Robotten Marvin står i en bygning på Department of Geosciences and Natural Resource Management - 'Skov, natur og biomasse' på Frederiksberg.
Marvin er opkaldt efter robotten i The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, og har sin egen elektroniske identitet med mailadresse, så de 'andre' ansatte - altså menneskerne - kan booke tider hos 'ham'.
Professor i biomasse Claus Felby og hans kolleger på Københavns Universitet bruger Marvin til at lave forarbejdet til deres forskning. I dag kan de lave 500 prøver om dagen, mod måske 10 tidligere.
Behovet for mad og energi
Verden over leder forskere efter den perfekte løsning, så vi både har mad og energi nok i fremtiden.
Hvis vi tænker på korn, så kan det være en kornsort, som giver mange kerner (mad og foder) og hvor selve strået egner sig til at lave brændstof - bioethanol - af.
Marvin kan hjælpe med at lave en masse prøver, som gør det lettere at finde den helt perfekte plante eller kornsort, fortæller Claus Felby til dr.dk/viden.
Planterne er meget forskellige
Naturen indeholder en enorm variation. Planter ser forskellige ud, kan noget forskelligt, og er forskelligt opbygget.
Forskerne ved, at der er enkelte kornsorter og planter derude, som har egenskaber, så de kan lave rigtig meget biomasse og rigtig mange kerner samtidigt. Når man finder de egenskaber, kan man forædle planter med dem.
- Men for at finde egenskaberne skal vi tage højde for samspillet mellem genotyper og fenotyper. Det vil sige planternes arveanlæg, og hvordan planterne reagerer på det omgivende miljø, siger Claus Felby.
Planterne reagerer på omgivelserne
Planters genomer er meget større end menneskers genom. Det er fordi, de skal være meget mere 'robuste' til at klare sig, end vi mennesker skal.
- Vi kan flytte os. Det kan planter ikke. De reagerer genetisk på omgivelserne ved at ændre deres stofskifte, det vil sige kemi, siger Claus Felby.
Planter skal kunne tåle kulde, varme, tørke og oversvømmelser og tåle at blive spist osv. Så udfordringen for forskerne er at sortere den almindelige tilpasning ud for planterne og finde de grundlæggende egenskaber.
Marvin laver 5 laboranters arbejde
- Der er rigtig mange ting, der påvirker hinanden på samme tid. Og derfor har du brug for ikke bare at kunne kigge på 5 prøver, men 1000, 10.000 måske 50.000 prøver for at se på planternes arveanlæg, siger Claus Felby.
Der kommer robotten Marvin ind i billedet.
Efter nogle børnesygdomme har Marvin gennem det seneste år arbejdet driftsikkert. Han formaler biomassen, opmåler den præcis, og gør på den måde 5 laboranters arbejde.
Kan kigge hele høstakken igennem
Laboranterne kan lave noget andet med mere værdi i end bare at sidde og afveje biomasse. Fx være med i hele analysedelen, siger Claus Felby:
- Det betyder ikke, at du får færre laboranter, det betyder bare, at du kan lave meget mere.
- Populært sagt leder vi efter nålen i høstakken. Nu kan vi kigge hele høstakken igennem - og flere forskellige høstakke. Og så finder vi de rette egenskaber, og kan forædle ud fra dem, siger Claus Felby.
Forskerne har allerede fundet frem til nogle af de vigtige egenskaber, men der er et stykke vej endnu.
Følg Hanne Kokkegård på Twitter: @kokkegaard