Hvor er din smartphone lige nu? I lommen? På bordet ved siden af dig? I sofaen, hvor du også ligger? Eller måske er det den, du læser artiklen her på.
For mange af os - i hvert fald i de yngre generationer - er smartphonen nærmest blevet en direkte forlængelse af os selv.
Naturligvis. For telefonen er ikke bare noget, vi bruger til at kommunikere med mere. Den er en del af vores identitet. Vores liv i form af b.la. billeder, likes og bunkevis af private data bor i vores smartphone.
Og for nogen er telefonen så svær at give slip på, at den kommer med under dynen, når de går i seng.
To ud af fem er på mobilen midt om natten
Forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har undersøgt smartphone-forbruget hos 800 DTU-studerende ved at registrere deres aktivitet på telefonen i fire uger.
I løbet af de fire uger har 41 procent fået afbrudt deres søvn mindst én gang af telefonen, mens 12 procent regelmæssigt var aktive på telefonen midt om natten - flere timer efter, at de var gået i seng.
- Det er et problem, fordi at vi ved, at krop og hjerne skal bruge minimum seks timers sammenhængende søvn hver nat for at restituere. Og vi kan se, at dem, der bliver forstyrret af telefonen, i gennemsnit sover 48 minutter mindre end de andre. Det er en meget stor forskel, siger Naja Hulvej Rod, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Nåh ja, tænker du. Vi glemmer vel alle at sætte telefonen på lydløs ind i mellem.
Ja, men forskere har kun registreret det som en afbrydelse, hvis de studerende var aktive ved for eksempel af svare på et opkald, like et opslag på Facebook eller sende en besked. Og weekenderne er ikke talt med.
Øger risiko for kroniske sygdomme
Selvom de studerende, der fumler med smartphones om natten, i gennemsnit sover 48 minutter mindre, er der ingen af dem, der har problemer med helbredet på grund af natteforbruget.
Men problemerne opstår heller ikke for en 25-årig krop, der sover dårligt i korte perioder. De opstår, hvis der bliver tale om en adfærd som står på i måneds- eller årevis, understreger Naja Hulvej Rod.
- Det er om natten, at kroppen reparerer alle de småskader, der sker på den om dagen. Den skal have ro. Ellers kan man på sigt have en øget risiko for at udvikle kronisk sygdom, siger hun.
De fleste af os har nok mærket, hvordan bare en enkelt nats dårlig søvn kan påvirke humør, koncentration og evne til præstere. Og hvis du sover dårligt gennem en længere periode, kan du opleve, at det går ud over din hukommelse, din indlæring og dit immunforsvar, som bliver dårligere til at bekæmpe sygdom.
Forskerne er stadig ved at blive klogere på, hvor store konsekvenser dårlig søvn på sigt kan have for helbredet.
I dag ved man, at kronisk søvnløshed b.la fordobler risikoen for depression, og nyere forskning peger i retning af, at dårlig søvn kan øge risikoen for at udvikle Alzheimers.
Halvdelen er unge kvinder sover dårligt
Og desværre sover især unge dårligere og dårligere. Ifølge tal fra den Nationale Sundhedsprofil, der udkom tidligere i år, er 39 procent af mænd i alderen 16-24 år generet af søvnbesvær. I 2007 var tallet 30,6 procent.
For kvinder i samme aldersgrupper ser det endnu slemmere ud. I 2007 var 34,8 procent generet af søvnbesvær. I 2017 var det tal steget til 49,9 procent.
Det har overrasket Naja Hulvej Rod, at de unges søvn er blevet så meget dårligere. Bl.a. derfor vil hun, sammen med kolleger fra Københavns Universitet, undersøge, hvor meget mobiltelefonen påvirker og forstyrrer vores nattesøvn. Ikke inden vi går i seng, men efter.
- Vi tror, at telefonen spiller en stor rolle - særligt for de unge - fordi den har gjort så stort et indtog i vores hverdag de sidste år, siger Naja Hulvej Rod.
Hvis du vil hjælpe forskerne med at undersøge, hvordan mobilvaner vores helbred og hvor godt, vi egentlig sover om natten, kan du deltage i projektet ved at svare på et spørgeskema. Det tager ti minutter, og du finder det her.