Kuren mod sukkersyge og parkinsons: Her er fire lovende danske forsøg med stamceller

I Danmark lider omkring 280.000 mennesker af sukkersyge - eller diabetes, som det hedder på fagsprog.

Af dem har 28.000 mennesker type 1-diabetes, som er en kronisk sygdom, vi endnu ikke kan kurere.

Men det kan stamceller måske lave om på.

Hos Novo Nordisk har de nemlig i en årrække forsket i at dyrke en type stamceller, som de kan forvandle til betaceller, forklarer Jacob Sten Petersen, der er vicedirektør for Novo Nordisks stamcelleforskning.

- Betacellerne lægger vi ind i en form for tepose, som opereres ind i kroppen. Teposen beskytter betacellerne, så immunforsvaret ikke angriber dem. De kan dog stadig fungere normalt og begynder at producere insulin, siger han.

Behandlingen er dog endnu ikke testet på mennesker, men på både små og store dyr virker det.

- Forsøgene har vist, at dyrene ikke har brug for at få indsprøjtet insulin, når vi har givet dem behandlingen med stamceller. Det er altså næsten som at være kureret, forklarer han.

Hvornår de helt præcist begynder forsøgene på mennesker, vil han ikke sætte årstal på. Men det er inden for de kommende år.

Viser behandlingen sig at fungere på mennesker uden de store bivirkninger, kan stamceller måske i fremtiden gøre livet meget bedre for mennesker med type 1-diabetes, vurderer Palle Serup, der er professor og forsker i stamceller på Københavns Universitet.

Sukkersygepatienter er ikke de eneste, der i fremtiden måske kan nyde godt af stamceller.

Omkring én million danskere lider af sygdomme i tarmen såsom irritabel tyktarm, Crohns og Colitis ulcerosa (kronisk tyktarmsbetændelse).

Netop sygdomme som Crohns sygdom og irritabel tyktarm findes der ikke nogen kur for i dag. Sygdommene bliver der dog forsket intensivt i her i Danmark, fortæller Palle Serup.

- Her på DanStem skrider forskningen fremad i stamceller, der kan reparere ødelagt væv i tarmen. Det er endnu ikke testet på mennesker, men vi ser fine resultater på dyr. Jeg vil derfor tro, at vi indenfor en overskuelig årrække vil begynde at teste behandlinger mod Crohns sygdom på mennesker i samarbejde med Herlev Hospital, siger han.

Crohns sygdom er en kronisk sygdom, hvor dit eget immunforsvar angriber og nedbryder vævet i tarmen. I dag kan man kun behandle sygdomme ved at give medicin, der dæmper immunforsvaret, eller ved at operere.

Men i fremtiden kan stamceller måske reparere den ødelagte tarmvæg.

- Ideen er, at stamcellerne går ind og erstatter det ødelagte væv ved at omdanne sig til nye tarmceller. Vi er dog ikke der endnu, hvor vi kan sige, at det vil fungere i mennesker. Men det ser lovende ud, siger han.

Stamceller kan måske også i fremtiden hjælpe med at kurere nogle af de sygdomme, der rammer i hjernen, og som vi dag har svært ved at gøre noget ved.

En af de sygdomme er Parkinsons.

Oppe i hjernen hos patienter med Parkinsons forsvinder flere og flere af de hjerneceller - eller neuroner - som producerer signalstoffet dopamin.

Uden dopamin får neuronerne oppe i hjernen sværere ved at kommunikere med hinanden. Det fører ofte til, at parkinsonpatienter ryster, når de sidder stille, samt at de får stive muskler og oplever, at arme og ben ikke vil lystre.

Men måske kan stamceller også her gøre en forskel, fortæller Palle Serup.

- Forskere i Danmark og i Lund i Sverige arbejder hårdt på at finde en kur mod Parkinsons ved hjælp af stamceller. De forsker i, hvordan de kan få stamceller til at udvikle sig til dopaminproducerende hjerneceller, siger han.

Hos Novo Nordisk, der er en del af forskningsprojektet om at finde en kur mod Parkinsons, er de ret optimistiske i forhold til, at det kan lykkes snart at få testet i mennesker, om konceptet vil virke.

Det fortæller Jacob Sten Petersen, der er vicedirektør med ansvar for Novo Nordisks stamcelleforskning. - Vi har haft succes med at få stamceller til at udvikle sig til neuroner, der laver dopamin. Dem har vi sprøjtet ind i hjernen på dyr, og her har det haft en god effekt. Vi har dog endnu ikke testet det på mennesker, men det arbejder vi hen imod at gøre i løbet af få år, siger han.

En fjerde sygdom, hvor stamcellerne måske kan vise sig at være løsningen, er den, der bliver kaldt aldersrelateret blindhed - eller Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD).

Ved sygdommen dør flere og flere af de sanseceller, der sidder allerinderst i øjet i nethinden. Cellerne gør, at vi kan se små detaljer og registrere farver. Jo flere af dem, der dør, desto sværere bliver det at se, og nogle ender med at blive helt blinde.

Sygdommen rammer primært ældre mennesker, og der findes ingen behandling i dag.

Igen kan stamcellerne måske komme på banen.

Også her arbejder Novo Nordisk på et projekt, hvor de vil sprøjte stamceller ind i øjet, forklarer Jacob Sten Petersen.

- Vi har testet det på dyr, og der sprøjter vi cellerne ind i øjet. Det ser ud til at have en god effekt, men det skal først testes på mennesker, siger han.

Ligesom med Novo Nordisks to andre stamcelleprojekter regner han dog med, at der ikke går forfærdelig mange år, før deres kliniske forsøg på mennesker går i gang.

Så hvem ved, måske har vi kureret fire alvorlige sygdomme med stamceller om 10-15 år. Det vil tiden vise, fortæller Palle Serup.