Om tre år skal danske svineproducenter producere sunde grise i lukkede højteknologiske staldsystemer.
Den nye produktionsform skal fjerne lugtgenerne og mindske miljøpåvirkningerne, øge produktionen af svinekød og skaffe flere job.
Det er hovedpunkterne i regeringens nye ambitiøse plan 'projekt Månegrisen'.
Læs mere i artiklen: Nu skal landmænd have månegrise
Men Månegrisen er en forfejlet tankegang med et forkert fokus på centrale værdier, mener Mickey Gjerris. Han er medlem af Det Etiske Råd.
Han er også ansat på Københavns Universitet, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål om bæredygtighed og dyrevelfærd.
Dyr ligner mennesker og skal have plads
Mickey Gjerris mener ikke, at projekt Månegrisen vil være bæredygtigt, eller at lukkede staldsystemer er godt for dyrevelfærden.
Hvis vi tager dyrevelfærden først, så siger han, at man ikke kan skabe ordentlige rammer for dyr i lukkede staldsystemer.
- De hører som alle andre væsener til i den levende verden, hvor deres evner bliver udfordret, og de kan udfolde deres iboende adfærd. Et lukket staldsystem er et stimuli-fattigt miljø, hvor dyrene som oftest keder sig og bliver frustrerede, siger han.
Læs også artiklen: Ja til månegrisen: Den styrker dansk svineproduktion
Vi skal ikke øge kødproduktionen
Selv om man med de nye stalde i fremtiden vil kunne kontrollere, hvor meget svineproduktionen påvirker miljøet på i hvert fald nogle punkter, så peger han på, klimaproblemerne blandt andet skyldes, de enorme mængder af kød, der spises på globalt plan.
- Vores problem er ikke, hvordan vi laver endnu mere kød, men hvordan vi holder op med at lave så meget kød, siger Mickey Gjerris.
Han mener, at man kunne gøre langt mere for miljøet ved at mindske produktionen af svinekød.
I stedet giver man op for over miljøproblemerne, når man øger produktionen af kød.
Et bevidst valg af værdier
Samtidig påpeger Mickey Gjerris, at regeringen har sat 150 millioner kroner af til udvikling af miljøvenlige staldanlæg. Den beslutning rummer mange værdier omkring, hvad dyr og natur egentlig betyder etisk set.
- Man kunne jo i stedet have valgt at anvende 150 millioner kroner på at støtte udviklingen af plantebaserede alternativer til kød - eller fremme udbredelsen af dem, som allerede findes, siger han.
Handler om troværdighed
- Jeg tror, at vi som nation ville have større gennemslagskraft og troværdighed i diskussionen om dyrevelfærd og klima, hvis vi gik ud og sagde til folk i andre lande, at vi bliver nødt til at løse det her klimaproblem.
- Og vi så forklarer, at vi har omlagt en del af vores svineproduktion til vegetabilsk produktion, og at vi har udviklet nogle alternativer til kødproteiner, som smager godt, siger Mickey Gjerris.
Verden skal tilpasse sig os - ikke omvendt
Grundlæggende er Mickey Gjerris uenig i den forståelse af dyrevelfærd og bæredygtighed, der ligger til grund for projekt Månegris.
- Der er som om, at man vil blive ved med at ændre på verden, så den passer til vores behov. Men man kunne jo også have overvejet, om det ikke var på tide, at vi forholdt os kritisk til vores egne umættelige behov og begyndte at ændre på vores livsstil, så vi passede bedre til verden, siger han.
Tænk etikken ind
Mickey Gjerris erkender, at på nogle områder vil produktionen af månegrise påvirke især nærmiljøet mindre end den nuværende produktion.
- Det er imidlertid en etisk diskussion værd, om vi kan retfærdiggøre dét vi gør ved at pege på, at det kunne have været endnu værre - eller at man gør det værre andre steder i verden, siger han.
- Man kunne jo også hævde, at den etiske opgave er at søge at gøre det rette - ikke blot være mindre slem end de andre, siger Mickey Gjerris.