Det vigtige klimatopmøde COP29 i Baku har officielt sin afslutning i morgen.
Men sådan nogle forhandlinger kan gå over tid, og det bliver nok tilfældet i denne omgang i Aserbajdsjan.
I hvert fald er der netop kommet et udkast til den endelige aftale. Og det udkast er så åbent og ukonkret, at det er meget svært at se, hvor klimaaftalen kommer til at ende henne.
Det fortæller DR's klimaanalytiker, Filip Knaack Kirkegaard, der er med til topmødet i Baku.
- Det vilde er, at det her udspil rummer så mange muligheder, at det er svært at se, hvad man skal ende med, siger han.
Han vurderer også, at man ikke når at finde fælles fodslag inden den officielle afslutning på topmødet i morgen.
- Det er svært at forestille sig, at de kan lande noget til i morgen, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Indeholder to vidt forskellige forslag om klimafinansiering
Et af de afgørende spørgsmål til klimatopmødet har været spørgsmålet om klimafinansiering - altså, hvor mange penge verdens fattige lande bør modtage fra verdens rigeste, fordi det ofte er de fattige lande, der betaler prisen for klimaudfordringer, som de selv har en meget lille andel i.
Og det bliver da også adresseret i det nye aftaleudkast. Dog uden at gøre Filip Knaack Kirkegaard specielt meget klogere på, hvad den endelige aftale bliver.
- Der er to forslag omkring klimafinansiering. Og det ene er noget de fattige lande rigtig gerne vil have. Og her er masser af penge til dem.
- Det andet forslag minder mere om det, man hidtil har set, som er det de rige lande vil foretrække, fortæller Filip Knaack Kirkegaard.
Begge forslag er uspiselige for den anden part
Forskellen på de to udspil er blandt andet, om klimapengene skal lånes af de fattige lande, eller om det er penge, de får fra de rige lande.
Og de fattige lande er ofte i en situation, hvor de nødigt vil stifte mere gæld i forhold til energiinvesteringer.
- Der er tale om lande, der er meget forgældede. Og ens for dem er, at de bruger offentlige penge på at lave energiinvesteringer, hvor de rige lande ofte har private aktører inde over.
Det lyder som om, vi er der, hvor vi startede?
- Det er faktisk ikke helt galt. Vi er nærmest ikke kommet nærmere en løsning på de her to uger.
- Man skal vælge mellem det ene og det andet. Problemet er, at begge parter ved, at de to forslag er uspiselige for den anden part. Så vi ved ikke rigtigt, om det bliver en kombination af de to forslag, eller om det bliver noget helt tredje, forklarer Filip Knaack Kirkegaard.
Fordi udkastet stikker i to retninger, der kan ende den ene eller den anden parts favør, kommer det aserbaijanske lederskabet til at spille en nøglerolle, vurderer Filip Knaack Kirkegaard.
Men lige præcis på grund af det uklare resultat efter to ugers forhandling, så bliver der sat spørgsmålstegn ved lederskabet i Baku.
- Der spekuleres i, om Aserbajdsjan har helt styr på det. I starten af sidste uge kunne man for eksempel ikke engang blive enige om dagsordenen, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Hvor mange penge er der konkret i spil i det her udkast?
- Der er ikke nogen konkrete tal, men de fattige lande vil gerne have tusindvis af milliarder. Det er selvfølgelig ikke spiseligt for de andre lande, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Flere prominente verdensledere har valgt slet ikke at møde op til klimatopmødet i Baku.
Både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Hollands premierminister, Dick Schoof, USA's præsident, Joe Biden, og Tysklands Olaf Scholz har ikke deltaget i Baku.