I havet ud for forskningsstationen Daneborg ved fjorden Young Sound findes en stor isfabrik. Her fryser havvandet til is. Men kraftige vinde blæser gang på gang isen væk og efterlader havet blotlagt, så ny havis atter dannes. (Foto: © Weiter Boone, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
1 / 16
En isfabrik kaldes for et polynie. Polynya er russisk og betyder pyt. Lige uden for fjorden åbner polyniet sig. (Foto: © Nicolas-Xavier Geilfus, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
2 / 16
Havisen fungerer som en stor global havpumpe, hvor salt og gasser fryser ud af isen, når havvandet fryser til. Saltene samler sig i små kanaler i isen, hvor det salte vand løber mod havisens underside og falder mod havbunden. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
3 / 16
Gasser som CO2 fryser også ud, når isen dannes. Gasserne transporteres ud af isen i det tunge, salte vand, der løber i små kanaler i isen. Når isen smelter om sommeren, er overfladevandet derfor undermættet med CO2 og optager store mængder CO2 fra atmosfæren. Det skaber den fysiske pumpe. Når isen smelter om foråret, er vandet undermættet og optager CO2, så isdannelsen er en stor kulstofpumpe. - Nicolas-Xavier Geilfus, AU, og Karrie Warner, University of Manitoba måler her CO2 i smeltevandspytter på havisen. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
4 / 16
Siiri Wickström, Helsinki Universitet, og Tim Papakyriakou, University of Manitoba har opsat en målestation på havisen og kan måle, hvor meget kuldioxid havisen henholdsvis optager eller frigiver. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
5 / 16
Der kommer masser af lys 24 timer i døgnet til smeltevandssøerne, og isalger kan blomstre op. Ph.d.-stud. Heidi Sørensen, SDU og Naturinst. i Nuuk, laver forsøg for at afgøre, hvor vigtige smeltevandssøer er Jordens kulstofkredsløb. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
6 / 16
For hver 10. km ind gennem den 100 km lange fjord borer man hul i isen og sænker en sonde ned til havets bund og måler temp., saltindhold og beregner mængden af kulstof, der sendes mod havbunden. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
7 / 16
Igor Dmitenko og Sergev Kirillov, University of Manitoba, Center for Earth Observation Sciences i Canada er klar til at sænke sonden ned gennem isen. De får hjælp af Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter, AU, uden for billedet. (Foto: © Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
8 / 16
Sergev Kirillov, University of Manitoba, Center for Earth Observation Sciences, Canada, står ved en automatisk CTD-sonde, der gennem hele vinteren har foretaget målinger ned gennem vandsøjlen. (Foto: © Igor Dmitrenko, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
9 / 16
Siiri Wickström, Helsinki Universitet, Nicolas-Xavier Geilfus, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet og Karrie Warner, University of Manitoba udtager kerner af havisen for at analysere indholdet af gasser og salte. (Foto: © Marie Kotovith, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
10 / 16
Karrie Warner, University of Manitoba, bringer kerner af havisen med tilbage til laboratoriet, hvor forskerne kan måle, hvor meget kuldioxid isen indeholder i forskellige dybder. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
11 / 16
Nicolas-Xavier Geilfus, Arktisk Forskningscenter, AU, måler temp. hver 5. cm ned gennem den 1,5 meter tykke is. Først borer han et lille hul, hvori han kan stikke et termometer. Temp. i havisen ændrer sig gennem vinterhalvåret. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
12 / 16
Strukturen af havisens overflade ændrer sig gennem vinteren, og er også med til at bestemme, hvor meget kuldioxid isen kan optage eller afgive. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
13 / 16
Ph.d.-studerende Stine Højlund Pedersen, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, undersøger sneens lagdeling på Wollaston Foreland. (Foto: © Stine Højlund Pedersen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
14 / 16
Den eneste måde at transportere sig rundt på en smeltende havis er med en snowboat eller isbåd, som både kan sejle i vand og køre på isen. Carl Isaksen fra Naturinstituttet i Nuuk er en sand mester i at betjene isbåden. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
15 / 16
Den eneste måde at transportere sig rundt på en smeltende havis er med en snowboat eller isbåd, som både kan sejle i vand og køre på isen. (Foto: © Peter Bondo Christensen, Arktisk Forskningscenter- Aarhus Universitet)
16 / 16