Danske virksomheder skal betale meget mere for deres CO2-forurening.
I 2030 skal det koste op mod 750 kroner at udlede et ton CO2. En stigning fra 180 kroner, som det koster i dag.
Den høje pris gælder dog ikke en række af de største udledere - som for eksempel cementproducenten Aalborg Portland. Virksomheden skal kun betale 100 kroner mere for hvert ton CO2, der ryger op af dens skorstene.
Sådan lyder hovedlinjerne i regeringens forslag til en CO2-afgift, som den har fremlagt i dag.
– Det her skal ikke koste arbejdspladser. Det skal skabe nye arbejdspladser for danske virksomheder, siger erhvervsminister Simon Kollerup på et pressemøde.
Rabatten bliver kritiseret af Enhedslisten.
- Hvorfor dælen skal Danmarks største CO2-udledere have så enorm rabat?, spørger Mai Villadsen, partiets politiske ordfører, på Twitter.
Tre priser for forurening
I alt indeholder regeringens forslag tre priser for at forurene.
- •
Virksomheder, som ikke betaler for deres forurening i EU's kvotesystem, skal betale 750 kroner per ton CO2, de udleder. Det gælder langt de fleste virksomheder i industrien.
- •
En lille gruppe af store udledere er i dag undtaget dansk CO2-afgift og betaler CO2-kvoter i EU. De skal fremover betale 375 kroner ekstra per ton. Det kommer oveni de 750 kroner, som regeringen forventer, at kvoteprisen i EU vil være i 2030. EU-prisen ligger i dag på omkring 600 kroner per ton.
- •
For en særlig gruppe af de virksomheder, der udleder mest CO2, er der en reduceret pris på 100 kroner per ton CO2. Den kommer ligeledes oveni EU's kvotepris. Det gælder for eksempel cementfabrikken Aalborg Portland, men også landets teglværker, Rockwool og glasproducenter som Holmegaard.
- •
Dog får de store udledere også i EU en rabat, så den egentlige udgift til kvoter her er omkring 300 kroner per ton.
Ifølge regeringen er rabatten nødvendig for ikke at miste arbejdspladser.
- Branchen er konkurrenceudsat, og derfor er der risiko for udflytning til udlandet ved en stor afgiftsforhøjelse, siger skatteminister Jeppe Bruus.
- Når branchen får en særlig afgift, er der naturligvis en forventning om, at der leveres reelle reduktioner til klimamålet i 2030, lyder det i regeringens forslag.
En farlig vej at gå
Regeringens udspil omfatter også syv milliarder til en grøn fond, der skal give tilskud til at omstille produktionen hos de største udledere.
Tre af milliarderne er sat af til CO2-fangst.
Regeringens forslag vil i alt betyde en reduktion i Danmarks udledninger på 3,7 millioner ton CO2.
Her skal de to millioner ton komme fra de højere afgifter, mens de 1,7 millioner ton skal spares ved hjælp af penge fra den grønne fond. Altså for eksempel fra CO2-fangst, som stadig ikke er prøvet af i stor skala.
Det er en farlig vej at gå, mener Enhedslisten.
- Endnu engang satser regeringen i for høj grad på at teknologiske løsninger sikrer 70 procentsmålet, skriver hun.
Det samme mener SF, der vil have en forsikring i skattereformen for, at reduktionerne rent faktisk kommer.
- Godt, at det nu bliver dyrere at forurene med CO2 for virksomhederne. Men der skal være en sikkerhed for, at CO2-reduktionerne og klimamålet i 2030 rent faktisk nås. Ellers må CO2-afgiften sættes op, skriver klimaordfører Signe Munk på Twitter.
Med udspillet har regeringen valgt en anden vej end de anbefalinger, som både Det Økonomiske Råd og Klimarådet tidligere er kommet med.
De har hver især foreslået en pris på mellem 1.200 og 1.500 kroner, som skal gælde lige for alle.
Det ville ifølge de to råd være det billigste for samfundet og samtidig den mest effektive måde at få omstillet industrien og dermed nedbragt CO2-udslippet.
Til efteråret skal landbruget med
Udspillet i dag handler kun om en CO2-afgift for industri og erhverv.
Til efteråret kommer en ekspertgruppe med en række anbefalinger til en CO2-afgift i landbruget og transportsektoren, og det forventes, at regeringen derefter vil komme med et udspil, der også omfatter de områder.