Sædcellerne suser op gennem livmoderen i et kapløb om at nå det store, ubefrugtede æg et sted i æggelederen.
Konkurrencen er hård.
Der er millioner af sædceller, men kun én kan befrugte ægget og dermed være den, som giver sine gener videre til næste generation.
Sådan er starten på et nyt liv ofte blevet beskrevet.
Mens sædcellerne bliver omtalt som aktive og konkurrerende, kan man let få det indtryk, at ægcellen bare ligger og venter på, at den hurtigste sædcelle kommer og indtager den.
Men det kan være en forenklet udlægning.
Ægcellen er nemlig aktiv i udvælgelsesprocessen, og ny forskning tyder på, at den ganske målrettet går efter at blive befrugtet af bestemte sædceller - som ikke nødvendigvis er dem, der kommer fra kvindens partner.
Det fortæller en af forskerne bag en mindre ny undersøgelse, adjunkt John Fitzpatrick fra Stockholm Universitet.
- Det var overraskende. Overbevisningen blandt fertilitetsforskere har hidtil været, at ægget ikke selv vælger partner, siger han.
Han får opbakning af den danske professor og fertilitetslæge Peter Humaidan fra Fertilitetsklinikken i Skive.
- Det er ekstremt spændende. Undersøgelsen er ikke så stor, men man skal jo starte et sted, siger han.
Han peger på, at den nye viden kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle par er uforklarligt barnløse.
Ægcellen 'kalder' på sædcellerne
En sædcelle har ikke øjne.
Derfor er de signalmolekyler, som frigives af ægget, vigtige for, at sædcellen finder ægget.
For selv om sædcellerne kun skal rejse 12 centimeter for at nå ægget, er det en stor afstand, når man er en lille bitte sædcelle.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og der er mange steder, sædcellen kan komme på afveje.
Det fortæller Peter Humaidan.
- Der er flere ting, der hjælper sædcellerne til at finde vej. Livmoderen laver sammentrækninger, og sædcellerne kan svømme, siger han og fortsætter.
- Men skal sædcellen svømme til venstre eller højre? Her kan signalmolekyler fra ægget helt sikkert spille en rolle i at guide sædcellerne, siger han.
Har nogle sædceller så en fordel, når de skal finde vej?
Det tyder den nye undersøgelse på.
I undersøgelsen har forskerne set på, hvordan forskellige mænds sædceller reagererede på follikelvæske fra 16 forskellige kvinder.
Follikelvæske er den væske, der frigives med ægget ved ægløsning, og som omgiver ægget i dets rejse fra æggestokken til livmoderen.
I væsken er signalstoffer, som ægget har lavet.
- Det viste sig, at en kvindes follikelvæske var bedre til at tiltrække sæd fra nogle mænd, mens en anden kvindes follikelvæske var bedre til at tiltrække sæd fra andre mænd, siger John Fitzpatrick.
Og hvilken sæd, ægget 'foretrak', hang ikke sammen med, hvem der var kvindens partner.
Ægget leder efter den bedste sæd
Ægget er altså ikke nødvendigvis enig med kvinden i, hvem der skal befrugte det. Og det giver faktisk mening, set ud fra et evolutionært synspunkt.
For mens det er et alt-eller-intet spil for sædcellen (enten befrugter den ægget, eller også går den til), kan ægget tillade sig at være kræsen.
Hvis flere mænds sæd er tilgængeligt, kan ægget gøre sit for, at den ’genetisk foretrukne’ mands sæd vinder, konkluderer John Fitzpatrick og hans kollegaer.
Peter Humaidan er enig. Optimal genetisk match mellem en mand og en kvinde har nemlig vist sig at have betydning for blandt andet barnets immunforsvar.
- For tusindvis af år siden før antibiotika, hygiejne og den slags, var det afgørende for barnets overlevelse, at genetikken passede optimalt sammen. I sådan en verden kan det give mening, at ægget vælger aktivt, siger han.
Kan hjælpe uforklarligt barnløse
Men hvad hvis din partner og dig er ufrivilligt barnløse, betyder det så, at I genetisk ikke passer perfekt sammen?
Måske, men det er langt fra ensbetydende med, at I ikke kan få et velskabt barn.
- Cirka en tredjedel af de par, der kommer i fertilitetsbehandling, er uforklarligt barnløse. Vi kan altså ikke finde ud af, hvorfor de har svært ved at få børn, siger Peter Humaidan og fortsætter.
- Men når vi hjælper dem, får de lige så sunde og raske børn som alle andre.
Den nye viden skal ikke bruges til at afgøre, hvilke par der bør få børn sammen. Derimod kan det være en del af forklaringen på, hvorfor nogle par er uforklarligt barnløse.
For selv om de par ofte kan opnå graviditet ved hjælp af insemination eller kunstig befrugtning, søger de ofte en forklaring.
- Det kan være rart at vide, hvorfor det var svært naturligt. Her kan jeg bruge resultaterne, når jeg skal give mulige forklaringer til de par, siger Peter Humaidan.
Undersøgelsen er udgivet i det akademiske tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.