Siden september måned har kæmpemæssige naturbrande hærget store dele af Australien.
Brandene startede tidligere end sædvanligt, og de er meget voldsommere, end de plejer - særligt de sidste par uger.
Og nu har forskere så regnet på, hvor meget CO2 brandene rent faktisk har udledt. Hele 400 millioner tons CO2 har brandene lukket ud i atmosfæren siden september, vurderer forskerne fra EU's klimaovervågningsprogram “The Copernicus Atmosphere Monitoring Service”.
Hele sidste år udledte Australien omkring 540 millioner tons fra menneskeskabte kilder som kraftværker, biler, landbrug og industri.
Naturbrandene har altså med andre ord allerede udledt to tredjedele af, hvad hele landet udleder på et år.
Og det giver grund til bekymring, vurderer Claus Felby, der er tidligere professor i Skov, natur og biomasse på Københavns Universitet.
- Brandene i Australien er en forfærdelig katastrofe. Men hvis planterne får mulighed for at vokse op igen, er det ikke et problem for klimaet. Noget tyder bare på, at balancen er tippet, så de samme planter ikke kommer tilbage, siger han.
Hvis de store afbrændte bush-områder i Australien ikke vokser til med de samme planter som tidligere, bliver al den CO2, der røget ud i atmosfæren nu, ikke bundet i planterne igen.
Og så begynder det at veje på klimavægtskålen, vurderer den tidligere danske professor.
Skovbrande er egentlig klimaneutrale
Når forskere og klima-politikere talerom naturbrande, anser de dem normalt for at være CO2-neutrale, men det er de altså ikke, hvis naturen ikke vokser tilbage igen.
Vender vegetationen ikke tilbage, er der nemlig ingen nye planter til at fange det CO2, de gamle slap ud, da de brændte - og så forbliver CO2’en i atmosfæren.
Og der er en række udfordringer, der gør det svært for planterne at få fodfæste i de afsvedne områder igen. Temperaturstigninger, mindre nedbør og mere og mere vild natur, der bliver inddraget til landbrug, gør, at naturen i nogle områder aldrig vender tilbage.
Det skriver det amerikanske medie NPR.
Den vurdering er Claus Felby enig i. I Australien er det især ændringer i klimaet, der gør, at visse områder måske aldrig får den samme bevoksning igen.
- Australiens økosystem er tilpasset efter, at der kommer store naturbrande, og at naturen bagefter regenererer sig selv. Men det kræver, at der kommer nedbør. Og de seneste år har vi set, at tørkesæsonen begynder tidligere og slutter senere, siger han og fortsætter:
- Økosystemet afhænger af regnmængden. Hvis der regnede hver dag i Australien gennem de næste 10.000 til 20.000 år, så ville hele kontinentet være dækket af tyk regnskov.
En skrøbelig balance
I Amazonas blev enorme mængder skov sidste år brændt af. Både af naturlige årsager og fordi mennesker inddrager områder til græsning af kreaturer. Og de områder er ikke vant til skovbrande og kommer sig derfor ikke igen.
Og det samme kan være ved at ske i Australien, selvom de afbrændte bush-områder har lettere ved at komme sig efter naturbrande, fortæller Claus Felby.
- Både i Australien og Amazonas er jordbunden meget lidt næringsrig. Næringen til planterne kommer derfor primært ned med regnen. Men hvis regnen eksempelvis kommer sjældnere og sjældnere, tipper det balancen, og vi får aldrig skoven tilbage, siger han.
Der er med andre ord en smertegrænse for, hvor lidt vand og hvor høje temperaturer planterne kan tåle. Og meget tyder på, at den er ved at være nået, vurderer Claus Felby.
- Der kommer sandsynligvis ikke samme mængde plantevækst tilbage. Vi vil se andre og færre planter - og de planter binder ikke lige så meget CO2, siger han.
Og i fremtiden bliver det nok bare værre.
- Der er i hvert fald intet, der tyder på, at de massive naturbrande i år er et enkeltstående fænomen. Tørkeperioderne bliver højst sandsynligt kun længere i fremtiden, og det samme gælder naturbrandene, slutter han.