Køer er et hyppigt syn i Himmerland i Nordjylland, hvor de græsser på marker eller står i staldene og brøler.
Fremover kan det syn blive knap så almindeligt.
Det er prisen for at få mindre iltsvind i fjordene og genoprette naturen.
Sådan lyder det ifølge en ny analyse, som udpeger netop Himmerland som et af de områder, hvor en stor del af køerne vil forsvinde. Det vil ske som følge af nye, grønne krav i aftalen om grøn trepart, som Folketingets partier aktuelt forhandler om.
Analysen, lavet af Danmarks Naturfredningsforening og tænketanken Concito, udpeger 14 områder, primært i Jylland, hvor antallet af køer vil falde markant. Nogle steder helt op til 74 procent.
- Vi kommer frem til, at husdyrproduktionen, og det er i særlig grad mælkeproduktionen, i dele af Jylland især, bliver reduceret med 10 procent, godt og vel, siger Tavs Nyord, seniorrådgiver hos Concito.
DR har talt med en række eksperter og organisationer. Samtlige understreger, at det er vanskeligt præcist at forudsige, hvordan landbrugsproduktionen vil udvikle sig.
Men konklusionen i den nye analyse bakkes i store træk op af blandt andet Jørgen E. Olesen, institutleder og professor ved Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter, når det gælder sammenhængen mellem klima og landbrug.
- Vi skal have løst kvælstofudledningen til vores fjorde især. Der er nogle vandområder, fjorde i Danmark, der er særligt belastet. Ved at kigge på dem, og hvad der skal gøres der, med udtagning og omlægning af driften af landbruget, så når vi frem til, at det er op mod 10 procent af dyrene, der skal væk, siger Jørgen E. Olesen.
Kritik af Danmarks Naturfredningsforening
Der var stor blæst om effekten af grøn trepart på antallet af husdyr, da blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen i juni indgik en aftale om fremtiden for landbruget.
Eksempelvis Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har kritiseret, at aftalen lægger et økonomisk pres på landbruget.
På den anden side mener en række grønne organisationer, at aftalen holder hånden under den animalske produktion med en CO2-afgift, der er lavere end i resten af samfundet.
Det var en kritik, der også var rettet mod Danmarks Naturfredningsforening.
Debatten om landbruget har de seneste år i høj grad handlet om, hvorvidt landbruget ligesom resten af samfundet skal betale en CO2-afgift.
Forhandlingerne i den grønne trepart endte med en langt bredere aftale, som også omhandler genoprettelse af naturen.
Nu vurderer Danmarks Naturfredningsforening og Concito så i den nye analyse, at ikke alene CO2-afgiften, men også tiltagene for at redde vandmiljøet vil have en effekt på antallet af husdyr.
- Jeg tror, man har fokuseret utrolig meget på den her klimaafgift uden at se på, hvad udtagning og markregulering, som ligger i trepartsaftalen, reelt set betyder for landmændenes mulighed for at producere mælk og grisekød i områder i Danmark, siger Tavs Nyord fra Concito.
Færre marker, færre dyr
Den korte forklaring på, at antallet af dyr vil falde er, at marker skal omlægges til natur.
Jo færre marker, jo mindre foderproduktion og færre dyr.
Derudover vil strammere miljøkrav ændre på, hvilke afgrøder landmænd kan dyrke. Især kvægbrugerne får svært ved at hente erstatningsfoder langvejsfra, fordi det er dyrt.
En vurdering, som uvildige eksperter over for DR i store træk bakker op om.
- Det har jo at gøre med, at vi dels udtager nogle arealer, så landbrugsarealet falder, og på det resterende areal kommer også flere tiltag, der skal mindske kvælstofudledningen. Det kommer også til at påvirke foderproduktionen, forklarer Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.
Hos Københavns Universitet forventer lektor Brian Jacobsen, ekspert i landbrugets miljøforhold, at antallet af dyr vil falde.
For det første er det en tendens, vi allerede har set i en årrække.
- •
Antallet af køer falder, mens den enkelte ko producerer mere mælk.
- •
Produktionen af slagtesvin falder, mens der produceres flere smågrise, som eksporteres til opfedning i udlandet.
Når der kommer miljøkrav oveni, forventer Brian Jacobsen, at det presser især kvægbestanden i områder med de mest sårbare vandområder.
