Udtrykket ’at vende sig i graven’ skal måske tages helt bogstaveligt fremover.
Under de rette omstændigheder begynder et lig nemlig at bevæge sig - og det kan det gøre i mere end et år.
Det viser et australsk forskningsforsøg foretaget på en af verdens få såkaldte body-farms.
Forskerne har fulgt ét lig med time-lapse kameraer i over 16 måneder. Der er blevet taget billeder af det cirka hver halve time.
I hele perioden kunne forskerne se, at liget bevægede sig. Arme, der lå nede langs siden, endte for eksempel med at ligge over hovedet.
Ikke på grund af dyr, der interagerede med liget, men som følge af forrådnelse.
- Vi forventede, at liget ville bevæge sig en smule i tidligere faser af forrådnelsen, men jeg var overrasket over, at se, hvor meget lemmerne bevægede sig efter disse faser, siger forsker og kriminolog Alyson Wilson, der er en af folkene bag undersøgelsen.
Maven svulmer op
Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, og dermed må andre forskere vente med at kigge på den. Men opdagelsen passer godt med, hvad man allerede ved om forrådnelsesprocessen af lig.
Det er nemlig ikke nyt, at lig bevæger sig, forklarer Jesper Lier Boldsen, der er professor fra Retsantropologisk Afdeling ved Syddansk Universitet:
- En af årsagerne til bevægelsen ses i en tidlig fase af forrådnelsen, hvor maveområdet svulmer op, fordi der bliver dannet gasser. Gasserne starter i mave-tarme-regionen, hvor der opstår et overtryk, så maven svulmer op. Hvis en arm ligger indover maven, så vil armen måske glide ned fra maven og lægge sig på en anden måde.
- Men det kræver, at der er plads og rum omkring liget. Hvis liget for eksempel ligger i et buskads eller en smal kiste, så vil det ikke flytte sig særlig meget, fortsætter Jesper Lier Boldsen.
Ledbåndene udtørres
Ifølge Jesper Lier Boldsen kan udtørring af liget også spille en rolle.
- Hvis liget ligger i et fuldstændigt åbent område, er det muligt, at visse dele trækker sig sammen og dermed flytter sig. Det er især armene, der er tilbøjelige til at kunne flytte sig lidt, siger han.
- Jeg har set et eksempel til et foredrag, hvor den ene arm havde flyttet sig opad, så liget lå med armen bøjet op over hovedet, fortsætter Jesper Lier Boldsen.
Australske Alyson Wilson mener, at det også kan være forklaringen på, at liget på body-farmen bevægede sig i så lang tid.
- Jeg tror, det hænger sammen med, at når ledbåndene begynder at tørre ud, så krymper de og trækker sig sammen, hvilket får lemmerne til at bevæge sig, siger hun.
Kan bruges til at opklare dødsårsager
Ifølge Alyson Wilson kan den nye forskning være til gavn, når der skal findes frem til dødsårsager i bestemte sager. For eksempel kan det være en hjælp til at finde ud af, om der er tale om en naturlig død eller et mord.
- Hvis en person for eksempel er død af en overdosis af ulovlige stoffer, så vi politiet forvente at finde en sprøjte i eller meget tæt på ligets hånd. Men bevægelser som følge af forrådnelse kan have flyttet armen og dermed hånden væk fra sprøjten, siger hun.
- Det kan resultere i, at dødsårsagen bliver vurderet forkert, fortsætter Alyson Wilson.
Jesper Lier Boldsen forklarer, at vi i Danmark dog sjældent oplever, at lig bliver efterladt i åbne områder.
- Folk bliver som regel fundet forholdsvis hurtigt med mindre, de for eksempel er faldet i vandet. Og hvis folk skal skille sig af med et lig i Danmark, graver de normalt et hul eller får dem smidt i vandet, siger han.
- Så den her viden har ikke den helt store retsmedicinske betydning i Danmark. Men det fortæller os jo, at lig, der ligger i et åbent område, kan flytte sig lidt, uden at der er tale om menneskelig interaktion.
Alyson Wilson forventer, at forskningen bliver publiceret i løbet af de næste par måneder.
Undersøgelsen bliver en efterfølger til en tidligere undersøgelse, udgivet i år, hvor Alyson Wilson og hendes kollegaer har studeret et lig i seks måneder.