Verdenskendt klimaforsker: Indlandsisen er dødsdømt, uanset hvad vi gør

- Vi kommer til at miste Grønland.

Så kontant er udmeldingen fra den internationalt anerkendte glaciolog og professor ved De Nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, Jason Box.

Det er naturligvis ikke selve øen, han taler om. Det er den iskappe, der dækker 75 procent af Grønlands areal. Et areal, der er større end Sverige, Norge, Finland og Tysklands areal til sammen, og som fastfryser en mængde vand, der ville medføre en global havvandsstigning på omkring syv meter, hvis al isen smeltede.

- Selv hvis vi begrænser vores CO2-udledning nu, selv hvis vi overholder målsætningen i Paris-aftalen, mister vi stadig indlandsisen i Grønland. Det er bare et spørgsmål om hvor hurtigt, siger Jason Box.

Han er medforfatter på en ny forskningsartikel, som tegner et bekymrende billede af Arktis’ fremtid. Herunder Grønlands indlandsis, som Jason Box har undersøgt på mere end 20 ekspeditioner siden starten af 1990’erne.

To grader er en dødsdom

Uanset hvad vi gør, smelter indlandsisen altså. Lige nu stiger verdens samlede CO2-udledning, men selv hvis udledningerne faldt drastisk fra i morgen, er løbet kørt.

Det skyldes, at der allerede nu er så meget CO2 i atmosfæren, at den globale gennemsnitstemperatur bliver ved at stige mange år ind i fremtiden. Samtidig viser den nye forskning, at indlandsisens “smertetærskel” er lavere end hidtil antaget.

Tidligere har man nemlig regnet med, at isens tipping point - det punkt hvor indlandsisen smelter om sommeren uden at vokse igen om vinteren - ville være, når gennemsnitstemperaturen rammer 2-5 grader over førindustrielt niveau.

Men de nye beregninger viser, at punktet ligger et sted mellem 0,8-3,2 grader - med 1,6 grader som det bedste skøn.

- Gennemsnitstemperaturen er allerede steget med 1,1 grad. Så det er i den grad bekymrende. Især med tanke på, at temperaturen i Arktis stiger meget hurtigere end på resten af kloden, siger klimaprofessor og leder af Nansen Centret i Bergen, Sebastian Mernild.

Han er ikke en af forskerne bag undersøgelsen, men har læst resultaterne.

- Paris-aftalen indeholder en målsætning om maksimalt to graders stigning. To grader er en dødsdom for Grønlands is, siger Jason Box.

Grønland er allerede i is-underskud

Hver sommer smelter en del af isen i Arktis. Stykker af isbjerge brækker af, og smeltevandet fra Grønlands iskappe løber ud i havet.

Om vinteren bygger isen sig op igen, når det bliver koldere og sneen falder.

- Du kan tænke på den samlede mængde is som et budget. Og allerede nu er Grønlands budget i underskud, siger Jason Box.

Hver år mister Grønland omkring 250 milliarder tons is. Hvis du dividerer det med antallet af mennesker på Jorden, svarer det til, at hver person ville få 150 liter vand. Hver dag. Året rundt, forklarer Jason Box.

Det lyder voldsomt, men i dag udgør afsmeltningen fra Arktis en forsvindende lille havvandsstigning (23 millimeter siden 1980'erne).

Forandringerne accelererer

Men afsmeltningen accelererer. Og historien viser os, at det går hurtigere, end vi har regnet med. Det skyldes blandt andet en række forstærkende effekter. De såkaldte feedbackeffekter. Mere populært også kaldet dominoeffekter.

En af dem er albedo. Du kender den nok fra dit tøjvalg på en sommerdag med høj solskin og 30 grader.

Har du taget den sorte t-shirt på, bliver det hurtigt meget varmt, fordi den sorte farve absorberer sollyset, mens den hvide i højere grad reflekterer det.

Det samme gør sig gældende i Arktis og i Grønland, hvor de lyse overflader skrumper, mens de sorte vokser. For jo mere is, der smelter, desto mere mørkt vand og mørk landjord kommer til syne. Og igen smelter endnu mere.

Også skovbrande efterlader store dele af Grønlands is dækket i mørkt sod, og med et varmere klima følger - ja - flere skovbrande.

- Det er vanskeligt at komme med en pålidelig forudsigelse af, hvor hurtigt Arktis smelter, og hvor meget havet kommer til at stige som følge deraf. Men vi forventer mindst en meter ved slutningen af dette århundrede. Og formentlig en del mere, siger Jason Box.

Politiske ledere ignorerer fortsat forskernes nødråb

Lige nu er verdens ledere samlet til klimatopmødet COP24 i Katowice i Polen. Her har de blandt andet modtaget nyheden om, at verdens samlede CO2-udledning stiger i 2018 efter en periode med stilstand.

Samtidig har USA, Saudi-Arabien og Rusland indgået en klimabenægtende alliance, hvor de afviser en rapport fra FNs klimapanel, IPCC, som understreger vigtigheden af at holde den globale opvarmning under 1,5 grad.

- Det går den gale vej, siger Sebastian Mernild.

Ifølge Jason Box er vi nødt til at vænne os til en verden med alarmerende forandringer. Det punkt har vi nået. Nu handler det om, hvor hurtigt vi kan omstille os til vedvarende energi for at begrænse skaderne.

- Forskere har i årtier råbt højt for at få bremset CO2-udledningen. De råb har ikke rodfæstet sig i handling. Nu står vi i klimaforandringernes sidste stadie, og vi har en kæmpe udfordring, siger Jason Box, og fortsætter:

- Se hvad en million syrere på flugt har betydet. Det har fuldstændig destabiliseret Europa politisk. Tvungen migration på grund af klimaforandringer bliver et langt større problem. Især langs kysterne.