Ufødte børns hjerner risikerer at blive skadet, hvis deres mor spiser tun, fordi fisken er forurenet med kviksølv.
Det har dansk forskning påvist for mange år siden. Nu viser danske forskeres samarbejde med britiske kolleger, at omkring en fjerdedel af alle børn har en øget risiko for hjerneskader, fordi de er mere sårbare over for kviksølv.
Forskere fra Syddansk Universitet i Odense og Københavns Universitet mener, at de danske sundhedsmyndigheder helt skal fraråde gravide at spise fisk, der kan indeholde store mængder kviksølv. I dag råder man bare gravide til ikke at spise for meget rovfisk.
Katastrofe i Japan
Kviksølv er et giftigt stof, som bliver ophobet i rovfisk øverst i fødekæden, fx tun, sværdfisk og haj. I havet bliver kviksølvet omdannet til methylkviksølv, der er den farligste organiske form.
Tilbage i 1950'erne oplevede Japan en forgiftningskatastrofe i Minamata, hvor børn blev født med alvorlige hjerneskader i byen. En fabrik havde udledt meget kviksølv til havet, og kvinderne havde spist fisk med høje koncentrationer af kviksølv.
- Da man obducerede mennesker døde af kviksølvforgiftningen, kunne man se i mikroskopet, at nervecellerne i hjernen på små børn, der var blevet forgiftet i fostertilstanden lå hulter til bulder. Nervecellerne havde ikke de rette forbindelser.
Det forklarer professor Philippe Grandjean, der er miljømediciner på SDU og samtidig professor på Harvard University i USA.
Færøerne advarer mod grindehval
Philippe Grandjean stod selv i spidsen for en undersøgelse på Færøerne tilbage i 1980'erne med kviksølvforurenet kød fra grindehvaler.
Der advarede embedslægen efterfølgende gravide mod at spise grindehval for at undgå, at de kommende generationer på Færøerne blev født med nedsatte hjernefunktioner.
Philippe Grandjeans forskningsresultat fik USA til kort efter at skærpe reglerne for kviksølvforurening for at beskytte ufødte børn.
Grandjean: Vent ikke på at forbud slår igennem
Nu har FN efter 12 års diskussion besluttet, at kviksølv skal forbydes og udfases. Men det går alt for langsomt, mener Philippe Grandjean:
- Hurra for FN, men virkningerne af forbuddet kommer måske først til at slå igennem om 50 år, siger han til DR Viden.
Det tager ifølge professoren årtier, før kviksølvet i atmosfæren og i verdenshavene har bundfældet sig og ikke længere bliver optaget af småfisk og skaldyr, der bliver spist af større fisk og ophobet i fødekæden, før de ender som mad, der skal mætte os mennesker.
Kviksølv i dåsetun
- Derfor bør man i Danmark og EU i øvrigt supplere FN-konventionen med en kraftigere advarsel mod, at kvinder i den fødedygtige alder spiser rovfisk.
I dag råder Sundhedsstyrelsen gravide til at spise mere fisk - og højst spise 100 gram af de store rovfisk om ugen, og der er ikke begrænsninger på fx dåsetun, fordi man ofte bruger små, unge fisk til konservesmad.
Men man kan som forbruger ikke vide, hvor højt indholdet er af kviksølv i dåsetun, for det afhænger af, hvor fisken kommer fra, påpeger professoren.
KU-professor: Børn bliver skadet for livet
Lisbeth E. Knudsen er professor og miljømediciner på Københavns Universitet. Hun mener som sin kollega på SDU, at risikoen ved kviksølv er så alvorlig, at myndighederne skal gøre noget:
- Når vi er så fokuseret på centralnervesystemet og skader forårsaget af kviksølv, er det fordi, hjernen er en del af centralnervesystemet, og kviksølv kan skade permanent.
- Det betyder, at børnene fødes med en langt lavere IQ, som de ikke nødvendigvis kan samle ind ved at blive trænet mere i resten af deres liv, siger Lisbeth E. Knudsen.
Hun taler for, at man begynder at mærke fisk med, om de er sunde for gravide.
Det er muligt at minimere risikoen
I DR1-dokumentaren 'De ufødte børn' mandag aften klokken 20:45 forklarer forskerne om, hvor farligt kviksølv er. Programmet viser også, at der er mulighed for at minimere risikoen for kviksølvforgiftningen.
I programmet måler man ved hjælp af hårprøver, hvor stor kviksølvforgiftningen er hos en række tunspisende kvinder i den fødedygtige alder.
Philippe Grandjean har videnskabeligt bevist, at en værdi over 1 mikrogram per gram hår er skadeligt for udviklingen af et fosters hjerne. I DR1-dokumentaren medvirker kvinder, der spiser meget fisk, og enkelte kvinder har et indhold under 1, men ellers går værdien op til 6.
Et par kvinderne indvilger i at droppe tun i tre måneder, og det viser sig, at mængden af kviksølv bliver cirka halveret, fordi noget af det farlige metal er blevet udskilt.
Den sidste vigtige tid for fostret
Der er altså meget at komme efter, hvis myndighederne ændrer kostråd til gravide, mener Philippe Grandjean.
- I den sidste del af graviditeten skal der hvert sekund dannes cirka 200 specialiserede hjerneceller. Og fordi hjerneudviklingen skal ske i et bestemt tempo og en bestemt rækkefølge, er der kun én chance for at danne vores komplekse hjerne, siger Philippe Grandjean.
- Methylkviksølv vil kunne ødelægge nogle af disse meget, meget komplekse og følsomme processer. Konsekvensen er, at man måske taber IQ-point, så nogen får dårligere hjernefunktioner, adfærdsforstyrrelser med mere, siger han.
Kviksølv koster Danmark 750 mio. hvert år
I 2013 offentliggjorde en gruppe EU-forskere en rapport, der viser, at kviksølvforureningen årligt koster det danske samfund omkring 750 millioner kroner i tabte indtægter.
Tallene baserer sig på et EU-projekt, hvor man målte kviksølv hos børn og mødre i EU-landene.
Jo mere kviksølv, man bliver udsat for, desto større er risikoen for, at man taber IQ-point.
I Danmark er der 65.000 fødsler om året, og ud fra målinger fra 145 kvinder i den fødedygtige alder beregnede forskerne, at Danmark taber omkring 5000 IQ-point.
Værdien af et IQ-point svarer i danske penge til ca. 150.000 kroner alene i tabte indtægter og ganget med 5000 svarer det til omkring 750 millioner kroner om året.
Vi skal give børnene de bedste muligheder
- Det handler ikke bare om den økonomiske gevinst for samfundet, hvis man begrænser risikoen for at skade ufødte børn med kviksølv.
- Det er jo også, fordi vi som forældre og bedsteforældre gerne vil beskytte vores børn og børnebørn - og sikre, at de har de bedst mulige hjerner, så de får så meget sjov ud af tilværelsen som muligt, siger Philippe Grandjean.
DR Videnskabs dokumentar 'De ufødte børn' bliver sendt mandag aften på DR1 klokken 20:45.