Tilbage i 2013 kom Rigshospitalet med den fantastiske nyhed, at antallet af dødfødte børn efter terminen var styrtdykket i Danmark.
Faktisk var tallet så lavt, at Danmark var det sted i verden, der havde færrest dødfødte børn, når mor gik over tid. Kun ½ ud 1000 blev dødfødte.
Det skyldtes, sagde forskerne dengang, at læger og jordemødre havde ændret praksis sådan at alle kvinder skulle tilbydes at blive sat i gang, inden de nåede uge 42 i deres graviditet. Risikoen for at barn kan dø stiger nemlig, jo længere der går efter terminsdatoen er passeret.
Men nu ser den positive udvikling ud til at være vendt.
Det viser nye tal fra Rigshospitalet. I perioden fra 2015-2018 er andelen af dødfødte efter termin steget fra 0,38 per 1000 fødte til 0,74. Det svarer nogenlunde til en fordobling.
Og det bekymrer Øjvind Lidegaard, der er professor på Rigshospitalet og står bag undersøgelsen.
- Vi gik og regnede med, at alt var i skønneste orden, men nu viser tallene jo, at vi ikke får sat kvinderne i gang med deres fødsel i rette tid, siger han.
Risikoen, for at barnet dør, stiger, jo længere en kvinde går over sin termin. Derfor er der noget, der tyder på, at fordi kvinderne ventede for længe med at blive sat i fødsel steg dødstallet.
Uenighed om resultaterne
Den fortolkning af tallene er der dog ikke fuldstændig enighed om. Man kan nemlig ikke konkludere, at det hænger sådan sammen ud fra tallene fra Rigshospitalet, forklarer Katja Schrøder, der er formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab.
- Det er et såkaldt økologisk studie. Det betyder, at selvom de har fundet ud af, at dødstallet stiger, når kvinderne ikke bliver sat i gang, kan der være andre faktorer, der spiller ind, som studiedesignet ikke tager højde for. Der er ikke bevist en sammenhæng, siger hun.
I det hele taget er det ofte svært at lave anden forskning på området end observationelle studier, hvor man kigger på de tal, vi har i forvejen og prøver at udlede noget fra dem.
Det er nemlig uetisk, at lave kontrollerede forsøg, hvor man eksempelvis sætter en gruppe kvinder i gang, mens man lader en anden gruppe vente.
Det var dog lige præcis, hvad man gjorde i Sverige sidste år. Her måtte man dog stoppe forsøget af etiske årsager, da fem spædbørn døde i gruppen, hvor mødrene først var blevet sat i gang i uge 43 af deres graviditet.
Resultaterne fra Sverige viser tydeligt, at det fører til flere døde børn, hvis man ikke sætter kvinderne i gang tidsnok, mener Øjvind Lidegaard.
Men den køber Katja Schrøder ikke helt.
- Vi skal passe på med at tage beslutninger på baggrund af så få tal, der ikke har den tilstrækkelige statistiske styrke. Og lige præcis derfor er der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, så vi får kigget på alt den videnskabelige litteratur. Det må ikke være et enkelt studie, der er styrende for praksis på et helt område.
Annemette Wildfang Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, som repræsenterer fødselslægerne, mener heller ikke, at man bør konkludere ud fra enkelte studier. Hun ser dog med bekymring på de nye resultater.
- Tallene fra Rigshospitalet giver anledning til refleksion og eftertanke. Det er et meget stort og solidt studie. Men det er klart, det ikke kan stå alene, siger hun.
Ikke hænder nok på fødegangene
Selvom der er uenighed om, hvorvidt flere dødfødte børn hænger direkte sammen med, om kvinderne er blevet sat i gang, har Sundhedsstyrelsen nogle klare anbefalinger.
De anbefaler, at fødsler skal igangsættes tre til fem dage inde i uge 41 af graviditeten. Det sker dog ikke altid.
Faktisk viser tallene fra Rigshospitalet, at i 13 procent af tilfældene, bliver anbefalingerne ikke fulgt.
Ifølge Katja Schrøder, har jordemødrene simpelthen ikke ressourcer nok på fødeafdelingerne til at leve op til anbefalingerne.
- Vi sætter ikke en kvinde i gang med fødslen, hvis der ikke er en jordemoder i den anden ende til at tage imod hende. Og det sker altså af og til, siger hun og fortsætter:
- På en fødegang er vi altid nødt til at prioritere vores ressourcer.
Øjvind Lidegaard er helt enig i, at der mangler ressourcer på området. Men han understreger, at der er en generel diskussion om hvornår fødsler skal sættes i gang - og her er læger og jordemødre ikke altid enige.
Sundhedsstyrelsen arbejder på nye anbefalinger
Uenigheden har ført til, at læger og jordemødre - sammen med Sundhedsstyrelsen - er gået i gang med at kigge på, om der skal laves nye anbefalinger for, hvornår en fødsel skal sættes igang, det fortæller Annemette Wildfang Lykkebo.
- En gruppe bestående af jordemødre, læger og fagfolk fra Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at kigge al forskning på området igennem. Forhåbentlig betyder det, at vi kan få lavet nogle nye anbefalinger, vi alle er tilfredse med.
Hun understreger, at selvom lægerne og jordemødrene er lidt uenige på spørgsmålet, skal de nok blive enige, og børnenes overlevelser vil altid været første prioritet.
- Jeg er sikker på, vi nok skal finde en løsning. Så langt står vi ikke fra hinanden - og vi skal jo have det her til at fungere, siger hun.
Vi skal passe på både kvinder og børn
- •
Katja Schrøder og Dansk Jordemoderfagligt Selskab er meget optaget af, at alle fødsler er så sikre som muligt.
- •
Derfor mener hun også, at man bør vente på den nye anbefalinger. Og hun undrer sig over, at det bliver fremstillet som en konflikt mellem to fagrupper.
- •
- Vi har lige nu et problem i den danske svangreomsorg, hvor kvinder står frem med deres fortællinger om at have følt sig svigtede, dårligt informerede og i høj grad overladt til dem selv i deres graviditet, under fødslen og i den første barselstid.
- •
Det sidste år har der kørt en debat i medierne, om hvordan danske kvinder bliver behandlet på fødegangene. Den startede, da forfatteren Olga Ravn udgav sin bog ”Mit arbejde” og skrev et debatindlæg i Politiken.
- •
Hun skrev nemlig i debatindlægget, at kvinder ofrer både deres krop og mentale helbred for børnenes skyld. Sådan oplevede hun sin egen første fødsel. Og siden har hun modtaget beskeder fra mange kvinder, der har haft lignende oplevelser.
- •
Og for Katja Schrøder, er vi nødt til at tage kvindernes oplevelser og præferencer med i betragtning, når vi anbefaler, at en kvinde skal have sin fødsel sat i gang.
- •
- Det er ofte nemmere at argumentere for ressourcer til øget brug af teknologi og medicin – som en igangsættelse kræver – mens de mindre målbare ressourcer, som omsorg, tilstedeværelse og tryghed, må betale prisen, siger hun og fortsætter:
- •
- Nu begynder kvinderne at sige højlydt fra, og det er vi nødt til at lytte på, hvis vi skal sikre den langsigtede fysiske og mentale sundhed for både mor og barn.