Den bliver ikke meget mere end fire millimeter lang. Men på trods af sin beskedne størrelse er den verdens farligste dyr. 

Anopheles-myggen smitter hvert år mere end 200 millioner mennesker med malaria. Mere end 400.000 dør. Langt over halvdelen er børn under fem år. 

Konsekvenserne er dog mere end de menneskeliv, sygdommen tager. For malaria ødelægger økonomien i lande, som i forvejen er skrøbelige. Forebyggelse og behandling koster nemlig mange penge, og samtidig gør sygdommen de smittede ude af stand til at arbejde. 

For at redde både liv og økonomi er forskere gået i gang med et dristigt eksperiment. De vil sætte laboratorie-myg, som bærer på et dræber-gen, ud i det fri. 

Deres håb er helt at udrydde malaria. 

En gang om måneden tager myggeforskeren Paul Mabuka og hans team på besøg i landsbyen Kayonjo. 

Mellem børn med hullede trøjer, klukkende høns og ananasplanter har han i to år nærstuderet malariamyggen. 

Paul Mabuka er en del af Target Malaria: En non-profit organisation med forskere, der arbejder for at udvikle teknologi til at redigere malariamyggens gener og reducere spredning af sygdommen. 

Teknologien, som forskerne vil bruge til at udrydde malaria, kaldes et gene drive.

Et gene drive gør det muligt at ændre arveanlægget i dyr og planter permanent. For eksempel kan forskere udnytte teknologien til at indsætte et ‘dårligt’ gen i hun-myg, som gør dem sterile. 

Under naturens normale orden ville det dårlige gen tabe kampen mod gode gener.

Men med gene drive kan forskerne tvinge det ‘dårlige’ gen til brede sig, så alle hunmyg med tiden bliver sterile - og arten dermed uddør.  

Bag gene drive gemmer sig en anden teknologi: Crispr. Den er ofte beskrevet som en gen-saks, der kan klippe-klistre i uønskede gener.     

I Uganda står en helt nyt insektarium klar til forskerne fra Target Malaria. Her skal gene drive-myggene skal bo. 

Men først skal forskerne i det næste år øve sig i at håndtere myg, som ikke er genmanipulerede. Det er nemlig vigtigt, at sikkerheden er i top, når de modtager deres genetiske våben. 

Derfor er Paul Mabuka i gang med at undervise 30 lokale mænd i at fange myg i landsbyen Kayonjo.

Han vil vide alt om myg i området: Hvilke arter findes der? Hvor mange er der? Hvordan parrer de sig? 

Når tiden er kommet til, at de genmodificerede myg skal slippes fri, bliver de fløjet ind fra Italien og England, hvor forskerne lige nu udvikler dem. 

I insektariummet skal de så parres med vilde myg. 

Det er nødvendigt, fordi laboratoriemyggen i mange generationer har levet i små bure, hvor maden er blevet serveret, og hvor der ingen farer har været.

Det har gjort den doven og usexet for dens vilde artsfæller.

I første omgang har myndighederne i Uganda givet Target Malaria tilladelse til at bygge et insektarium og til at studere myggen. Næste skridt er at få godkendelse til at modtage de genmodificerede myg fra England og Italien. 

Men Target Malaria har allerede mødt en del skepsis fra miljøorganisationer. 

Under seneste topmøde om FN's Biodiversitetskonvention prøvede flere organisationer at få lavet et forbud mod forsøg med gene drive i naturen for at stoppe Target Malaria. 

Organisationerne bekymrer sig om konsekvenserne for økosystemerne. For aldrig før har nogen sluppet et dyr med gene drive fri i naturen.   

Samtidig frygter de, at det vil bane vejen for en verden, hvor Crispr gene drive bliver taget i brug af kommercielle virksomheder. 

For eksempel kan store landbrug have en interesse i at genmanipulere insekter eller afgrøder til gavn for deres produktion. Det kan være en trussel for både økologiske landbrug og biodiversitet, mener miljøorganisationerne. 

Der findes mere end 3.500 forskellige myggearter i verden. De er en del af fødekæden. Fugle spiser myg, mens fisk og frøer spiser myggelarver. 

Ifølge Matan Shelomi, der er adjunkt i entomologi ved National Taiwan University, er ingen af dyrene dog afhængige af myg for at overleve. De spiser bare noget andet.

- Myg er et lille dyr. Alle de dyr, der spiser insekter, vil sikkert hellere spise noget, der er større eller federe. Enten et møl eller en stor flue. Så lækker er en myg bare ikke, siger han. 

Sammen med bier, fluer og andre insekter spiller myg dog også en rolle i for økosystemet i forhold til bestøvning af planter. Ingen af planterne er dog afhængige af netop Anopheles-myggen. 

