Ny klimafond: Tager de rige lande endelig ansvar for klimakrisen?

I årtier har det globale syd prøvet at få en fond til tab og skader op at køre

Tegner du en horisontal streg over midten på et verdenskort, så har du nærmest den opdeling, som markerer en af klodens største kløfter.

De rige, industrialiserede lande i nord og de fattigere lande i syd.

En kløft, som ofte også bliver tydelig til klimatopmøderne.

For gennem århundreder har de rige, vestlige lande udledt mange hundrede milliarder tons CO2 ud i atmosfæren, mens hele det afrikanske kontinent kun har udledt en brøkdel af det.

Så når både rige og fattige, små og store lande mødes til klimatopmøderne, er det ofte svært at blive enige om, hvem der skal gøre mest for at bremse klimakrisen.

Især fordi alle knap 200 lande skal blive enige, men det lykkes af og til.

En fond til tab og skader

På den første dag af COP28 i Dubai blev betingelserne til en ny klimafond stemt igennem.

En klimafond, som skal hjælpe de fattigere og mere sårbare lande med alle de tab og skader som klimaforandringerne - og dermed de mange ekstreme klimakatastrofer - har medført.

Men er den nye længe ventede klimafond bare et lille plaster på et alt for stort sår?

Hvis du vil blive klogere på, hvordan de rige lande i årtier har løbet fra den klimaregning, de selv har skabt, så se explaineren øverst i denne artikel.