Tit kører man i byerne forbi store tomme lagerbygninger eller nedlagte fabrikker, der oser af fortid og forfalder i gadebilledet, fordi ingen vil overtage dem.
I fremtiden kan sådanne bygninger være guld værd. Bygningerne kan være omdannet til plantefabrikker, der forsyner indbyggerne med grøntsager.
Det mener forskerne på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Og i weekenden fortalte de gæsterne om deres forskning under den store videnskabsfestival Science in the City i København.
Klimaforandringer kræver nytænkning
Fremtidens fødevareproduktion bliver påvirket af klimaforandringerne. Store landområder vil være for varme og tørre eller for våde til, at man kan dyrke fødevarer, som man gør i det i dag.
Oveni regner man med, at 70 procent af verdens befolkning bor i byer i 2050.
- Derfor giver det mening at tænke radikalt anderledes med fødevareproduktionen, siger seniorforsker Lillie Andersen til dr.dk/viden.
Fabrikshaller eller bare i det små
Der vil ikke være plads til grøntsagsproduktion under åben himmel i byerne, så her kommer nedlagte fabrikshaller, lagerbygninger, underjordiske kældre uden dagslys og andelsforeningens cykelkælder i spil.
Produktionen af grøntsager kan fx foregå ved, at man dyrker grøntsager i mange etager i en stor hal.
- Men det kan godt foregå i det små, hvis man har et lokale. Og mange kan godt lide, at de selv ved, hvor maden kommer fra, siger Lillie Andersen.
Kontrolleret produktion i lukket system
- Fordelen ved at dyrke inden døre er, at man kan kontrollere produktionen og kan dyrke grøntsager uden sprøjtemidler, siger Lillie Andersen.
Man kan lukke af for skadedyr, så de ikke ødelægger planterne. Man behøver heller ikke sprøjte, for man får ingen ukrudt og svamp, når det er holdt rent, og man styrer vandingen.
Dagslys har man heller ikke brug for, for man kan bruge LED-lys.
LED-lys der sikrer smag og kvalitet
Forskerne på Institut for Fødevarer har undersøgt, hvilke former for lys, som planterne har brug for for at kunne vokse og smage godt og være sunde.
Det handler om lysets bølgelænge.
Sollyset har forskellige bølgelængder hen over en dag. Noget af lyset bruger planten rigtig meget, noget bruger den egentlig ikke.
Blåt og rødt lys
Forskerne har fundet ud af, at planterne skal bruge rødt lys og blåt lys for at vokse og give en ordentlig kvalitet.
- Den her er dyrket ved rødt lys, den vokser godt, men smager ikke rigtig af noget. Vi vil gerne have smagsstoffer og sunde indholdsstoffer. Dem får vi med blåt lys, siger Lillie Andersen og tager en salat ud af rullevognen i udstillingen.
Nu skal man finde ud af, hvilken kombination af bølgelængde, planterne har brug for.
Vi kan ikke leve af salat …
Forskerne har i første omgang kigget på salater og krydderurter, for det er nemt at arbejde med.
- Men vi kan ikke leve af salat og krydderurter, erkender Lillie Andersen.
Forskerne forsøger derfor at få forskningspenge til at forske videre med bønner, kartofler og rodfrugter.