En belastet barndom trækker ofte tråde ind voksenlivet: Psykiske problemer, misbrug og dårligt helbred er blandt de udfordringer, som kan plage udsatte børn senere i tilværelsen.
Men nogle betaler også den ultimative pris: Livet.
Danske børn, som oplever gentagne stressbelastninger gennem barndommen, har 4,5 gange så stor risiko for at dø, inden de fylder 35 år, end børn, der enten oplever ingen eller få, isolerede belastninger.
Det viser en stor undersøgelse, hvor forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har samlet og gennemgået registerdata, som omfatter næsten 1,1 million danske børn født i årene 1980-1998.
- Jeg havde forventet, at en belastet barndom ville hænge sammen med dårlig sundhed, sundhedsskadelig adfærd og en lidt øget risiko for at dø tidligt. Men jeg er overrasket over, at der er så stor sammenhæng. Det er meget tidligt at dø, inden man er fyldt 35 år.
Det siger Naja Hulvej Rod, som professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af undersøgelsen, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
35.000 børn er meget belastede
Forskerne har kigget på række forskellige stressbelastninger i barndommen.
Blandt andet fattigdom, død eller alvorlig sygdom i familien, alkohol- og stofmisbrug hos forældrene, skilsmisse og anbringelse.
De børn, som oplever enkelte, men langvarige belastninger, som for eksempel tab af søskende eller fattigdom, udgør 43 procent.
Deres risiko for at dø inden deres 35. fødselsdag er 1,3-1,8 gange højere end de børn, som bliver udsat for få eller ingen belastninger.
Men de mest udsatte børn, som oplever mange belastninger, har altså 4,5 gange større risiko for tidlig død end de bedst stillede børn.
- Den mest belastede gruppe udgør en relativt lille andel på tre procent, men det omhandler faktisk mere end 35.000 børn, siger Naja Hulvej Rod.
Den primære årsag til den tidlige død blandt de udsatte børn er ulykker, som kan være alt lige fra trafikuheld til overdosis.
Derefter følger selvmord og så kræft.
Problemet kan være større endnu
Tidligere forskning har også vist, hvordan forskellige oplevelser i barndommen kan påvirke risikoen for forskellige problemer eller tidlig død i voksenlivet.
I 2017 viste en anden dansk undersøgelse for eksempel, at det at miste en af sine søskende i barndommen giver stor øget risiko for at dø tidligt.
Et stort svensk projekt viser også, at der er en sammenhæng mellem en belastet barndom og risikoen for selvmord.
Én af styrkerne ved den nye undersøgelse er, at den ser på den samlede mængde af forskellige belastninger i barndommen og ikke kun én faktor som for eksempel fattigdom eller et dødsfald.
Det mener Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker emeritus ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor han har forsket i risikofaktorer i barndommen.
- Undersøgelsen er et resultat af grundige og omhyggeligt gennemførte analyser af et kæmpestort datamateriale. Det er et imponerende arbejde, siger han.
En svaghed ved den type undersøgelse er dog, at der altid er nogle oplysninger, som forskerne ikke har haft adgang til.
Det er for eksempel oplysninger om vold mellem forældre eller børnemishandling.
- Samtidig kan nogle typer af biologiske sårbarheder, som er nedarvet fra forældre til børn, ikke fanges i undersøgelser som denne, siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Netop de manglede oplysninger om for eksempel vold og misbrug i hjemmet, får Naja Hulvej rod til at vurdere, at sammenhængen mellem tidlig død og en belastet barndom kan være endnu stærkere.
- Der vil være nogle, vi ikke fanger. Enten fordi oplysningerne ikke findes, eller fordi det ikke bliver registreret, at en forælder eksempelvis er alkoholiker, siger hun.
Behov for at sætte tidligt ind
Ifølge Naja Hulvej Rod er undersøgelsen med til at understrege et behov for brede indsatser i samfundet, som sætter ind overfor eksempelvis børnefattigdom og mistrivsel i familien.
- Vi snakker ofte om, hvordan vi kan sætte ind overfor eksempelvis dårligt helbred blandt socialt udsatte. De her børn overlever ikke engang længe nok til, at de når at få diabetes, siger hun.
Ifølge Charlotte Ringsmose, der er professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og har forsket i, hvordan udsathed påvirker børns hjerner, er det vigtigt med en tidlig indsats.
- Vi ved, at stress påvirker børn både følelsesmæssigt og indlæringsmæssigt. Stresshormoner skader deres udvikling, siger hun.
Det barnet lærer, især i den tidligste fase af livet, bliver senere i livet en del af dets instinkter.
- Det vil sige, at det er meget svært at ændre på adfærd, som er tillært på grund af de her belastninger, siger Charlotte Ringsmose og fortsætter:
- Grundlæggende kan man sige, at det er sådan med børn, at jo stærkere de står fra starten af livet, desto mere har de at stå imod med senere, og desto bedre er de til at passe sig på sig selv.
Den danske undersøgelse er den største af sin art. Det har taget år alene at samle de mange data.
Næste opgave for forskerne bliver at se på, hvordan graden af belastninger i barndommen hænger sammen med forskellige sygdomme senere i livet.