Den 27. december 2020 tog vi hul på et nyt kapitel i corona-historien, da den første dansker blev vaccineret mod covid-19.
Det skete med en vaccine fra Biontech-Pfizer.
Men snart melder en ny spiller sig på banen i form af en vaccine fra det amerikanske firma Moderna.
Tirsdag kommer de første 5.000 doser af coronavaccinen fra Moderna nemlig til landet. I Danmark har vi allerede lagt billet ind på tre millioner doser af den.
Men hvad er forskellen på de to vacciner fra Biontech-Pfizer og Moderna?
De er næsten ens
Forskellen er ikke stor, fortæller Jens Lundgren. Han er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.
- Teknologien bag vaccinerne er den samme, og effekten er den samme. De har også de samme mulige bivirkninger. I store træk er vaccinerne meget ens, siger han.
Der er til gengæld lille forskel på, hvor stor en dosis du får sprøjtet i armen, og hvornår de to vacciners andet stik skal gives.
Med Moderna-vaccinen gives 100 mikrogram per stik, og andet stik skal gives 28 dage efter det første stik.
For Biontech-Pfizer er det 30 mikrogram per stik, og andet stik gives efter 21 dage.
- Men dosis og tidspunkt for stik gør ingen forskel, da forskellene mellem vaccinerne er så små, siger Jens Lundgren.
Har samme høje effekt
De to vacciners effekt er også stort set den samme.
Effekten af Moderna-vaccinen ligger på 94 procent, mens den er på 95 procent for vaccinen fra Biontech-Pfizer.
- Begge vacciner skal forhindre, at man bliver alvorligt syg, hvis man bliver smittet med covid-19-virusset. Når virus kommer ind i kroppen, bekæmpes det mere effektivt, hvis du er vaccineret. Vaccinerne giver ikke sikkerhed for, at du ikke bliver inficeret eller smitter andre med covid-19 Men de giver en sikkerhed for, at du ikke bliver lige så syg som uden vaccinen.
Sådan siger Camilla Foged, der er professor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, hvor hun forsker i vacciner.
Samme formel i begge vacciner
Når forskere laver vacciner, bruger de ofte en metode, hvor de putter en lille smule af virusset i vaccinen, så kroppen danner antistoffer mod virus.
På den måde kender kroppen allerede virusset og er klar til kamp, når det ‘rigtige’ virus kommer ind i kroppen.
Men med de to corona-vacciner fra Biontech-Pfizer og Moderne bruges en anden taktik. Begge vacciner er nemlig såkaldte mRNA-vacciner.
M'et står for 'messenger' - altså budbringer.
MRNA-vaccinen indeholder nemlig en slags opskrift i form af en genetisk kode, som den viderebringer til kroppens celler.
- Opskriften giver kroppen mulighed for at producere det spike-protein, der er i covid-19-virusset. Kroppen danner et immunrespons mod spike-proteinet, så kroppen kan bekæmpe virusset, hvis du bliver smittet, siger Camilla Foged.
Det er ikke en teknologi, der bruges i behandlinger eller vacciner i dag, udover i de to covid-19-vacciner.
Men det betyder ikke, at teknologien er helt ny.
- Det er en teknologi, som har været udviklet og raffineret gennem de seneste ti år. Særligt inden for behandling mod kræft er der blevet forsket i den, fordi man har ønsket at booste immunsystemet mod kræftsygdomme, siger Jens Lundgren og fortsætter:
- Der er en del erfaring med selve teknologien. Herunder at sikkerheden er på plads. Det nye er, at man kan få teknologien til at fungere i en vaccine.
Skal ikke opbevares så koldt
Den største forskel mellem de to vacciner er, at Moderna-vaccinen ikke skal opbevares lige så koldt som Biontech-Pfizer-vaccinen.
Biontech-Pfizer-vaccinen skal opbevares ved cirka minus 70 grader. Det har medført, at der skulle købes nye frysere, der kan klare de kolde temperaturer, til de danske regionsapoteker.
Men den nye Moderna-vaccine kræver ingen smarte frysere. Den skal nemlig kun fryses ned til cirka minus 20 grader, hvilket en almindelig fryser kan klare.
- Det gør det nemmere at opbevare og transportere vaccinerne, selvom det ikke har været et problem i Danmark, siger Camilla Foged og fortsætter:
- Men i lande, der ikke har en lige så velfungerende infrastruktur som Danmark, kan det være en stor fordel, at vaccinen kan opbevares ved minus 20 grader. Det gør også vaccinen billigere, da der ikke skal købes nye frysere.
Vi får snart andre typer vacciner
Der er altså snart to mRNA-vacciner på markedet herhjemme. Men er det et tilfælde, eller er mRNA-teknologien bare bedre end andre vaccine-teknologier?
- Det er et tilfælde. Det er to forskellige firmaer, der har allerede havde mRNA-teknologien klar, hvor den blev brugt til andre formål, før man skiftede over til at afprøve det i en vaccine mod covid-19.
Det betyder ikke, at der ikke også er andre teknologier, der vil virke. Her er firmaerne bare ikke helt lige så langt i processen.
- Der er andre vaccineteknologier, der er afprøvet tidligere, og som vi har erfaring med i forhold til vacciner. Her venter vi dog stadig på resultater i forhold til covid-19-virusset. Men billedet bliver meget bredere indenfor de næste par måneder, hvor vi vil se flere resultater fra forskellige vacciner, siger Jens Lundgren.