Tag et kig på markerne, når du kører gennem landskabet. 80 procent af afgrøderne på markerne bliver brugt til foder til dyr. Det er primært korn. Mens kun omkring 20 procent af afgrøderne går direkte til os mennesker.
Men der er pres på landbruget, for verdens befolkning stiger, så der skal produceres flere fødevarer. Der er også behov for biomasse til produktion af brændstoffer som fx bioethanol.
Samtidig skal dyrene altså stadig have mad. Oveni skal vi passe mere på naturen, så følsomme landbrugsarealer tages ud af produktionen, og mængden af sprøjtemidler skal reduceres.
Så der er brug for at tænke alternativt. Det gør de på Aalborg Universitet.
Design af den smarte kartoffel
Her har lektor Kåre Lehmann Nielsen og hans kolleger fra Institut for Kemi og Bioteknologi sat jagten ind på at designe den helt rigtige kartoffel.
- Hvis vi kan udvikle en super smart kartoffel med meget stivelse i, så kan vi reducere arealet, vi dyrker afgrøder på, til måske det halve, siger Kåre Lehmann Nielsen til dr.dk/viden.
Høj-effektive afgrøder
Forskerne skal udvikle, dét man kalder for en høj-effektiv afgrøde, hvor planten udelukkende producerer lige det, den skal anvendes til.
Ifølge Kåre Lehmann Nielsen findes der mange forskellige kartoffelsorter i dag, og nogle af dem har allerede meget stivelsesindhold i sig.
Men alligevel minder de stadig meget om spisekartofler, så man er gået i gang med et større forædlingsarbejde for at skabe den smarte kartoffel.
Opdaget et ukendt kartoffelprotein
Aalborg Universitet arbejder sammen med blandt andre Landbrugets Kartoffelfond, Kartoffelmelscentralen og Andelskartoffelmelfabrikken Vendsyssel.
Og de har opdaget et nyt kartoffelprotein, som måske er vejen til at skabe den perfekte kartoffel med det rette stivelsesindhold i til fx produktion af bioethanol.
Det hemmelige gen
Men de leder stadig efter dét gen, der sørger for, at kartoflen bliver 'fyldt' med stivelse.
- Når vi kender det gen, så kan vi tænde og slukke for, hvor meget stivelse, der er i kartoflen, siger Kåre Lehmann Nielsen.
Han håber også, at de i forskningen finder ud af at forbedre kartoffelsorter, så de er modstandsdygtige over for sygdom og tørke.
De heldige kartofler
Kåre Lehmann Nielsen og hans kollegaer har arbejdet på kartoffelprojektet siden 2007.
De har fået to store bevillinger fra statens Det Strategiske Forskningsråd på samlet 25,7 millioner kroner.
Kartoffelprojektet løber frem til udgangen af 2016.