Dansk Stillehavs-ekspedition vil redde havmiljøet

I dag sejler danske forskere efter planen fra Galapagos til Los Angeles. Med daglige vandprøver forsøger de at kortlægge plastikforureningen i en del af Stillehavet, som ikke er undersøgt før.

Den danske ekspedition skal undersøge plastic-indhold i Stillehavet Foto: Lisbeth Engbo

Det vides ikke præcist, hvor meget plastik, der flyder rundt i verdenshavene, men et studie af 24 havekspeditioner foretaget mellem 2007 og 2013, har for nyligt estimeret plastikforureningen til mere end 250.000 ton.

For at undersøge, hvor alvorligt problemet er, vil den danske miljøorganisation 'Plastic change' nu kortlægge forureningen på en strækning mellem Galapagos-øerne og Los Angeles, der ikke er blevet systematisk undersøgt før.

- Vi håber, at vi kan bidrage til forskning og den globale overvågning af plastikforurening. Og så håber vi at være med til at gøre opmærksom på det voksende plastikproblem i verdenshavene, siger Torsten Geertz, der er skipper om bord på ekspeditions-skibet 'Christianshavn', der ligger for anker ved Galapagos hovedø, Isabela.

Sandkorn af plastik

Ekspeditionens plastikmålinger skal efter planen indgå i en global database, som koordineres af den amerikanske miljøorganisation, 5Gyres.

Det anslås, at mere end 90 procent af plastikforureningen i verdenshavene udgøres af små stykker plastik på størrelse med små sandkorn, som kaldes mikroplastik. Det stammer blandt andet fra bildæk, plastflasker, maling, kosmetik og selv tandpasta, hvor små stykker plastik bruges til farve og give glitter-effekt.

Vandloppe, der har spist mikroplastik (som ses med grønt). (Foto: © Foto: Cole et al. (2013) ” Microplastic Ingestion by Zooplankton”. Environ. Sci. Technol. Copyright American Chemical Society.)

- Vi trawler så vidt muligt hver dag med et overfladetrawl, som filtrerer vandet og fanger plastik i overfladen ned til 1/3 mm, fortæller havbiolog Malene Møhl, der med om bord. Men der tages også andre prøver med metalspande, som kan afslører mikroplastik ned til 20 mikrometer.

Vandprøverne pakkes derefter for at blive sendt videre til Roskilde Universitet, hvor miljøbiolog Kristian Syberg har ansvaret for at analyse de fleste prøver. Hans gruppe forsker også i mikroplastikkens betydning for havmiljøet.

Fødekæden trues

- Vores forskning tyder på, at når man udsætter de små krebsdyr dafnier for mikroplastik, så falder væksten i deres bestand. Og det påvirker så fødekæden nedefra, fordi færre dafnier betyder mindre mad for større dyr, siger adjunkt Syberg, som forventer at deres studie af dafnier kommer i nærmeste fremtid.

Når mindre organismer optager mikroplastik, kan det altså langsomt spredes i havets fødekæder. Og forskerne er kun lige begyndt at forstå, hvordan mikroplastik skader havdyrene.

Ekspedition ”Plastic” inden afrejsen fra Galapagos-øen Isabela og 3-4 ugers Stillehavs-togt mod Los Angeles. (Foto: © Lisbeth Engbo)

- Farlige kemikalier kan sætte sig fast på mikroplastik, og når mikroplastik så optages i dyr og eventuelt ophobes i fødekædes, kan de farlige kemikalier frigives til dyret. I et studie vi lavede af zebrafisk sidste år, har vi påvist denne effekt, som er meget bekymrende. Og frygten er selvfølgelig, at det også kan påvirke mennesker, som spiser fisk med forurenet mikroplastik i sig. Men jeg understreger, at det ved vi altså ikke nok om endnu, siger Syberg.

Frygter roligt hav

Plastik-ekspeditionen forventer at sejle fra Galapagos-øerne den 9. eller 10. marts alt afhængig af vejrudsigten. Det er ikke orkansæson, og derfor forventer besætningen en fredelig tur mod Los Angeles, som er planlagt til 3-4 uger.

- Det kan blive farligt, hvis vi løber tør for diesel og vand, fordi det er helt vindstille, siger pressemedarbejder Lisbeth Engbo, der også er om bord på skibet, hvor stemningen er høj og forventningsfuld blandt de otte besætningsmedlemmer.

En rapport for Miljø- og fødevareministeriet estimerede sidste år, at Danmark hvert år udleder mellem 5.500 og 13.900 tons mikroplastik i det danske miljø.