Oveni hatten har mælkeproducenterne netop fået sænket mængden af gylle, de må udbringe per hektar på deres marker. Det skyldes, at de har mistet en mangeårig dispensation fra EU-regler.
Alt i alt peger det i retning af færre køer i flere områder af landet.
- De beregninger, vi laver på Københavns Universitet, ligger ikke langt fra det, Danmarks Naturfredningsforening og Concito er kommet frem til her, forklarer Brian Jacobsen.
Kvægproducenter kan (måske) omstille sig
Der er et stort forbehold i forhold til, om antallet af husdyr vitterlig vil falde.
Landbruget arbejder selv på at nå miljømål ved at effektivisere landbrugsproduktionen eller lave tiltag - uden at lukke produktion.
Et eksempel kan være at omstille sin produktion fra majs til græs eller roer. Eller køre gylle længere væk. Flere biogasanlæg kan også være en løsning. Der findes også andre metoder.
Hos Seges Innovation, landbrugets eget videncenter, medgiver direktør Lisbeth Henricksen, at der er nogle 'gevaldige udfordringer' forude for landbruget.
- Hvis man vil gisne om, hvorvidt aftalen fra grøn trepart kan få en effekt på den samlede husdyrproduktion, så kan den godt det. Der er en sandsynlighed for, at det vil give et skub i bedriftsudviklingen, både hvad angår krav til klima og kvælstof, siger Lisbeth Henricksen.
Men ifølge Seges Innovation er der tiltag og teknologier, der kan hjælpe landbruget med at nå målene uden at lukke produktion.
- Det afhænger virkelig meget af virkemidlernes effekt i forhold til, hvor meget husdyrproduktionen må falde, siger Lisbeth Henricksen.
Et spørgsmål om økonomi
En udfordring er, at tiltagene kan koste penge for den enkelte landmand.
- Jeg vil tro, at nogle landmænd vil finde andre løsninger, der er billigere end at lukke ned, siger Brian Jacobsen fra Københavns Universitet.
- Andre vil ikke få det til at lykkes.
Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet forventer, at mælkeproduktionen vil falde i Danmarks nabolande, fordi de også rammes af miljøkrav. Dermed kan prisen på mælk stige. I så fald vil det blive nemmere for landmænd at betale for dyrere foder eller køre gyllen længere væk - og på den måde holde liv i sin produktion.
Det sværeste er at spå om antallet af husdyr på landsplan. Det nye notat forholder sig kun til de mest sårbare vandoplande.
De to organisationer bag notatet forventer, at der også kan ske et fald i husdyrbestanden i resten af landet.
Hvis du spørger eksperterne fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, er de knap så sikre.
I mange år har husdyrproduktionen koncentreret sig i visse områder. Med nye miljøkrav kan den tværtimod sprede sig igen.
Det gælder især, når der nu skabes afklaring om landbrugets fremtid.
I mange år har landmænd ventet på nye miljø- og klimakrav, inden de besluttede sig for at investere millioner i nye stalde. Med en aftale om grøn trepart kan proppen blive hivet af mælkeflasken.
- Folk har afventet, hvilke regler der vil gælde. Nu vil de så beslutte, om de vil investere eller ikke. Nogle vil i stedet placere sig i områder, hvor det kan lade sig gøre med de regler, der er for vandmiljø og ammoniakudledning, forklarer forskeren fra KU.
Dermed står det ikke mejslet i sten, at resten af landet vil opleve en nedgang i husdyrproduktionen.
Det vil tage mange år
Det kan tage en del år, før vi ser den fulde effekt af grøn trepart, også fordi effekten af en CO2-afgift på husdyrproduktionen er usikker.
EU-lovgivningen kræver, at Danmark har indsatser i gang for at redde vandmiljøet i 2027. Men det kan tage længere tid at få grøn trepart til at virke, fordi det tager tid at rejse skov og genoprette natur.
- Der er meget politisk fokus på, at det hele skal være løst i 2027, men det kan ikke nås. Det har vi sagt ad flere omgange. Vi skal nok frem til 2030 eller 2035, før vi måske får et bedre vandmiljø. Vi ved, at disse ordninger tager tid at få sat op og få effekt, siger Brian Jacobsen.