Miljøminister Kirsten Brosbøl fremlægger i dag Naturplan Danmark, der er et storstilet projekt, som hun betegner som sit politiske svendestykke.
Planen skal rette op på den hårdt trængte natur og skabe mere sammenhængende natur.
En central del af planen er et såkaldt grønt danmarkskort. Det er en masterplan for naturbevaring, som kommunerne er forpligtet til at byde ind på.
Danmarks Naturfredningsforening er overordnet set glad, men ser to klare problemer i naturplanen. Mens Landbrug & Fødevarer mener, at man skal lave projekter målrettet særlige naturtyper, for det vil sikre mere natur.
DN: En god dag for naturen
- Det er en god dag for naturen, for det er første gang, at Danmark får en samlet plan for, i hvilken retning den danske natur skal bevæge sig, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, DN.
På den måde vil alle initiativer fra myndigheder og private trække i samme retning.
- Så vi kan få stoppet den tilbagegang, der er i den danske natur. Men en plan er jo aldrig bedre end dem, der skal udføre den. De skal have viljen til det, siger hun til P1 Morgen.
DN ser to problemer
Der er to problemer, mener DN. Det primære problem er, at naturplanen er bundet op på en frivillig indsats.
Kommunerne skal lave det grønne danmarkskort, og det, er DN sikker på, kommer på plads.
Dernæst kræver det forståelse fra landmænd og skovejere, der ejer 62 procent af arealet i Danmark, at naturen har brug for et løft og mere plads, så man kan få stoppet tilbagegangen.
Lodsejere kan stoppe alt
Det kræver, at lodsejerne vil afgive jorden, bytte jorden eller selv vil være med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen:
- Det er helt nødvendigt, at dem, der ejer jorden, er med her. Vi har set ved nationalparkerne, at hvis lodsejerne ikke vil være med, kan de sætte hele projektet i stå. Ellers kan det blive en meget mindre ambitiøs indsats, end der er brug for, hvis naturens tilbagegang skal vendes.
Der mangler DN at se, hvordan miljøministeren har tænkt at få lodsejere til at bakke op om naturplanen.
Beskyttelse af unik natur
I forbindelse med Naturplan Danmark lægger miljøminister Kirsten Brosbøl også op til, at man ikke længere må sprede gylle og gift på en del af §3-arealerne. De er udpeget som beskyttet natur, og er altså unikke naturområder.
- Det er et initiativ, som vi har efterlyst i årevis, og som vi hilser meget velkommen. Og vi håber, at der bliver bred opbakning til det forslag i Folketinget, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger vil nu gå i dialog med landmændene og kommunerne om at skabe forståelse for vigtigheden af naturplanen.
L&F: Landmændene gør meget allerede
I Landbrug & Fødevarer, L&F, siger næstformanden Lars Hvidtfeldt, at landmændene og skovejerne allerede gør meget for naturen.
Landmændene graver små søer til frøer, tudser og ænder, så man skaber forbedringer for naturen det pågældende sted. Landmændene sår også små områder til, så de bliver levesteder for insekter og dyr på markerne.
Og landmændene er med i genslyngning af åer og vådområder og projekter på tidligere overdrev.
- Man kunne sagtens gøre mere. Og jeg tror, at hvis ordningerne er til det, vil landmændene gøre meget mere, siger Lars Hvidtfeldt til P1 Morgen.
Gå efter naturarealer der ligger hen
Han peger på, at Danmark i dag har 250.000 hektar naturarealer, som ikke bliver passet, og hvor der også er en artstilbagegang.
- Hvis man havde nogle ordninger, der kan skaffe incitament for landmanden til at pleje og drifte de områder, vil man få et løft for naturen og biodiversiteten, siger Lars Hvidtfeldt.
- Vi har i mange år efterspurgt ordninger og administrative regler, der gør det lettere at lave naturområder, siger han.
Mere natur for pengene
Der er sat 65 millioner kroner af til naturplanen om året, og hvis pengene skal bruges fornuftigt, skal ministeren tænke i konkrete projekter, mener L&F.
- Det kan være projekter, der gør noget for fx løvfrøer, klokkefrøer, plante- og insektarter, forklarer Lars Hvidtfeldt.
- Og så skal man udbyde det som konkrete projekter målrettet i forvejen bestående naturarealer, for der har vi et stort behov for at få løftet naturindholdet og begrænset tilbagegangen i biodiversiteten, siger han.
Målrettede projekter vil ifølge Landbrug og Fødevarer ikke betyde mindre sammenhængende natur, for man vil stadig kunne skabe korridorer, der binder naturområder sammen.
- Hvis man ved, hvor naturen er og begynder at arbejde med de naturelementer, der allerede er, vil man få mere for pengene, siger han.
Danmarkskort kan hæmme landbruget
Landbrug og Fødevarer mener i øvrigt, at et grønt danmarkskort kan skade landbruget i mange år frem, siger Lars Hvidtfeldt:
- Når man beder kommunerne om at tegne streger på et kort over, hvor man ønsker natur om 10-20-30 år, sker der en brandmærkning af arealer, således at den erhvervsudvikling, der i øvrigt skal foregå ude på landbrugsbedrifterne kan blive begrænset af det her.