Mange af os forbinder gyldne, bølgende kornmarker med dansk sommer. Men i fremtiden er mange kornmarker måske erstattet af grønne græsmarker.
Det vil nemlig være smart, hvis vi tænker på at have energi nok uden at bruge fossile brændsler som olie, kul og naturgas.
En ny rapport fra DCA - Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet og Københavns Universitet konkluderer, at Danmark kan høste meget mere biomasse, hvis man ændrer afgrøder og teknologier i land- og skovbrug.
Fra 3,5 mio. tons biomasse til 13,5 mio. tons
Rapporten gennemgår mulighederne for bæredygtig udnyttelse af biomasse i Danmark.
I dag høster man årligt 18 mio. tons biomasse i land- og skovbruget. Cirka 3,5 mio. tons går til energi. Ved at udnytte mere halm og gylle fra landbruget, kan udnyttelsen til energi cirka fordobles (til i alt 7,5 mio. tons).
I rapporten opstiller forskerne et scenarium, hvor man omlægger produktionen på ni procent af landbrugsjorden. Det vil yderligere kunne bidrage til at tre-firedoble mængden af biomasse til 11-13,5 mio. tons, forklarer seniorforsker Uffe Jørgensen fra DCA.
Dyrk græs i stedet for korn
Fx er græs meget bedre til at udnytte sollyset end korn er, og derfor vil man kunne fordoble produktionen af biomasse per arealenhed alene ved at skifte til græs. Samtidig kan afgrødeskiftet halvere miljøpåvirkningen fra arealet.
Uffe Jørgensen og hans kollegaer konkluderer i rapporten, at der er mange elementer, der skal afklares, før helt nye systemer for bioproduktion kan blive klar til brug.
- Men vi mener, at potentialet for at øge ressourceudnyttelsen på en bæredygtig måde er så interessant, at det er vigtigt at sige det højt allerede nu, siger Uffe Jørgensen til dr.dk/viden.
Hvor skal maden komme fra?
I dag går omkring 80 procent af den danske landbrugsjord til foderproduktion.
Derfor kan man ikke bare uden videre omlægge landbrugsarealer fra korn til energi-afgrøder, fordi man så ikke kan brødføde dyrene og i sidste ende os selv. Men Uffe Jørgensen peger på, at flere biomasse-afgrøder har et højt protein-indhold, fx græs.
Han og hans kollegaer mener, at man kan lade dyrene spise proteinet fra græsafgrøderne først, inden resten af afgrøden kan anvendes til blandt andet brændstof.
Vi kan måske kvitte problematisk soja
Hvert år importer Danmark sojabønner til især svinefoder fra et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Og det har vakt debat, fordi sojabønne-produktionen foregår under forhold, der både skader mennesker og natur. Der kan dansk biomasse-produktion få en betydning.
- Vi importerer en meget stor mængde soja fra Sydamerika til Danmark, som kunne leveres mere bæredygtigt fra dansk græs, siger Uffe Jørgensen.
Dansk spidskompetence at udvikle foder
Udfordringen ligger i at udvinde proteinet fra græsset, så det kan lagres og bruges som foder.
- Men her kommer vi ind på en dansk spidskompetence, hvor vi både har dygtige foderstofsvirksomheder og forskning i husdyrernæring på højt niveau, siger Uffe Jørgensen.
- Så vi bør have særlige forudsætninger for at kunne løse den opgave, siger han.
Alt grønt er ikke grønt
Forskerne peger på, at selv om biomasse-produktion kan halvere miljøpåvirkningen, kan biomasseproduktion også have negative effekter på natur og miljø.
Fx hvis man øger anvendelsen af raps til rapsolie og omdanner den til biodiesel, for raps er også mad.
Derimod vil øget dyrkning af græs og andre flerårige afgrøder reducere kvælstoftabet og pesticidanvendelse samt bidrage til opbygning af jordens kulstofpulje.
Vov at sætte noget halvfærdigt i gang
Potentialet i biomasse forudsætter, at man samtidig udvikler teknologier, der effektivt kan omdanne biomasse til energi.
Selv om man er i gang med flere biomasse-projekter, går der tid, før man har nok resultater til at kunne pege på de rigtige teknologiske løsninger.
- Måske kan man afprøve nogle muligheder for biomasse i halvfærdig form på den korte bane for at komme i gang, samtidig med at de langsigtede perspektiver holdes for øje, siger Uffe Jørgensen.