I 2020 skal halvdelen af Danmarks strøm komme fra vindmøller. Det kræver mange store vindmøller på landjorden og til havs.
Lige før jul gav Det Strategiske Forskningsråd 74,5 millioner kroner til fire forskningsprojekter med vindmøller.
19,9 millioner kroner skal blandt andet gå til at udvikle en metode, som tager højde for så mange ting, at man kan undgå lokal protest mod vindmøller.
I skærende kontrakt til en sundhedsundersøgelse
Det falder vindmølle-modstanderne for brystet. For det står i skærende kontrast til, at tre ministerier foreløbigt kun er givet 1,7 millioner kroner tilsammen til en sundhedsundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse skal stå for.
I undersøgelsen skal man samkøre registre og på den måde finde ud af, om folk får hjertekarproblemer af støjen fra vindmøller.
Man skal ikke undersøge mennesker fysisk eller måle støj i deres boliger.
Kynisme over for mennesker
- Det handler om kynisme over for mennesker, hvor man siger, at det vigtigste er vores energipolitik og vindmøller, siger Greta Gallandy-Jakobsen til dr.dk/viden.
Hun har været involveret i protesten mod store vindmøller på Stevns.
- Vi har mennesker i hele Danmark, der har klaget over støjen fra vindmøller i årevis, siger hun.
Møde med miljøudvalget efter samråd med ministeren
I dag møder en ny række vindmølle-modstandere Folketingets miljøudvalg for at forklare om de gener, som de oplever med støjen fra møllerne.
Mødet kommer efter, at miljøminister Ida Auken i slutningen af november var i åbent samråd om vindmøller.
I december skrev Ida Auken og klima- og energiminister Martin Lidegaard et brev til landets kommuner.
Der forklarede de om den kommende sundhedsundersøgelse, og skrev, at kommuner ikke skal udsætte planlægning og opførelse af vindmølle-parker, mens undersøgelsen står på.
Grænseværdi på 20dB
I dag er det politisk besluttet, at den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke må overskride 20 dB i naboejendommene.
Man måler støjen fra selve vindmøllen, og beregner hvad støjen er i boliger ud fra en formel.
Beregningsmodellen tager højde for isolering af huse svarende til den normale isolering som omkring 2/3 af de danske huse har i dag.
Desuden regner man kun ud fra, at vinden blæser med 6 og 8 m/sek.
Beregningsmetoden er politisk bestemt
Det er forligspartierne, der har sat grænseværdien og sagt, at man kan gå ud fra en beregningsmetode med isolering.
Men det viser sig, at grænseværdien for den lavfrekvente støj sagtens kan blive overskredet.
- Så du skal ind i de rum og måle støjen, og ikke regne dig til det. Mennesker vågner mange gange om natten på grund af støjen, siger Greta Gallandy-Jakobsen.
Håber på medicinske og tekniske målinger
Vindmølle-modstanderne håber, at Danmark vælger at lave en tilbundsgående helbredsundersøgelse af de mennesker, der bor tæt på vindmøller.
Og at man også vil foretage målinger i naboernes hjem.
- Altså både teknisk og medicinsk i stedet for at rode rundt i livløse registre. Det er en hån mod de mennesker, der oplever afmagt overfor et system, der ikke vil tro på dem, siger Greta Gallandy-Jakobsen.
Ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom
Opfattelsen af støj svinger fra menneske til menneske. Det kan blandt andet afhænge af psyken.
- Hvis det handler om, at vindmøllerne giver mennesker psykiske problemer, så er der i Danmark ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom. Og så kan man sige, at de møller, der står for tæt på bebyggelse, skal væk, siger Greta Gallandy-Jakobsen.
- Vi håber på, at vinden vender. Folk har fortjent, at de bliver taget alvorligt, siger hun.