, at der bliver gjort flere fund af Perucetus colossus, så vi kan blive endnu klogere på det tunge dyr.

- Da jeg startede på universitetet tilbage i 80'erne, vidste man meget lidt om, hvor hvalerne evolutionært kom fra. Det er sket i min tid, at man har gjort flere fund, som har gjort os klogere.

Så det tyder på, at dette fund er et blandt flere, som kan være med til at lægge de sidste brikker?

- Lige præcis. På den baggrund overrasker det nye fund mig heller ikke: For vi er slet ikke færdige med at forstå den tidligere udvikling af hvalerne.