Allerede tilbage i august meldte de russiske myndigheder ud, at de gik i gang med at vaccinere Ruslands befolkning mod covid-19 med landets egenproducerede vaccine Sputnik V.
Det var hele tre måneder tidligere, end nogen andre lande var klar med et vaccinationsprogram.
Udmeldingen fik da også en lang række vestlige eksperter til at rynke brynene, da den russiske vaccine endnu ikke var blevet grundigt testet.
I går fik russerne så udgivet resultaterne fra deres fase 3-forsøg med vaccinen i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ved afprøvningen af ny medicin, er fase 3-forsøgene der, hvor forskerne tester, hvor effektiv medicin er og om den har nogle alvorlige bivirkninger.
Resultaterne viser, at vaccinen er næsten lige så effektiv som de to første vacciner, der blev godkendt i Danmark og mange andre lande - nemlig vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna.
Med en effektivitet på 91,6 procent er den russiske næsten på niveau med de 95 procent, som Pfizer-BioNTech-vaccinen når op på, og de 94,1 procent Moderna kan præstere.
Men kan vi stole på, at den russiske vaccine virker?
Ja, mener Ali Salanti, der er professor på Københavns Universitet, hvor han selv er ved at udvikle en dansk coronavaccine.
- Jeg har aldrig været ret kritisk over for den russiske vaccine. Den er stort set identisk med, hvad Johnson & Johnson laver [amerikansk medicinalfirma, der også er på trapperne med en vaccine, red.]. Det, russerne har gjort, giver videnskabeligt mening, så jeg er ikke overrasket at den er effektiv, siger han.
Bygger på samme teknologi som godkendt vaccine
Den russiske vaccine bygger på en anden teknologi end de to vacciner, de først blev godkendt herhjemme. Teknologien bag er derimod mere traditionel - det er den samme, som den tredje vaccine, der blev godkendt herhjemme i sidste uge, fra AstraZeneca, bygger på.
Ligesom AstraZeneca-vaccinen har russerne lagt opskriften på at nedkæmpe coronavirusset ind i en forkølelsesvirus. Det er altså den modificerede forkølelsesvirus, der udgør vaccinen.
AstraZenecas vaccine er dog slet ikke ligeså effektiv som den russiske. Den har kun en effektivitet på omkring 59,5 procent.
Men hvorfor egentlig det, når vaccinerne bruger samme teknologi?
Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, kan det skyldes, at russerne bruger to forskellige forkølelsesvira.
- Ved første dosis af den russiske vaccine får du ét forkølelsesvirus ind i kroppen og ved andet skud en anden variant af dette virus. Og det kan måske være det, der gør, at den er mere effektiv end AstraZenecas, siger han.
- Med AstraZeneca-vaccinen får du to skud med det samme virus, og det kan gøre, at du udvikler antistoffer mod forkølelses-virusset og ikke coronavirusset, så det ved andet stik er mindre effektivt, siger han.
Testet på færre mennesker
De gode russiske resultater skal dog, understreger de danske forskere, ses i lyset af, at vaccinen er testet på en mindre gruppe mennesker.
Hvor vaccinen fra Johnson & Johnson er testet på 43,783 mennesker og AstraZeneca på 24.000, bygger den russiske på 21.977 testpersoner. Og det kan give større usikkerhed i tallene - i hvert fald i forhold til Johnson & Johnson, vurderer Allan Randrup Thomsen.
Et af problemerne med at teste på for få mennesker er, at der kan være aldersgrupper, hvor der simpelthen ikke er nok data til vurdere, hvor godt vaccinen virker.
Det gælder for AstraZeneca-vaccinen, der i Tyskland kun er godkendt til folk under 65 år, da gruppen af ældre den blev testet på simpelthen var for lille.
Og sådan er det også med den russiske, fortæller Allan Randrup Thomsen.
- Hvis russerne forsøger at få vaccinen godkendt i EU, vil den muligvis ikke kunne anbefales til de ældre. Datamængden er simpelthen for lille for den gruppe.
Bliver ikke godkendt i Danmark foreløbigt
Selvom den russiske vaccine virker meget lovende, tror Allan Randrup Thomsen ikke, at vi skal regne med, den kommer til Danmark i løbet af de næste uger.
- Selvom vi godt kunne bruge flere vacciner herhjemme, tror jeg ikke, den nødvendigvis godkendt i EU og dermed i Danmark. For selvom de russiske resultater ser gode ud, tror jeg, der er mange, der er skeptiske overfor, om Rusland kan holde styr på deres produktion i en større skala, siger han.
- Rusland er kendt for at feje ulykker ind under gulvtæppet i stedet for at dele dem med resten af verden. Tænk bare på Tjernobyl eller Kursk-ulykken. Det forsøgte de at holde hemmeligt længe, så kan man på sigt stole på, at de vacciner, vi får er i orden.
Ifølge The Guardian er Tyskland klar til at købe den russiske vaccine, hvis den bliver produceret i samarbejde med et firma i Tyskland. Og med sådan en løsning, tror Allan Randrup Thomsen på, at vi kunne godkende den russiske vaccine herhjemme.
- Hvis den bliver lavet i Danmark eller Tyskland, har vi jo kontrol over produktionen - og så tror jeg for så vidt godt, myndighederne vil kunne godkende den, hvis alle data lægges frem.
EU-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen har dog meldt ud, at der skal mere data på bordet, hvis den russiske vaccine skal godkendes. EU vil desuden kræve, at den skal produceres i et EU-land.