De fleste af os husker nok de tragiske billeder med kvinder, der holder deres elskede babyer født med underudviklede kranier – microcephali.
For et års tid siden slog WHO zika-alarm. Man havde fundet ud af, at zikavirussen, der spredes med myg, var årsag til, at mange hundrede babyer i Sydamerika var født med microcephali. Virussen spredte sig også til andre lande og verdensdele, herunder USA.
Siden da har forskere verden over været optaget af at udvikle en vaccine, der kan beskytte mod zika. Og nu mener amerikanske og tyske forskere efter dyreforsøg på mus og aber, at de er godt på vej, skriver National Institute of Allergy and Infectious Diseases.
Testet på 33 mus
Forskerne fra University of Pennsylvania i Philadelphia og virksomheden BioNTech i Mainz i Tyskland har som de første udviklet en vaccine, der ser ud til at have en langvarig beskyttelse uden brug af levende virus i vaccinen.
Forskerne har testet vaccinen på 33 mus. 19 af dem blev vaccineret med en enkelt dosis af ZIKV PRM-E mRNA-LNP, mens 14 mus i en kontrolgruppe fik en placebo-vaccine, der ikke havde nogen virkning mod virussen.
18 mus (9 i kontrolgruppen og 9 vaccinerede) blev derefter udsat for zikavirus to uger efter vaccinationen. Ud af 15 resterende mus blev 5 ’kontrolmus’ og 10 vaccinerede mus udsat for zikavirus 20 uger efter vaccinationen.
Forskerne kunne måle zikavirus i næsten alle mus i kontrolgruppen 3 dage efter, mens ingen vaccinerede mus viste tegn at være blevet smittet.
Testet på 11 aber
Forskerne testede også forskellige doser af vaccinen på 5 aber, mens de tilsvarene musene gav en placebo-vaccine til kontrolgruppens 6 aber.
5 uger efter vaccinen sprøjtede man zikavirus ind i aberne, og mens alle aber i kontrolgruppen blev smittet, var det kun 1 af de 5 vaccinerede aber, der blev ramt af virussen.
Forskerne understreger, at der er behov for yderligere research og udvikling, før man ved, om vaccinen kan forebygge zika-infektion hos mennesker.
Kliniske forsøg på mennesker på vej
Ifølge læge og professor Drew Weissman fra Infectious Disease fra University of Pennsylvania håber man at kunne starte kliniske forsøg på mennesker inden for 12 til 18 måneder, skriver University of Pennsylvania i dets pressemeddelelse.
Forskningen er betalt af USA’s National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), og forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Se faktaboksen herunder samt grafikken nederst på siden.
Vaccinens metode
- •
Traditionel vaccine indeholder en svækket eller inaktiveret version af virussen eller isolerede levende proteiner.
- •
Det udgør potentielt en risiko. Derfor har forskerne her brugt små tråde af RNA, der indeholder de genetiske koder til at lave levende proteiner.
- •
RNA-molekylerne er modificerede versioner af den såkaldte messenger RNAs (mRNAs), der normalt sender information fra gener og virker som model for dannelsen af proteiner i celler.
- •
Her er mRNAs bare produceret og oprenset i et laboratorium på en biotek-fabrik og leveret som en normal vaccine til indsprøjtning med to nøgleproteiner isoleret fra zikavirusset fra det oprindelige udbrud i 2013.
- •
mRNAs vil normalt blive udstødt inden for få minutter af patientens immunsystem, men i det her tilfælde er mRNA ændret, så de bliver ignoreret af immunsystemet og nemt kan trænge ind i cellerne. Når først de er inden for i cellerne, bliver de optaget i cellernes proteinmaskiner og påvirker over nogle uger produktionen med kodningen af de levende proteiner.
- •
Den proces efterligner det, som en levende virusvaccine ville gøre, men uden at udsætte patienterne med fx nedsat immunforsvar for risikoen for infektion.