Varmt vejrfænomen er slut, men alligevel satte verden varmerekord i søndags

Selvom El Niño nu er slut, er der stor sandsynlighed for, at 2024 bliver varmere end det rekordvarme 2023, siger klimaprofessor.

Hedebølger har ramt USA, Europa og Rusland de seneste uger. Her en mand på den italienske middelhavsø Sicilien i sidste uge. (Foto: © Antonio Cascio, Ritzau Scanpix)

Når det kommer til klimaet, holder rekorder ikke ret lang tid længere.

Sidste sommer oplevede verden den højeste temperatur nogensinde målt. Dén rekord blev slået i søndags. Det viser de foreløbige data fra EU's klimatjeneste Copernicus.

Den gennemsnitlige temperatur verden over nåede 17,09 grader, hvilket er 0,01 grad højere end rekorden fra den 6. juli sidste år.

Rekorden kommer som den nyeste i en lang række varmerekorder både til land og til vands.

Og selvom det varme vejrfænomen El Niño nu er slut, spiller det stadig ind på det globale termometer, forklarer Eigil Kaas, der er professor i is-, klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet.

- Gennemgår vi de seneste mange El Niñoer, kan vi se, at det først er året efter, den er toppet, at de globale temperaturer er steget rigtig meget, siger han.

2023 blev det varmeste år, verden nogensinde har registreret. Men det kan blive en kortvarig rekord netop fordi, El Niño som reglen trækker en lang, varm hale efter sig, forklarer Eigil Kaas.

- Derfor er det også en god prognose for at sige, at 2024 bliver endnu varmere. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men det er sandsynligt, siger han.

Kilde: EU's klimatjeneste Copernicus

2025 bliver koldere

Dog bør det fra nu af, eller måske fra august, tilføjer professoren, langsomt blive koldere på planeten igen.

- Den globale temperatur vil falde. Men når først vores planet er varmet op, så det hele er blevet varmere, tager det tid, før det bliver koldere igen, siger han.

Noget der særligt bunder i de ekstremt høje havoverfladetemperaturer. For er et ocean blevet varmt, og det er verdens oceaner i den grad blevet, tager de lang tid om at give slip på varmen. Det skaber også mere vanddamp i atmosfæren, hvilket faktisk forstærker drivhuseffekten, som driver klodens temperatur op.

2025 bliver dog koldere end 2024. Det tør klimaprofessor Eigil Kaas næsten godt love. Men de nedadgående temperaturer vil kun ses på den korte bane.

Verden har nemlig lige nu kurs mod en katastrofal temperaturstigning på omkring 2,9 grader i 2100 i forhold til tiden før industrialiseringen. Det vurderede FN’s miljøagentur i november sidste år. En temperaturstigning, der vil få ekstreme konsekvenser for hele verdens befolkning, og som primært skyldes udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.