Når vi hamrer og banker stålpæle ned i havet eller sejler rundt i tonstunge fragtskibe, så ved vi, at det larmer. Vi ved også, at det kan have store konsekvenser for dyrelivet.
Men hvor stor er støjforureningen for havfugle? Og hvordan påvirker larmen under vandet dyrenes måde at yngle og finde mad?
Det ved vi ikke meget om.
Men det skal pingvinen Ziggy gøre os klogere på.
Hun og resten af kongepingvinerne i Odense Zoo er med i et dansk-tyskt forskningsprojekt mellem Rostock Universitet, Syddansk Universitet og German Oceanographic Museum, der skal kortlægge, hvad pingviner egentlig kan høre, og hvad de hører under vand.
- Vi har faktisk ingen anelse om, hvordan pingviner hører under vand, hvilket kan have konsekvenser. For støjen kan have nogle fysiologiske sideeffekter for pingvinerne, som i sidste ende kan drive dem væk fra deres normale jagtområder eller ynglepladser, siger Kenneth Sørensen, ph.d.-studerende ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Selve testen minder meget om den, vi kender fra ørelægen. Forskellige lyde bliver afspillet, og pingvinen Ziggy er trænet til at kunne sige ja eller nej.
Hvis hun kan høre lyden, skal hun svare ja med næbet ved at markere på en rød knap.
Hvis ikke Ziggy hører noget, skal hun bare holde øjenkontakt.
Andre havfugle kan høre under bølgerne
Det er første gang, pingviners hørelse bliver testet, men SDU har allerede som de første i verden påvist, at havfugle kan høre under vand.
Ifølge Syddansk Universitet er forsøgene den første af sin slags, og i det hele taget findes der kun få studier af pingviners hørelse.
- Det skal vi finde ud af sort på hvidt. For i værste fald kan støjforurening forskubbe fødekæden i vores meget skrøbelige økosystem, siger Kenneth Sørensen.
Marsvin bider lydbølger i sig
Mens vi bliver klogere på pingvinerne, viser tidligere forskningsprojekter, at sæler og marsvin bliver meget påvirket af al den støj, vi laver på havet og under vandet.
- Hvis du skaber en masse støjforurening, så er det præcis som på land. Hvis der er for meget støj, så kan dyrene ikke høre hinanden, hvilket skaber forskellige problemer. Det prøver vi på at finde ud af, siger Magnus Wahlberg, forskningsleder på Marinbiologisk Forskningscenter, SDU.
Han og resten af teamet på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde har i flere år undersøgt sæler og marsvins hørelse under vand.
Eksempelvis på marsvinet Freja.
Hun er trænet til at få målt lydfrekvenserne gennem en bideskinne, mens hun har elektroder på kroppen.
Se her, hvordan Freja bliver høretestet.
Det har længe været kendt, at støj i vandet er faretruende for havpattedyr. Marsvin og andre tandhvaler bruger nemlig ekkolokalisering, når de jager føde. Det vil sige, at de udsender nogle lyde, som bliver kastet tilbage af omgivelserne, og gør marsvinene i stand til at beregne, om der er fisk eller klipper i deres nærhed, og hvor langt væk de er.
Støj kan være det nye klimaproblem
Forskning i undervandsstøjforurening er forholdsvis nyt, men både i Europa og globalt er der stigende politisk interesse for at gøre noget ved problemet.
Frygten er nemlig, at undervandsstøj kan blive endnu et problem i rækken af klima, natur og miljøproblemer.
Ifølge Magnus Wahlberg, forskningsleder på Marinbiologisk Forskningscenter, viser store maritime organisationer interesse for at se på, hvordan man kan reducere støjen fra de store skibe. Det er gode takter, men der mangler fortsat viden:
- Inden vi begynder at foreslå, at man skal lukke og ændre, hvordan skibene skal sejle, så skal vi have mere at vide om, hvordan det egentlig påvirker dyrene, og der er vi ikke helt i havn endnu, siger han.
Men opmærksomheden på problemet er et vigtigt skridt, understreger Magnus Wahlberg.
- Støj i luft og i vand er kommet højt op i folks bevidsthed, og at det rent faktisk betyder noget ikke bare for mennesker men også for de dyr, vi har i naturen, siger han.