Vi har måske stadig til gode at se det norske skak-geni Magnus Carlsens bedste træk.
For selvom han i en alder af 29 år i dag er regerende verdensmester, kan det være, at hans spil først topper om seks år.
Ifølge en ny undersøgelse af skakspillere og deres spil gennem 125 år (fra 1890 til 2014), topper hjernen omkring 35-årsalderen.
Herefter forbliver niveauet nogenlunde det samme i 10 år, inden det går ned ad bakke. Dog i et lavt tempo, viser undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet PNAS.
Troels W. Kjær, der er hjerneforsker, overlæge og professor ved Københavns Universitet, har kigget på forskningen.
- Det falder godt i tråd med, hvad man i øvrigt forventer omkring hjernens udvikling og styrke gennem livet, siger han.
- Det, der gør, at skak topper i den alder og ikke tidligere er nok, at spillet handler meget om erfaring. Det vil sige, at hvert træk i skak ikke er unikt. Det minder om noget, man har prøvet før, siger Troels W. Kjær.
Skakcomputer vurderer trækkene
Forskerne er kommet frem til deres resultater ved hjælp af data fra cirka 24.000 skakspil med 841 spillere - heriblandt flere verdensmestre gennem tiden.
Forskerne har brugt Stockfish, som er et af verdens bedste skak-computerprogrammer, til at vurdere hvert enkelt træk i de mange spil.
- Det er et imponerende datasæt, de har, og som går meget langt tilbage. Og takket være computeren er man i stand til at klassificere, hvad der er et fornuftigt træk, og hvad der ikke er, siger Troels W. Kjær.
Han bakkes op af Kasper Jørgensen, der er neuropsykolog på Rigshospitalet og fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens.
- Analysen af de mange skakspil giver en vurdering af spillerstyrken i en meget lang periode, siger han.
Skak stiller flere krav til hjernen
Ifølge Kasper Jørgensen er skak en god indikator for flere af hjernens af evner.
- Skak er lidt et estimat for intelligens, da det stiller mange forskellige krav til hjernen omkring problemløsning, koncentration og arbejdshukommelse, siger han og fortsætter:
- Så man kan godt sige, at hvis du er god til skak, så er der sandsynlighed for, at du også har en god intelligens.
Både han og Troels W. Kjær understreger dog, at intelligens er flere ting.
Hvis du skal være god til skak, kræver det blandt andet erfaring. Og det topper senere i livet end andre af hjernens evner, forklarer Troels W. Kjær:
- Vores reaktionstid topper for eksempel i teenageårene. Oppe i 20’erne topper vi med at huske og lære nye ting, mens erfaring så topper lidt senere, siger han.
For at en skakspiller skal toppe med sit spil omkring de 35 år, er det dog afgørende, at personen har startet med at spille tidligt i livet.
- Hvis ikke personen har startet tidligt i sit liv med at spille, vil udviklingen nok se anderledes ud, siger Kasper Jørgensen.
Når hjernen ikke længere topper efter de 45 år, skyldes det blandt andet, at den ikke er så god til at danne nye forbindelser.
- Jo ældre vi bliver, desto sværere bliver det at danne nye forbindelser i hjernen, der skaber hukommelse, læring og kreativitet. Derudover har vi også færre nerveceller at arbejde med, og det gør det mere udfordrende, siger Troels W. Kjær.
Den nye generation er bedre til skak
I undersøgelsen fandt forskere også frem til, at nye generationer af skakspillere spiller bedre end tidligere tiders spillere.
- Det kæder forskerne sammen med teknologien i dag, der giver folk flere muligheder for at øve sig på skak, siger Kasper Jørgensen og fortsætter:
- Allerede i 1980’erne kunne man købe skakcomputere, hvor man sad med et bræt og kunne flytte brikkerne fysisk. Siden 1990'erne har vi så haft forskellige skakprogrammer, hvor man kan øve sig en masse på egen hånd.
Ifølge Troels W. Kjær er den her type undersøgelse ikke kun med til at forklare, hvor kompleks vores hjerne er.
- Den her slags forskning sætter fokus på, at vores hjerne har mange funktioner. Man skal vide, at det vi gør, er en kombination af mange ting. Det handler ikke kun om reaktionstid og hukommelse, men også om for eksempel erfaring.