En gigantisk lang og dyb kløft er blevet opdaget under indlandsisen i Grønland. Kløften er mindst 750 km lang og flere steder 800 meter dyb.
Kløften strækker sig fra næsten midt på øen, og den ender ved den nordlige ende i en dyb fjord, der munder ud i ishavet.
Danske forskere mener, at opdagelsen kan give ny viden om, hvor stabil indlandsisen er over for klimaforandringer.
Radardata viser kløften
Det er britiske forskere fra blandt andet Bristol's School of Geographical Sciences, der har fundet kløften under iskappen.
De har sammenstykket en masse radardata indsamlet hovedsageligt af NASA og forskere fra Storbritannien og Tyskland gennem flere årtier.
Og forskergruppens resultater bliver i aften, dansk tid, offentliggjort i tidsskriftet Science.
Hvor meget vil indlandsisen få havene til at stige?
Forskningen er blandt andet blevet støttet af et EU-program kaldet ice2sea.
Og opdagelsen er meget interessant for forskningsgruppen Is og Klima på Niels Bohr Institutet i København, der også deltager i samme Ice2Sea.
- Opdagelsen af kløften kan nemlig være med til at klarlægge mere om klimaændringernes betydning for, hvor meget Grønlands indlandsis vil bidrage til fremtidige stigninger i havene.
Det siger Christine Schøtt Hvidberg, der er lektor i forskningsgruppen Is og Klima, til dr.dk/viden.
Isen isolerer så meget, at der dannes smeltevand
Det kræver lidt ekstra forklaring, for at vi kan forstå forskernes konklusioner.
Indlandsisen er så tyk, at den virker som en slags dyne, som isolerer undergrunden fra den kolde atmosfære.
Der er varmere ved bunden under isen på grund af geotermisk varme fra Jordens indre. Og i store dele af Nordgrønland smelter isen ved bunden.
Bundsmeltevandet kan danne flodsystemer under isen langs dale og kløfter i undergrunden, og det har stor betydning for isflydningen, da vand ved bunden får isen til at glide over undergrunden.
Afsmeltning breder sig ind under isen
Samtidigt betyder klimaændringerne med højere temperaturer i Grønland, at iskappen i disse år trækker sig tilbage ved randen på grund af øget afsmeltning og afbrækning af isbjerge.
Når det sker, vil isen kunne reagere på det længere inde under iskappen, hvis der netop er tale om dybe kløfter, der leder de hurtigtflydende isstrømme fra afsmeltningen ud til kysten og havet.
Det vil kunne øge hastigheden på afsmeltningen af indlandsisen.
Ukendt faktor skaber usikkerhed om havvandsstigninger
- Man har observeret de største ændringer ved udløbet af de hurtigflydende isstrømme, siger Christine Schøtt Hvidberg.
- Og dynamikken omkring isstrømmene giver en stor usikkerhedsfaktor i forudsigelser af fremtidige havvandsstigninger, siger hun.
Derfor er det godt at vide mere om, hvordan undergrunden ser ud med kløfter og dale.
Kløften løser måske et mysterium
Undergrunden i Nordgrønland har ikke været så godt kortlagt, men det retter den nye britiske forskning op på.
- Vi ved fra andre målinger, at der er en isstrøm i Nordgrønland, der når langt ind på indlandsisen, og at den hænger sammen med et område med bundsmeltning, siger Christine Schøtt Hvidberg.
Men man har ikke kunnet forklare dens forløb, fordi undergrunden ikke har været opmålt godt nok.
Hvis der er dybe kløfter, der rækker helt ind til midten af iskappen, kan det fortælle noget om geologien under isen og måske forklare, hvorfor der dannes så meget smeltevand under isen i Nordgrønland.
Mere viden om bundforhold kan forudsige fremtiden
- Derfor er opdagelsen med kløften interessant, fordi den kan fortælle noget om, hvordan isen vil flyde, og hvor stabil indlandsisen er over for klimaforandringer, siger Christine Schøtt Hvidberg.
- Det kan forbedre forståelsen af, hvordan ændringer ved randen kan udbrede sig til længere ind på indlandsisen, siger Christine Schøtt Hvidberg.
Se indslag fra NASA, der forklarer, hvordan data er sammenstykket.
https://www.youtube.com/watch?v=ENg9Hci9y3M