Har du planer om at droppe bøfferne til fordel for bønnerne?
70 procent af danskerne mener, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, at vi bør spise mere klimavenligt. Men hvad skal der egentlig til for, at det går fra at være en ambition, til at være noget, vi faktisk gør?
På det seneste har klimaminister Dan Jørgensen og fødevareminister Mogens Jensen lanceret en række tips til en mere klimavenlig kost.
Regeringen har ligeledes bebudet, at de gode, gamle kostråd i januar vil blive opdateret, så ikke kun vores egen sundhed, men også klimahensyn tegner anbefalingerne.
Alt sammen for at hjælpe de danskere, der gerne vil spise mere bæredygtigt. Men er nye klimavenlige kostråd vejen frem?
- Det er lidt ligesom at male en bil rød, hvis du gerne vil have, den skal køre stærkere. Som adfærdsforker tænker jeg: Skal vi ikke i stedet arbejde med det, vi ved virker?
Sådan siger Pelle Guldborg Hansen. Han er adfærdsforsker på Roskilde Universitet og får opbakning fra flere andre forskere: Kostråd og madtips kan være en god start, men det er ikke nok til at ændre danskernes vaner.
Men hvad skal der så til?
Vi vælger det 'almindelige'
Reel forandring skabes ved at gøre det klimavenlige valg til det oplagte, når folk for eksempel er ved at købe ind, og skal tage en hurtig beslutning, forklarer forskeren.
- Jeg tror ikke, at mange tænker på kostråd, når de står i supermarkedet. Det er da fint at give folk information om klimavenlig adfærd via for eksempel kostrådene, men informationen skal aktiveres, siger Pelle Guldborg Hansen.
Informationen bliver aktiveret ved, at supermarkederne for eksempel gør det oplagt at købe klimavenligt ind.
På den måde bliver den klimavenlige mad ikke bevidst et ’tilvalg’, men mere bare standarden.
Pelle Guldborg Hansen har blandt andet selv lavet et eksperiment, der indikerer, at mange flere ville vælge vegetarisk til konferencer, hvis ikke det var 'det usædvanlige'.
- Når folk skal vælge mad til konferencer, spiser de fleste det, der er ’standard’. Vi så at kun seks procent tilvalgte vegetarmenu. Men så vendte vi det rundt, så vegetar var standard, og man skulle tilvælge kød. Pludselig tog 87 procent vegetar-menuen.
Bæredygtig mad skal være billigt, lækkert og let at gå til
Jessica Aschemann-Witzel er professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet. Hun er enig med Pelle Guldborg Hansen i, at der skal mere end kostråd og klima-tips til, for at man for alvor kan rykke danskernes madvaner.
Alligvel mener hun, at nye kostråd er en rigtig god ting.
- Ikke alene giver det en slags vejledning for dem, der gerne vil spise mere klimavenligt. Når det kommer fra regeringen, så vil mange også anse det som et tegn på, hvad man ’bør’ gøre – hvad der er normen i samfundet, siger hun og fortsætter:
- Men hvis du skal ændre dine vaner, skal du møde det mange steder. Hvis du hører om de nye kostråd, samtidig med at du får noget nyt spændende mad i kantinen og snakker med vennerne om det, så er du godt på vej, siger hun.
Derudover peger hun på, at man også kan gøre de klimavenlige varer lettere for forbrugeren at finde frem til gennem for eksempel mærkningsordninger.
- Og hvis det bæredygtige mad også er billigt og lækkert, er vi godt på vej, siger hun.
Vi skal have bedre plante-alternativer
Men hvordan gør vi det bæredygtige mad billigt, lækkert og let at gå til? Det spørgsmål forsøger fødevare-forskere i øjeblikket at besvare.
Anna Haldrup er institutleder på Institut for Fødevareforskning på Københavns Universitet.
Her er forskere i gang med at lave tang, der smager ’næsten ligesom’ bacon og fermenterede planteprodukter, der indeholder en perfekt kombination af lettilgængelige proteiner.
Altså er de i gang med at gøre bæredygtig mad mere lækkert og let at gå til.
- Det dur ikke, at man selv skal sammensætte mange planter og udbløde flere forskellige slags bønner, for at få de essentielle aminosyrer og vitaminer, man har brug for, siger hun og fortsætter.
- Der skal være produkter, der er lige til at gå til, som indeholder den ernæring du har brug for og så skal de smage godt, forklarer Anna Haldrup.
Men det er ikke sådan lige til at lave den type produkter. Især i forhold til proteiner kan bøffen have en fordel frem for meget grønt: Den indeholder fra starten alle de essentielle aminosyrer, vores krop har brug for.
- Planteproteiner kan være svære at opløse og sammensætte korrekt. Så det er et område, hvor der stadig mangler forskning, siger hun.
Mere forskning i fremtiden
Anna Haldrup peger på, at der i mange år har været meget lidt finansiering af den type forskning. Men det er heldigvis ved at ændre sig.
- De store virksomheder, som Arla, har tidligere fokuseret på at gøre deres animalske produkter lidt mere bæredygtige. Men nu begynder der at være en erkendelse af, at det ikke kan stå alene. Planterne skal med i spillet.
I sidste uge kom Landbrug og Fødevarer, i samarbejde med blandt andet Dansk Vegetarisk Forening, således med en udviklings- og forskningsstrategi for plantebaserede fødevarer.
- Vi ser også forskningsfonde, som sætter fokus på det. Så selvom Danmark har været bagud på det felt i mange år, tror jeg at vi nu har en chance for at komme med, siger Anna Haldrup.