Vi kender medicin som noget, der skal bekæmpe en specifik sygdom. Det kan være kemoterapi mod kræft eller blodfortyndende medicin mod blodpropper.
Men det forsøger aldringsforskningen at ændre på.
Håbet er, at man i fremtiden kan tage en anti-aging pille, der kan modvirke kroppens aldringsproces og dermed mange aldersrelaterede sygdomme på én gang.
Det lyder måske sci-fi utopisk, men ikke desto mindre tror den optimistiske forsker Nicklas Brendborg på, at sådan en pille allerede kan være klar om fem, ti eller femten år, fortæller han i DR's nye podcast 'Jagten på det evige liv'.
- Ved at studere selve aldringsprocessen kan vi slå mange fluer med ét smæk, siger Nicklas Brendborg, som skriver ph.d. ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Københavns Universitet og forsker i, hvordan man holder sig ung.
Den skal nok komme. 'Ingen tvivl'
Nu er Nicklas Brendborg 28 år og en af dem herhjemme, der ved allermest om aldringsforskning. Som 25-årig skrev han bestsellerbogen 'Gopler ældes baglæns', som er oversat til 29 sprog.
Ser du dig som detektiv efter noget, der kan gøre vores liv længere?
- Det synes jeg er en meget god beskrivelse.
For den unge forsker handler det ikke om blindt at gå efter at blive så gammel som mulig. Målet er at have en ung krop så længe som muligt, og udskyde de aldersrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og demens til senere i livet.
Nicklas Brendborg mærker en stigende interesse for forskningsfeltet og dets muligheder - for eksempel denne her anti-aging pille, der skal kunne garantere et friskere og længere liv.
- Det ville ikke være en pille, der får os til at leve for evigt, men som angriber aldringsprocessen i stedet for at angribe en sygdom, forklarer han.
Om den er færdigudviklet til mennesker om fem, ti, femten eller 50 år er svært at sige. Det afhænger af forskningen og måske også lidt af held. Men forholdene for at udvikle pillen er gunstige lige nu.
- Der er flere forskere og flere penge involveret end nogensinde før. Der begynder at være en større interesse, og så ved vi mere om, hvordan vi manipulerer biologien end nogensinde før, siger han og tilføjer:
- Så der er ingen tvivl om, at den nok skal komme på et tidspunkt. Så handler det bare om at være ung og frisk på det tidspunkt.
Det er svært at begribe, hvordan sådan en pille skal fungere. Nicklas Brendborg forklarer, at det handler om først at identificere forskellige underområder, der sætter gang i aldringen.
- For eksempel er der processer, som gør, at vi ikke molekylært får "ryddet ordentligt op" i vores celler, og som betyder, at cellerne ikke kan regenerere vævet lige så godt som tidligere.
Derfra vil man så forhåbentlig kunne udvikle medicin eller en behandling, der "spoler tiden tilbage" inden for de områder.
Forskere dyrker celler, der lever for evigt
En af udfordringerne inden for forskningsfeltet er, at aldring ikke er en sygdom. Derfor er det svært at få lov til at lave kliniske forsøg, der skal "kurere" aldring.
Men det er alligevel lykkes at komme et godt stykke vej i laboratorierne verden over, fortæller Nicklas Brendborg.
- Nu er vi der, hvor vi kan tage celler fra et menneske og få dem til at være udødelige i cellekulturer. Så vi kan godt lave celler, der lever for evigt. Det har bare ikke været muligt at overføre det til hele organismer (red. for eksempel mus eller mennesker) endnu.
I Californien ligger biotech-virksomheden Altos Labs, hvor mange af de store amerikanske aldringsforskere er ansat. Der er man eksperter i en teknik, der handler om at få celler til at ældes baglæns, forklarer han.
- Der er noget rigtig spændende forskning, hvor man kan tage celler fra en 80-årig og få dem til at minde om celler fra en nyfødt.
Man håber at kunne skalere det op til mus, og der er da også allerede lavet forsøg, hvor man kan se forbedringerne i forskellige organer.
Lige nu ser der dog ud til at være rimelige alvorlige bivirkninger ved behandlingen.
- Engang imellem kan det forårsage kræft, og det er selvfølgelig ikke specielt smart, hvis man bliver fysiologisk yngre, men får kræft og dør af det i stedet.
Generelt er det hammersvært at hjælpe ét sted uden at gøre skade et andet.
- Nogle gange er biologi ikke så simpelt, at vi bare kan sige: Nu fjerner vi noget skadeligt og får det bedre. Alt med biologi handler i virkeligheden om trade offs, og der er meget få ting, der er godt for alt.
Det er væsentligt nemmere at gå ind og lave rav i den, understreger han.
Følg podcastserien 'Jagten på det evige liv', hvor aldringsforskningen løbende løfter sløret for, hvilke principper han selv følger for at leve længere.