Miljø

BILLEDER Sommerbesøg i juletræets værksted

Forædling skal gøre juletræerne bedre til at modstå angreb fra svamp og lus uden brug af sprøjtemidler.

  • I den udendørs forsøgsområde på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet står kasser med små spirende planter af ædelgran-hybrider. Hver farve er en ny kombination af forældre. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • De små hybrider - krydsninger - er krydset genetisk sidste forår og sat i gang i marts måned i år. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • I det udendørs forsøgsområde står der også kloner af nordmannsgran der blandt andet testes for modtagelighed i forhold til svampen Neonectria macrospora, der er blevet et stigende problem de senere år. Her er det Ole Kim Hansen, der kigger på planterne. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • I kælderen spirer man frø fra Abies-arter ved fem graders varme. - Vi fugter dem op, og så får de en kuldeperiode på 2-3 måneder. Det skal stort set alle Abies-arter have for at spire. Bjergtræer vil have fugtighed og ikke så meget varme. Vi lægger dem på filtrerpapir, hvor der ligesom er en væge, der går ned i vandet i bakken under, så man suger vandet op, forklarer Ole Kim Hansen. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Her kan man se bakkerne med vand og den hvide væge, der suger vand op. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Et spirende ædelgranfrø der en dag vil kunne blive til et stort træ. Det er kimroden, som er kommet ud. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • De små sorte prikker er ædelgranlusene, der sidder og suger på nåle og skud. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Små kloner af juletræer – frembragt ved somatisk embryogenese. Sådanne kloner er gode i forsøg, da man så kan få et genetisk ensartet materiale at teste behandlinger på. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Når man laver klassisk juletræsforædling, går man ud i en juletræsmark og udvælger de bedste træer efter måske 10 år. Så skal man vente 15 år, før nordmannsgranen bliver kønsmoden, hvorefter man kan krydse de bedste og lave næste generation i forædlingsprogrammet. - Her har vi taget nogle podekviste fra et træ i Naturstyrelsens frøplantage ved Tuse Næs nær Holbæk og podet dem på små pottede nordmannsgraner. Selve modertræet til podekvistene står oppe i Nordjylland og er måske 100 år gammelt. Og det har man så podet på træer på Tuse Næs. Når vi tager podekvistene herind, er det gammelt væv biologisk set, og derfor blomstrer den. Det ville den ikke gøre, hvis det var et ungt træ, siger lektor Ole Kim Hansen. Her er det forsøgsplanter frembragt ved podning af kendte genotyper – igen for at få gentagelser af genetikken udsat for forskellige behandlinger – eks. med lus kontra uden lus. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
1 / 9
Af Hanne Kokkegård har læst nyheder op på P4, lavet dybdeborende journalistik på Kontant og fortalt om forskning på DR K. Nu skriver hun om klima og miljø, naturvidenskab og historier bagom sport på dr.dk/viden.
Mere end 30 dage gammel

Hvis du selv har købt et juletræ, ved du, hvor forskellige træerne er. Vi kigger og vurderer og takker nej, hvis grenene sidder for spredt eller for tæt, hvis farven er skæv, eller nålene ser mærkelige ud.

Vejen til det perfekte juletræ er lang. Og der ligger et stort forædlingsarbejde bag træerne.

Forskere ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er de eneste i Danmark, der forsker i skovtræers genetik og forædling.

I øjeblikket er de i fuld gang med at forske sig frem til juletræer, der kan modstå ædelgranlus - Dreyfusia nordmannianae - der er det største skadedyrsproblem i juletræsproduktionen.

Samtidig ser forsker også på svampeangreb fra svampen Neonectria macrospora, der gennem de seneste år er begyndt at angribe ædelgrantræer i Danmark.

Sideløbende forsker de i biomasseproduktion i nåletræer.

Grønlandsk kartoffelmark kan stoppe dansk kartoffelskimmel
Facebook