Hvis man tilfører et gen fra kvanurten Angelica sinensis til poppeltræer, er det meget nemmere at nedbryde træets grundlæggende struktur, så man kan lave fx biobrændsel af det.
Det har amerikanske og canadiske forskere fundet ud af ved at 'svække' lignin, der indgår i planternes cellevæg, og som skal nedbrydes i træ, for at man kan lave fx papir, brændstof som bioethanol og kemikalier ud af det.
Derved kan man måske spare op imod halvdelen af energiforbruget ved produktionen, og på sigt kan genteknologien dermed betyde, at det bliver meget billigere at producere alternativer til fossile brændsler som olie og gas.
En debat værd
Den nye forskning er meget interessant. Og en GMO-debat værd.
Det fastslår både landbrugspolitisk medarbejder Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Claus Felby, professor i biomasse og bioenergi ved Københavns Universitet.
Forskningen stiller spørgsmål
Claus Felby siger til dr.dk/viden, at der er tale om afgørende nyt, men at det også stiller spørgsmål om GMO, som kræver et svar:
- GMO-teknologien kan gøre ting for os, som er meget nyttige for os. Også i forhold til vores miljø, ressourceforbrug og i forhold til at få en langt mere bæredygtig og effektiv produktion og bæredygtig økonomi.
- Hvad vil vi så med teknologien? Vil vi sige, 'nej' vi vil ikke have noget med det (GMO) at gøre? Eller skal vi begynde at overveje, om der er også er gode måder at bruge genteknologi på? siger Claus Felby.
Bekymringen over GMO
Tit handler GMO-diskussionen om, hvorvidt det kan være skadeligt eller ændre i naturens systemer.
- Men her er ikke tale om, at man vil gøre planter resistente over for pesticider, sådan som GMO ellers ofte handler om. Og der er heller ingen, der spiser lignin, siger Claus Felby.
- Det er her et spørgsmål om at reducere vores energiforbrug og få en mere miljøvenlig produktion, siger han.
Nej til GMO koster også
Felby er selv teknisk begejstret.
- Min egen personlige holdning er, at hvis vi siger 'nej' til GMO, vil det have andre konsekvenser for os. Så bliver vi nødt til at acceptere, at der er noget, som vi ikke kan, siger han.
- Så skal vi enten være klar til at tage de klimaforandringer, der kommer og indrette os efterhånden. Eller også må vi køre ned på et langt lavere niveau med vores forbrug, siger Claus Felby.
DN vil gerne diskutere GMO
Danmarks Naturfredningsforening, DN, er ikke kategorisk imod GMO, så længe det ikke handler om fødevarer og foder.
For der er GMO-afgrøder som majs og soja et tydeligt eksempel på, at det der skulle være godt, fx ved en produktion med mindre forbrug af pesticider, går galt, siger Thyge Nygaard:
- I stedet oplever man nu, at forbruget af pesticider til GMO-afgrøderne er langt højere end ved non-GM-produktion, da den ensidige brug af ét bestemt middel fremmer resistent ukrudt.
- Og skadedyrene bliver resistente mod den insektresistente majs, så der alligevel skal bruges giftige insektmidler, siger han.
Hvad så med GMO-popler?
- Med hensyn til en GMO-poppel, som har let nedbrydelige fibre, lyder det umiddelbart tillokkende, siger Thyge Nygaard.
Men vi bliver bare nødt til at undersøge effekterne i økosystemerne meget grundigt, før vi slipper den løs, mener han:
- For hvad nu hvis den pludselig bliver ædt af insekter, og derfor skal sprøjtes med stærkt giftige pesticider, så den på den måde skader økosystemerne i stedet for at gavne? spørger han.
Sommerfugle truet af GMO-konsekvenser
Fx er Monarch-sommerfuglen i de mexikanske bjerge truet som konsekvens af brugen af GMO i USA og Canada, forklarer Thyge Nygaard.
I de lande er ukrudtsarter forsvundet fra landskabet, blandt andet 'milkweed', som er værtsplante for Monarch-sommerfuglens larver. Og når sommerfuglene passerer Canada og USA under deres migration, er der ingen steder at lægge æg.
Det betyder, at bestanden af sommerfugle er svundet ind til få procent af den oprindelige bestand.
Så nu forsøger man ved hjælp af kampagner flere steder at få folk til at så milkweed i deres haver for at hjælpe sommerfuglene.