Derfor kan verden formentlig godt undvære den, mener Matan Shelomi. 

Teun Bousema er lektor i biomedicin ved Radboud University i Holland, hvor han forsker i malaria. Han frygter heller ikke for økosystemerne, hvis forskerne får held til at udrydde malaria-myggen. 

For myggen er allerede under et kæmpe pres fra alle de måder, vi i dag forsøger at bekæmpe dem på.

I dag bekæmpes malaria-myggen især med insektgift. I Uganda får de mennesker, der har råd, sprøjtet deres huse med gift indenfor, når regntiden begynder i marts. 

Giften virker i tre til seks måneder. 

Også udenfor sprøjtes der med gift. I nogle områder sørger Ugandas regering for det. Men det er ikke alle, der er så heldige at bo i et område, hvor der bliver sprøjtet - eller som selv har pengene til selv at få det gjort. 

Derfor rammer malaria - som mange andre sygdomme - skævt i befolkningen.

Der er også det problem, at insektgiften ikke kender forskel på for eksempel myg og bi. Den dræber derfor mange af de gavnlige insekter. Og så er myggene i stigende grad begyndt at udvikle resistens overfor mange af midlerne. 

Allerede nu har menneskets krig mod myggene altså konsekvenser.    

Selvom det måske ikke umiddelbart har store konsekvenser for økosystemerne at udrydde malaria-myggen, kan der alligevel være god grund til forbehold. 

For skal vi bruge Crispr gene drive, bare fordi vi kan? 

Herhjemme har Etisk Råd behandlet emnet i en 17 sider lang udtalelse, der tager udgangspunkt i netop malariamyggen.

Et flertal i rådet mener, at det er risikoen værd at forsøge at udrydde myggene med genteknologi.  

Et argument er, at mennesket alligevel altid har blandet sig i naturens orden. Et andet argument er at alt, der er naturligt, ikke nødvendigvis er godt.

Et mindretal havde dog en anden holdning. 

De mente, at målrettede forsøg på at udrydde arter var et for omfattende indgreb i naturens orden.

De argumenterede også med, at der er en risiko for en ”glidebaneeffekt”: At når en teknologi først er taget i brug én gang, så vil den blive taget i brug igen - på mindre og mindre alvorlige problemer.

Kevin Esvelt er biolog ved MIT Media Lab i USA og idemanden bag teorien om Crispr gene drive. Han arbejder ikke for Target Malaria, men tror på, at genteknologi kan være enden på malaria. 

- Den skade, malaria forvolder, overgår langt den teoretiske skade af alle teknologiens mulige negative scenarier i dag - kombineret, siger han. 

En teknologi, der potentielt kan udrydde hele arter, skal man dog være varsom med. I hans øjne ville det være katastrofalt, hvis teknologien bliver taget i brug for hurtigt.

For at sikre sig, at teknologien bliver taget i brug på en god måde, går Kevin Esvelt ind for fuld åbenhed omkring forskning med genetiske redskaber.

Fuld åbenhed giver forskerne mulighed for at råbe op, hvis kolleger er ved at gå i en forkert retning. Og det giver offentligheden mulighed for at sige stop, hvis de mener, at en teknologi er for risikabel. 

Da Kevin Esvelt opfandt teorien om Crispr gene drive, fortalte han netop om sine opdagelser, før han prøvede dem af i praksis.

Men fuld offentlighed fra start er ikke almindelig forskningspraksis. Normalt vil forskere holde deres forskning hemmelig, indtil de har afprøvet, om den virker. 

Selv om Target Malaria er åbne omkring deres forskning, er der dog stadig et problem.

Uanset graden af åbenhed vil det aldrig være muligt at forudse konsekvenserne ved at tage Crispr gene drive-teknologien i brug. Sådan er det med videnskab: Den kan aldrig forudse alt.

Det sætter befolkningen, statsoverhovederne og andre forskere i et dilemma: Skal man tage ny teknologi i brug, når man ikke er 100 procent sikker på konsekvenserne?

Kevin Esvelt synes svaret er nemt:

- Så længe 500.000 dør af malaria om året, er det risikoen værd, siger han. 

Nu er det op til myndighederne i Uganda at beslutte, om de vil bruge Target Malarias teknologi.

Hvis de vil, skal der laves en grundig risikovurdering, og myndighederne skal sørge for at undgå eller begrænse negative konsekvenser. 

De krav besluttede FN til topmødet, hvor miljøorganisationer forsøgte at få bremset Crispr gene drive-forsøg. 

Hvis alt går som planlagt, håber Target Malaria at kunne søge om tilladelse til at udsætte de første gen-redigerede myg i 2024.