Hvis man bor i eget hus, har man sin egen skraldespand og betaler for afhentning af affaldet. Og man må kun fylde en vis mængde affald i, ellers skal man købe ekstra affaldssække, have en større container eller få afhentet oftere – og det koster flere penge. Det får automatisk folk til at sortere affaldet mere.
Bor man derimod i etagebyggeri, smider man den fyldte pose i en affaldsskakt ude i opgangen eller i en fælles container i gården - og væk er affaldet. Der er ikke på samme måde som for husejere et synligt og økonomisk incitament til at sortere affald i etagebyggeri.
I Herlev Kommune griber man problemet an på en helt ny måde. I eftermiddag udnævner man eleverne i to 5. klasser fra Herlev Byskole til affaldsagenter for netop at øge sorteringen i etagebyggeri, hvor flere af eleverne selv bor.
Sjove ansigter og sjove rim
Skolen er nabo til boligselskabet Toftegård, og eleverne har fået undervisning i affaldssortering, de har besøgt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding i Glostrup, og de har udviklet affaldskampagnen til boligselskabet.
Fremover møder beboerne sjove plakater og tegnede ansigter, der siger morsomme rim på affaldscontainerne og som gerne skal få de voksne til at sortere affaldet mere.
- Børnene kommer efter os og skal arve planeten. Ved at gøre dem til afsendere af affaldskampagnen, håber vi, at det giver et præg af, at det er vigtigt at sortere og få genbrugt ressourcerne, som vi ikke har uanede mængder af, siger affaldsplanlægger i Herlev Kommune Anita Aagaard Kristensen - og er erkender, at det kan lyde en kende højttravende.
- Vi håber også, at det vil give en fællesskabsfølelse, og at man føler sig lidt stolte over, at det faktisk er lokale børn, der har udviklet materialet. For så stopper man måske op og lytter og ser anderledes på det, end hvis det bare var en tilfældig plakat på skraldespanden, siger hun.
Falder i tråd med større affaldsindsats
Affaldskampagnen er et samarbejde mellem Herlev Kommune, skolen og boligselskabet, og det første af sin art i Danmark. Kommunen er i forvejen i gang med en fireårig indsats for affaldssortering, men boligselskabet er ikke valgt ud, fordi det har særlige problemer med affald.
Det ligger bare klods op af skolen, og er samtidig repræsentativ for flere andre boligselskaber, fordi de affaldsmæssigt ligner hinanden.
- Der bliver sorteret noget, men der er stadig en form for barriere, som gør, at beboerne ikke har et ejerskab over affaldet, som man kan have i en villa eller et rækkehus, hvor man har sin egen affaldsspand, siger Anita Aagaard Kristensen.
Børn bliver hurtigt gode til at sortere
Det giver også mening, at man går efter børnene, mener folkene bag projektet i Herlev, for i den alder er børn motiverede for at lære noget og selv tage ansvar.
- Børn i 5.-6. klasse har nemt ved at lære nye ting, de eftersøger viden, og de husker rigtig meget af det, de lærer. På den måde sidder det fast, når de bliver lidt ældre, hvor de kan være svære at nå, fordi de har alt muligt andet i hovedet, siger Anita Aagaard Kristensen.
Det er i øvrigt også erfaringen fra et affaldsprojekt i Tversted i Nordjylland – Nulskrald, som DR Viden fulgte i et år, og hvor små og større børn hurtigt tog affaldssorteringen på sig og gik aktivt ind i sorteringen.
Ringeklokker på containerne
Når Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, i eftermiddag officielt udnævner eleverne til affaldsagenter, bliver de godt nok udstyret med et særlig t-shirt, der viser de ved noget om affald, men de skal ikke som sådan ud og vejlede beboerne i etagebyggeriet Toftegården.
I øvrigt har projektet betydet, at gårdmændene i boligselskabet også er kommet på nogle ideer, der skal vise, hvorfor sortering er meningsfyldt.
Ringeklokker monteret på containerne til metal skal illustrere, at der bare skal to konservesdåser til at lave en ringeklokke.
Drejebog til andre affaldsprojekter
Herlev Kommune har sammen med kommunikationsbureauet Katzenmark fået 250.000 kroner af Miljøstyrelsen til projektet, og kommunen har derudover selv lagt penge i projektet.
Det er meningen, at erfaringerne fra Herlevs børneprojekt skal omsættes i en slags drejebog for, hvordan man andre steder i landet kan lade børnenes interesse for affald smitte af på deres familier og andre medborgere.