BILLEDER På besøg i materialernes verden

Københavns Erhvervsakademi har etableret Danmarks første bibliotek og laboratorium for materialer, hvor studerende kan få inspiration til fremtidens produkter.

  • Material ConneXtion er Københavns Erhvervsakademis nye materialebibliotek med 1500 materialer og en database med 7500 materialer. Materialerne er meget komplekse sammensatte materialer, enten fordi de har en teknologi, der er nyskabende, de er bæredygtige eller fx kan foldes på en bestemt måde, som man ikke har gjort før. Eller de kan ekspandere som fx aluminium, der bobler op og pludselig ligner flamingo som her på billedet. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • Der er 5000 fuldtidsstuderende på KEA, Københavns Erhvervsakademi. De er fordelt på byg, teknik, design og digital. Derudover er der 5000 deltidsstuderende, der også kan benytte materialebiblioteket og laboratoriet og en 3. ting - Boksen - hvor man kan se, hvor ting kommer fra. Fx at det fine hvide brudeslør er lavet af sort, miljøbelastende råolie, forklarer lederen af Material Design Lab, Mette Bak-Andersen. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • I materialelaboratoriet Material Design Lab kan studerende og medlemmer af KEA skille materialer ad og se, hvad de består af og få ideer til, hvordan de kan bruges i nye materialer. Her er det denimstof, der eksperimenteres med. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • Materialet er et slags DNA for produktet, der til en vis grad styrer, hvordan man kan producere noget. Om det kan bøjes, smeltes osv. Det er også det der gør, om noget på sigt er nedbrydeligt og genanvendeligt. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • Der er reolplads til 1500 materialer, der er valgt ud, fordi de er specielle, men samtidig også bruges i produkter i dag. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • Materialet på billedet er plastik lavet ud af et proteinbaseret materiale - mælk. Det kan indfarves i forskellige farver i Material Design Lab på Københavns Erhvervsakademi. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • Mette Bak-Andersen holder her ét af sine egne favoritmaterialer - et gulvtæppe, som er udviklet af gamle fiskenet i en fiskerlandsby på Filippinerne. - Fiskerne levede kun af fiskeri, og de kunne se, at det var uholdbart kun at have én indtægtskilde. De kom i tanke om, at de havde rigtig meget gammelt fiskenet. Så fandt de ud af at genanvende dem og bruge dem til gulvtæpper. Den tankegang skal inspirere de studerende, forklarer Mette Bak-Andersen. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • - Når man skal lave noget fysisk, skal man bruge noget materiale. Hvis vi sammenligner med en kok, er der ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, om en kok skal kende ingredienser for at lave noget måltid eller opskrift, siger lederen af Material Design Lab, Mette Bak-Andersen. - Derimod er det ligesom blevet acceptabelt, at arkitekter, ingeniører og designere ikke kender materialerne. Men hvordan skal de så lave et produkt? Hvis man begynder at tænke på den på den måde, er det ret åbenlyst, at der er behov for et sted som det her på KEA, siger hun. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
  • Materialebiblioteket Material ConneXtion er ikke kun for studerende på Københavns Erhvervsakademi, KEA. Folk kan blive medlem og på den måde få adgang til de mange materialeprøver og databasen. Og de har også mulighed for at benytte laboratoriet efter aftale. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)
1 / 9

På Nørrebro i København er der lige åbnet en Aladdins Hule for mennesker, der designer og udvikler produkter.

Københavns Erhvervsakademi, KEA, har etableret tre installationer, som de studerende fra byg, teknik, design og digital kan gå på opdagelse i og blive klogere på materialers egenskaber og form. Der er et materialebibliotek, et materialelaboratorium og en materialeboks.

  • I biblioteket - Material Connextion - kan man røre ved 1500 materialeprøver og benytte en database med 7500 materialer og ad den vej få en fornemmelse af materialer.

  • I laboratoriet - Material Design Lab - kan man skille materialer ad og teste dem og se, hvad der sker, når man fx udsætter dem for tryk, varme osv. Og man kan få ideer til nye produkter.

  • I ’boksen’ kan man se, hvad produkter er lavet af, fx at det fine hvide brudeslør til brudekjoler stammer fra tyk sort råolie.

Materialekendskab gør produkter grønne og billigere

- Hvis man ikke ved, hvad materialerne er, kan det være svært at forstå og svært at udvikle produkter med materialerne, siger Mette Bak-Andersen, der er leder af Material Design Lab.

Hun forklarer, at materialet er et slags DNA for produktet. Det vil sige, at materialet er dét, der til en vis grad styrer, hvordan man kan producere noget. Om det kan bøjes, smeltes osv.

- Det er også det, der gør, om noget på sigt er nedbrydeligt og genanvendeligt. Det vil sige, at hvis produktet fra start ikke er designet til at være bæredygtigt, kan man ikke komme med en slags sprøjte til sidst og sige: Nu skal det være bæredygtigt, siger Mette Bak-Andersen.

Bæredygtighed og økonomi

Derfor er materialet nødt til at komme ind i designprocessen på en helt ny måde, hvis man skal til at tale om bæredygtighed og i virkeligheden også økonomi.

- Når man fra starten begynder at forstå materialet i designprocessen, bliver tingene simplificeret, og det sparer penge. Derfor er det tit også en økonomisk fordel at kende materialerne, siger Mette Bak-Andersen.