253 forskere, seks år og 20 millioner kroner har det taget at samle al eksisterende viden om livet i Arktis. Resultatet er en kæmpemæssig rapport, som giver en status på den arktiske biodiversitet og de trusler, som allerede påvirker det sårbare liv.
Temperaturen stiger hurtigere i ArktisKlimaforandringer, industriel udvikling, forurening og invasive arter er en voksende trussel mod livet i Arktis. Selvom mennesket har været i Arktis i godt 4000 år, er det således først nu, at vi for alvor udgør en trussel mod det sårbare, arktiske liv.
Det forklarer rapportens hovedredaktør, Hans Meltofte:
- Indtil nu har det været overudnyttelse af visse arter, der har været det største problem i Arktis. Hvis vi ser på nu og i fremtiden, så er der ingen tvivl om, at det er klimaændringerne, der bliver det helt store problem.
Hans Meltofte har siden 1973 været på mere end 35 ekspeditioner til Arktis, og har derfor med egne øjne observeret de forandringer, som temperaturstigningerne forårsager.
- Arktis er særlig udsat på grund af selvforstærkende feedback mekanismer, og fordi det er så relativt smalt og følsomt et område, forklarer han.
Is reflekterer varme, så når isen smelter, vil temperaturen stige endnu mere. Det betyder, at Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som resten af vores planet. Og det vil have store konsekvenser for dyr og planter, som er så afhængige af is og sne.
- En hel klimazone som Højarktis risikerer komplet at forsvinde eller kun overleve på nogle af øerne ude i det arktiske ocean eller som små nicher op af bjergsiderne, forklarer Hans Meltofte.
- Så det er ganske voldsomt, det der kan ske, og som der kan være bekymringer for, at der faktisk vil ske.
Nye arter rykker indDet er ikke kun smeltende is og sne, som skaber problemer for det specialiserede, arktiske liv. Truslen fra nye arter, der pludselig finder fodfæste i det før utilgængelige område, presser den arktiske biodiversitet nordpå.
- Det foregår med en hastighed på næsten to kilometer i gennemsnit om året, at arter sydfra breder sig ind over de arktiske tundraområder, og det samme sker i havet, uddyber Hans Meltofte.
Når temperaturen stiger og isen smelter, åbner det tilmed op for mere menneskelig aktivitet og skibstrafik i området, og det betyder, at mennesket risikerer at bringe nye arter ind i området. Såkaldte invasive arter udgør den største trussel mod den eksisterende biodiversitet næst efter tab af naturområder.
Olieudslip kan forårsage katastrofe
Mere skibstrafik og industri i området, kan også i sig selv få konsekvenser for den arktiske biodiversitet. Ifølge Hans Meltofte er den største trussel ved dette, at der vil komme flere fragtskibe og olieboringer, som potentielt kan resultere i olieudslip.
Et olieudslip i arktisk farvand, vil have uoverskuelige konsekvenser, fortæller han:
- Hvis vi tager Deepwater Horizon olieudslippet i den mexicanske golf, var det kun 20 procent af olien, man fik samlet op. Hvordan vil det ikke være i isfyldt farvand og eventuelt vintermørke og dårligt vej? Det er jo en katastrofe af helt andre dimensioner!
Forskerne frygter for biodiversiteten
Tidligere har forskerne set, at regulering kunne rette op på problemer med overudnyttelse. Men hvorimod jagt og fiskeri kan reguleres, så ser Hans Meltofte mere pessimistisk på truslen fra klimaforandringerne:
- Der er jo ikke rigtig noget, der tyder på, at menneskeheden formår at få gjort noget ved de her klimaændringer. Der bliver snakket vældig meget, men det er jo tydeligt for enhver, at hvis der virkelig skal gøres noget ved de klimaændringer, så vil det gribe så voldsomt ind i vores måde at leve på, at det altså er svært for politikere at gøre noget effektivt. Vi mennesker er dårlige til at forholde os til så store problemer og forholde os til noget, hvor effekterne først ses om 40-50 år.
Hans Meltofte fortæller mere om den arktiske biodiversitet og dets trusler i Natursyn på P1 klokken 11.18. Lyt til programmet her.