Verden over kæmper de sårbare og smukke koralrev for at tilpasse sig et havmiljø i forandring.
Det handler om mange forskellige årsager, blandt andet et mere surt havmiljø, overfiskning og fiskeri med brug af dynamit.
Det forklarer den danske havbiolog Sofie Clauson-Kaas, som har arbejdet med restaurering af koralrev ved Seychellerne.
Korallerne kan ikke bygge skeletter i surt hav
Koraller tilhører rækken af polypdyr ligesom søanemoner og vandmænd.
Når koraller bygger rev, sker det ved, at de udskiller et fælles kalciumkarbonatskelet, som mange koraller deler.
Når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, optager havet en stor del af gassen.
- Når CO2 kommer ned i vandet, får man blandt andet dannet kulsyre, og det gør, at pH falder, forklarer Sofie Clauson-Kaas.
- Når pH falder i havet, bliver der mindre tilgængelighed af karbonat, som er virkelig vigtigt for, at korallerne kan danne deres kalkskeletter, siger hun.
Syre opløser koraller
Havets pH-værdi er allerede faldet, og man forventer, at den vil falde yderligere de næste 50 år.
Når det sker, vil det ikke kun have betydning for korallernes tilgængelighed af karbonat, men yderligere nedbryde de skeletter, som allerede er der i forvejen.
- Ligesom når man får kalk på badeværelset. Man dupper lidt eddikesyre på, og opløser på den måde kalken for at få en skinnende ren vandhane. Det er det samme, der sker i havet, forklarer Sofie Clauson-Kaas.
Mange dyr i havet er i fare
Når der kommer mere syre i havet, er det ikke kun korallerne, der er i fare, men alle skaldannende dyr som muslinger, rejer, og så videre.
- Så selvom man ikke tror på, at temperaturen stiger på grund af udledning af drivhusgasser, så er der stadig et ret godt incitament til at reducere udledningen af CO2, hvis man vil have håb om, at vi stadig har koralrev om 30-50 år, pointerer Sofie Clauson-Kaas - og slår fast, at dét er perspektivet.
Farven kommer fra alger
Rundt omkring i troperne kan man opleve, at koraller blegner.
- Det, der giver koraller farve, er en lille alge, som korallen lever sammen med, fortæller Sofie.
Algen laver sukkerstoffer via fotosyntese, som den deler med korallen, og korallen giver til gengæld algen nogle næringsstoffer og beskyttelse ved at lade den bo i kalkskelettet.
På den måde er de to organismer afhængige af hinanden.
Døde alger giver blege koraller
Når lufttemperaturen stiger, følger havets temperatur med, og det skaber allerede nu problemer for koraller.
- Koraller lever indenfor en temperaturgrænse mellem 18 til 29-30 grader, fortæller Sofie Clauson-Kaas.
Hvis havtemperaturen kommer over 30 grader i mere end 10 uger, betyder det, at den lille alge dør.
- Og når den dør, så mister korallen først og fremmest sin farve, så den bliver helt hvid og afbleget, siger havbiologen.
Hvis korallen ikke formår at få fat i nogle nye alger, så dør den også.
Overfiskeri og næring skaber ubalance
Også lokale forandringer truer de sårbare koraller. Overfiskeri betyder, at der vil vokse tang op, som normalt ville blive spist af fisk.
Korallerne er afhængige af sollys, så hvis tangen vokser op og overskygger korallerne, vil de dø.
Også udvaskning af næringsstoffer fra landbrug betyder, at tang har en fordel og vinder kampen om en plads i solen. De langsomt voksende koraller kan derfor kun overleve i et havmiljø, som er fattigt på næring.
Havbund ligger øde efter dynamitfiskeri
- Udover overfiskeri har man andre steder, især i Sydøstasien, brugt dynamitfiskeri, hvor man kaster en stang dynamit ud, som sender en trykbølge gennem vandet, fortæller Sofie Clauson-Kaas.
- Det lammer de fleste fisk, som flyder op til overfladen. Det er meget handy for fiskeren, men hvis man kigger på, hvad der sker nedenunder, så ender man med at have en havbund, der ligger øde hen, siger hun.
Kampen er ikke tabt endnu
Det ser svært ud i forhold til at få reduceret CO2-udledningen, mener Sofie Clauson-Kaas:
- Men kampen er ikke tabt endnu. Koraller kan godt tilpasse sig, men det er en langsommelig proces, og det er en proces, de i hvert fald ikke klarer, hvis de også skal kæmpe med alle mulige andre trusler.
Beskyttede områder kan skabe stabilt miljø
Sofie Clauson-Kaas mener, at man først og fremmest kan hjælpe korallerne ved at lave beskyttede områder, hvor man sørger for, at korallerne får fred.
- Der kan stadigvæk nås at gøre noget, det vil da virkelig være en skam, hvis vi om 50 år ikke skulle have nogen koralrev tilbage, og det vil have stor betydning for rigtig mange mennesker, pointerer hun.
Koralrev er levested for mange tropiske fisk, og hvis korallerne forsvinder, vil det derved få konsekvenser for fiskene og de mennesker, som lever af fiskeriet.
Hør mere om koraller og Sofie Clauson-Kaas' arbejde med restaurering af koralrev ved Seychellerne i Natursyn.