Hvis det svier, når du tisser eller kløer dernede, så har du måske klamydia.
Det er nemlig nogle af symptomerne på Danmarks mest udbredte sexsygdom.
Men det er ikke alle, der overhovedet får symptomer. Og det er faktisk én af grundene til, at klamydia stadig er så stort et problem.
Ifølge lægerne skal du nemlig kontakte alle dem, du har haft sex med de seneste seks måneder, hvis du finder ud af, du har klamydia.
Og lige det med at kontakte dine tidligere sexpartnere er måske en anden grund til, at klamydia stadig er så udbredt. Det kan nemlig godt være et lidt pinligt opkald at lave.
Vatpinden
Og så er der vatpinden.
Det er med sådan en, at man i årtier har testet både mænd og kvinder for klamydia. Og historierne om den knap så behagelige testmetode har nok afskrækket nogle fra at blive testet.
Men faktisk behøver man som mand ikke længere at frygte vatpinden. Selvom flere klinikker stadig bruger den, så kan man i dag blive testet hos sin egen læge ved at afgive en urinprøve.
Kvinder skal dog stadig podes med en vatpind i skeden, da det er den sikreste måde at fange infektionen, der også kan sidde i livmoderhalsen.
Bliv klogere på Danmarks mest udbredte sexsygdom i videoen øverst.