Tusindvis af mennesker mistede livet, da virussen ebola hærgede i Vestafrika i 2014. Dødeligheden var ekstrem stor, da der ikke var en behandling mod den smitsomme infektion.
Men blandt andet takket være dansk forskning er man nu kommet så langt, at der er stor sandsynlighed for, at der om 10 år er udviklet et stof til behandling af mennesker, der er smittet med ebola.
- Vi har en klar retning og er ret sikre på, hvordan det skal gøres. Udvikling af medikamenter er en langsommelig proces, men hvis det lykkedes os at lave det her stof, er jeg ret sikker på, at vi har en kur mod ebola, siger professor Jakob Nilsson fra Københavns Universitet til DR Nyheder.
Forskere fra Københavns Universitet og Philips Universität i tyske Marburg har fundet frem til et nyt enzym i kroppen, som ebolavirussen bruger for at overleve. De har fundet ud af, hvordan man hæmmer det enzym, så der kan lukkes ned for infektionen af ebolavirussen.
Der er tale om forskning i cellekulturer, så der stadig et stykke vej igen, inden resultatet kan benyttes i behandlingen af smittede mennesker.
Test på mus og aber
Forskningen har stået på i to år, og Jakob Nilsson mener, det er et gennembrud i forskningen, man er nået til.
- Vi synes, det er meget stort. Vi har fået et nyt indblik i, hvordan virussen arbejder i vores krop. Der er store perspektiver for, at vi på sigt kan bruge det i behandling af mennesker, som vil kunne bekæmpe virussen og overleve, siger Jakob Nilsson.
Der er allerede forskning i gang med dyr, inden næste skridt er at finde et middel til mennesker.
- Vi skal udvikle et kemisk stof, som vi kan give til dyr og vise, at der lukkes ned for virus, når de får det. Det er ofte mus eller aber, før vi når til mennesker. Vi er i gang, men det kan tage fem til ti år, før vi har et stof, vi kan give til mennesker, siger Jakob Nilsson.
Der er ingen garantier for, at der findes en kur mod ebola om ti år, selv om forskningen ser lovende ud. Men under alle omstændigheder ser Jakob Nilsson perspektiver i arbejdet.
- Vi har ingen behandling mod virussen nu, så alle angrebsvinker er til vores fordel. Det der også er interessant er, at vi angriber et enzym, der findes inde i os, og det kan virussen ikke udvikle resistens overfor, så virus kan ikke undslippe. Det er en helt ny måde at angribe det på, siger Jakob Nilsson.
Studiet udkommer i det videnskabelige tidsskrift Molecular Cell.