Det er 47 år siden sidst, men i nat dansk tid skal det efter planen ske igen: Rusland sender et landingsfartøj af sted mod Månen.
Målet for det russiske fartøj med navnet Luna-25 er denne gang Månens sydpol – og dét er aldrig sket før.
Faktisk er ingen nation tidligere lykkedes med at lande netop her. Men interessen for at være de første, der gør det, er enorm.
Både USA og Kina planlægger lignende missioner de kommende år, mens Indien for blot fire uger siden sendte et fartøj af sted med samme mål.
På Månens sydpol formodes der nemlig at være vand, der måske engang i fremtiden kan understøtte længerevarende menneskelig tilstedeværelse.
Men det er ikke kun derfor, at Rusland, der lige nu kæmper en krig i Ukraine og er hårdt ramt af sanktioner, også har meldt sig ind i kapløbet.
Det vurderer John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder ved DTU Space.
- Russerne vil simpelthen gerne vise, at de stadig kan, siger han.
Professor: Minder om tiden under Den Kolde Krig
Baggrunden for Luna-25-missionen går en årrække tilbage, fortæller John Leif Jørgensen.
I tiden inden Ruslands invasion af Ukraine sidste år samarbejdede den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) faktisk med deres russiske kollegaer og havde planlagt at sende flere kilo udstyr med ombord på Luna-25, der skulle foretage en række videnskabelige målinger.
Men de planer blev med krigens udbrud skrottet.
Det forsinkede planerne om den russiske rummission, da der nu skulle findes nye løsninger for at skaffe det udstyr, som europæerne havde stillet til rådighed.
Selvom det kostede russerne enorme mængder rubler, tog man en beslutning om at fortsætte det arbejde, som natten til fredag munder ud i den første opsendelse af et russisk månefartøj siden 1976, siger John Leif Jørgensen.
- Putin er ligeglad med, at udgifterne blev meget større, fordi man nu ikke havde europæerne at dele dem med. Han har brug for at vise omverden, at han kan lave teknologi, der er avanceret og præcist.
For alle rumnationer ved, at den teknologi, der bruges i rummet, ofte også ender i militært isenkram.
- Det, at lande det vanskeligste sted på Månen, viser, at du kan lave meget præcise landinger. Og i overført betydning kan man så sige til omverdenen: "Vi kan også finde ud af at sætte et missil med den samme præcision her på Jorden, hvis vi vil".
På den måde minder de nuværende planer meget om tiden under Den Kolde Krig, hvor både Sovjetunionen og USA postede enorme summer af penge i deres rumprogrammer for at afskrække modparten og vise sin teknologiske kunnen.
- Det, rumkapløbet gik ud på, var i virkeligheden at vise, at man kunne en masse forskellige teknologiske ting – uden at kaste en bombe i hovedet på hinanden. Og sådan er det stadigvæk, siger John Leif Jørgensen.
I videoen kan du se forberedelser til opsendelsen af Luna-25. Raketten, der bærer landingsfartøjet, sendes afsted fra en russisk rumbase nær byen Uglegorsk i Amur-regionen - mere end 5.500 kilometer øst for hovedstaden Moskva.
'Månen er Jordens syvende kontinent'
Ligesom det gjorde under den Kolde Krig, så handler kapløbet mod Månens sydpol også om at være de første, der lykkes med det, som modparten også ønsker at opnå, mener John Leif Jørgensen.
Og den vurdering bakkes tilsyneladende op af Lev Zeleny, der er rumforsker ved det Russiske Videnskabsakademi.
- Månen er Jordens syvende kontinent, så vi er så at sige "dømt" til at tæmme det, sagde han for nylig til nyhedsbureauet Reuters.
Men at blive de første på Månens sydpol er ikke en enkel opgave. Den er nemlig dækket af enorme kratere, som gør en landing meget teknisk svær. Forholdene betyder, at det område, hvor fartøjet skal lande, er cirka ti gange mindre end ved tidligere månelandinger.
- Der er ingen gps på Månen. Der er heller ingen landingslys eller strukturer, du kan navigere efter.
- Hverken amerikanerne eller kineserne har gjort det tidligere af nøjagtigt den årsag: Det er pissesvært at gøre, siger John Leif Jørgensen.
Putin vil sende besked til omverdenen
Ifølge Reuters er det planen, at det russiske fartøj efter opsendelsen vil bruge fem dage på at flyve til Månen.
Herefter vil den bruge yderligere fem til syv dage i kredsløb omkring Månen, før landingsfartøjet skal lande. Det betyder, at Rusland lige præcis kan nå at lande, før inderne planlægger at gøre det den 23. august.
Ifølge det russiske rumagentur, Roscosmos, risikerer de to missioner dog ikke at komme i karambolage med hinanden, da man hver især har udset sig forskellige landingsområder.
Sådan så det ud, da den indiske mission blev sendt afsted mod Månens sydpol i midten af juli:
Landingen vil med sikkerhed blive fulgt tæt fra magtkorridorerne i Kreml, forudser John Leif Jørgensen. For det kan blive et vigtigt symbol for Rusland internationalt.
- Der er jo en stor politisk side af det her. Jeg forestiller mig, at Putin blandt andet gerne vil imponere den kinesiske præsident Xi Jinping, som ikke er lykkes med at lande på Månens sydpol endnu.
- Samtidig tror jeg, at han gerne vil sende en begmand til både Indiens premierminister, Narendra Modi, og til EU: 'Se, I gad ikke lege med os, så nu kører vi videre uden jer'.
Tror du, at russerne har en chance for rent faktisk at lykkes med deres mission?
- Russerne kan det dér med raketteknologi. De er virkelig dygtige til at lave raketter – og det har de været i mange år, lyder det fra John Leif Jørgensen.
I rummet samarbejder andre nationer stadig med Rusland ombord på Den Internationale Rumstation (ISS). Du kan følge den danske astronaut Andreas Mogensens forberedelser til hans næste mission ombord på ISS på DRTV: